Bjarke Kirkegaard Nielsen
Følelsen af at smide sig på sofaen efter en god omgang motion er nok en følelse mange kender. Endnu flere nyder måske også følelsen af bare at kaste sig i sofaen uden alt det der motion inden.
Er man fan af den første følelse, men har man lidt problemer med at komme i gang, så er der råd for det. Især hvis man har en hund. Det er nemlig dejligt at motionere med hunden, og de fleste hunde kan være med på en cykle- eller løbetur.
Det kræver dog, at hunden er fuldt udvokset, hvilket vil sige mindst 1-1½ år gammel afhængig af race. Det kan være direkte skadeligt for ikke færdigudviklede hunde at overanstrenge muskler, knogler, ledbånd og sener ved længerevarende løb.
Derudover skal hunden være sund og rask og i tilpas foderstand. Overvægtige hunde bør tabe de overflødige kilo først.
Lever ens hund op til disse krav, kan man sagtens tage sig en tur på cyklen med hunden ved siden af. Her er 12 gode tips til cykeltræning med hunden.
Undlad indledningsvis at lave skarpe sving, og ros hunden for blot at følge dig
Af sikkerhedsmæssige årsager, er det en god ide at lære hunden at sætte sig (på din højre side) når du standser. Derfor, i samme øjeblik du standser cyklen, så sig "Sit" og ros hunden.
Når hunden er fortrolig med at løbe ved siden af cyklen, kan man gradvist cykle på mere befærdede områder. OBS!Hunden skal løbe på højre side - væk fra trafikken.
Hundens halsbånd, hvis der er tale om et kvæler/glide halsbånd, skal vendes om, når hunden går på din højreside.
Hold hundens line i højre hånd, men undlad at holde fast på styret med denne hånd. Hvis hunden stopper eller trækker hårdt i linen, genvinder du hurtigere balancen ved at denne hånd holdes fri fra styret.
Undgå akutte opbremsninger ved at give hunden gå-pauser med passende mellemrum, derved får hunden mulighed for at tisse og besørge.
Hvis hunden uheldigvis kommer for tæt på cyklen (rammer den) - så ynk den ikke, men afled dens opmærksomhed og tal i stedet meget opmuntrende til den.
Undlad at bruge flexi-line til denne øvelse af sikkerhedsmæssige årsager.