Første DM i Canicross

10-04-2024 09:57

Anne Cecilie Sohl

Søndag den 7. april blev det første Danske Mesterskab i Canicross afholdt under Dansk Canicross Forbund (DCF), arrangeret af K9Runners Mariager der stod for afholdelsen.

Copyright Hunden.dk
Der car fart over feltet til weekendens første danmarksmesterskab i Canicross. Foto: Truemoments
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med en deltagerliste på 95 løbere, hvoraf de ni var børn, var der en fantastisk stemning og atmosfære, samt stor opbakning fra publikum.

Børneruten var på 2,5 kilometer og den voksne rute på 4,5 kilometer.

De 4,5 kilometer var en udfordrende prøve for mange, med kuperet terræn og tekniske sving, der testede løbernes og hundenes færdigheder til det yderste. Trods udfordringerne blev ruten mødt med begejstring fra deltagere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der blev uddelt 13 guldmedaljer, 11 sølvmedaljer og 11 bronzemedaljer på tværs af 13 forskellige klasser indenfor canicross, bikejoering og kickbike.

For Dansk Canicross Forbund var dagen en milepæl, da det er det første mesterskab under det Internationale Canicross Forbunds regelsæt (ICF).

K9Runners Mariager og DCF vil alt i alt se tilbage på mesterskabet som en stor succes, hvor passionen for canicross blev fejret. Og så håber de at flere og flere hunde og ejere ønsker at blive en del af canicross samfundet.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout