Agria hundegåtur 2021

01-09-2021 12:23

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ændrede familieforhold, dødsfald, børn, nyt job ... Årsagerne til, at Simba, Djargo, Loui og de andre hunde hos Dyreværnet leder efter nye hjem er mange. Fælles for dem alle er, at de har brug for en ny chance og et kærligt, livslangt 

Copyright Hunden.dk
Foto: Agria Dyreforsikring
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Agria Hundegåtur havde sin debut i 2016 i Stockholm som et velgørenhedsarrangement. Siden er Hundegåturen vokset hvert år og har bidraget med flere hundrede tusinde kroner til hunde, der leder efter et nyt hjem i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Storbritannien og Frankrig. I år afholdes årets begivenhed digitalt på grund af pandemien.

 

Gratis glæde – og motion

– Med den digitale hundegåtur håber vi at sprede glæde hos hunde og deres ejere i hele landet. Sammen bidrager vi til de hunde, der har brug for ekstra hjælp, mens de venter på deres nye familier, siger Tine Antvorskov, direktør for Agria Dyreforsikring.

Det er gratis at deltage i Agria Hundegåtur. For hver hund der deltager og deler gåturen på Facebook eller Instagram, donerer Agria i Danmark 10 kr. til Dyreværnet.

Der er åbent for tilmeldingen på

www.agria.dk/hund/agria-hundegatur 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jo flere der går, jo flere penge vil der være til hundene.

 

Husk hashtag: #agriahundegåtur

Hvis du og din hund ønsker at deltage, skal du registrere dig selv og din hund på www.agria.dk/hund/agria-hundegatur.

I løbet af weekenden 18.-19. september fotograferer eller filmer du din hund under en almindelig gåtur. Filmen eller billederne lægger du herefter på enten Facebook eller Instagram og skriver #agriahundegåtur i opslaget. Husk at opslaget, du laver, skal være synligt for alle.

 

Pengene går til Dyreværnet

De indsamlede penge i Danmark doneres til Dyreværnet – en af Danmarks ældste dyreværnsforeninger. Dyreværnet blev stiftet den 11. marts 1898 med det formål at redde herreløse og hjemløse hunde fra mishandling og aflivning. Foreningen modtager hverken kommunale eller statslige tilskud, men er helt afhængig af donationer fra offentligheden og erhvervslivet.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout