Bjarke Kirkegaard Nielsen
Varenummer 6796 i Harald Nyborg er en julekalender til hunde. Har du investeret i den, så skal du enten levere den tilbage til Harald Nyborg eller smide den ud. Du vil få pengene tilbage for julekalenderen. Det kan man læse på Harald Nyborgs hjemmeside.
Årsagen til denne opfordring er, at der er fundet fremmedlegemer i de godbidder, der er at finde bag julekalenderens låger.
Flere opslag på Facebook fortæller om hundeejere, der har fundet alt fra en lille skrue til papir og snor i godbidderne.
Du kan se et par af opslagene herunder.