Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, om du vil canicrosse eller ”bare” løbe med din hund… Forskellen er først og fremmest, at en canicrosshund løber foran og trækker løberen (i hvert fald noget af vejen), mens en løbetur med hund også kan være ved siden af dig (eller fri). En stor fordel ved canicross er – udover ”hjælpemotoren! – at hunden og dig bedre kan løbe fx på små stier og trailspor uden at fald over hinanden. Og så er det bare en helt særlig oplevelse at mærke det ”sus”, det giver at have hunden til at løbe foran og det samarbejde, det kræver at løbe sammen på denne måde. Mine tips og tricks er især til jer, der har lyst til at kaste jer ud i canicross.
De første skridt
Det allerbedste er simpelthen at løbe med andre! Langt de fleste hunde lærer utrolig hurtigt, når de løber med mere erfarne canicross-hunde. Og så elsker de bare at løbe i flok. Da Frida og jeg startede med sporten for godt 2 år siden, var der ikke nogen løbeklubber til hund og ejer. Jeg kunne kun finde trækhundeklubberne, og med min golden retriever – og uden nogen ambitioner om at køre med vogn/slæde – tænkte jeg ikke, at det var stedet for os. Så jeg begyndte på egen hånd ved at læse lidt på nettet og tage udgangspunkt i min egen viden om løbetræning. Og selvom tipsene hjalp, så var Frida vist også lidt af et naturtalent: Hun fandt helt naturligt ud af at trække og løbe fremad. Jeg tror nu også, at al vores anden træning både ift. lydighed og retrievertræning med fremadrettet arbejde og dirigering og spor selvfølgelig også gjorde det lettere. I kombination med en selvstændig ung dame, der bare gerne ville AFSTED. I dag har hun lært, at løbegearet betyder ”jeg er på arbejde” – og hun løber med meget fokus. Altså lige på nær når en mus løber over sporet eller en hjort i skoven 5 m væk. Så kan hun godt lige ta’ en sving eller en ”nødopbremsning”… men så holder hende den tobenede sig bagved da også vågen og på dupperne! Det er også en del af det sjove ved canicross: Man er et team – og det er ikke altid, at makkeren er 100% enig i taktikken eller ruten.
Hvordan kommer jeg videre?
Det gik nemt for os at komme i gang – men mange begyndere har problemer med nogle af disse ting: Hunden ”gider” ikke løbe – og slet ikke at trække, den stopper konstant og snuser eller løber væk fra sporet… Og her hjælper det virkelig, at løbe med andre.
Det seneste halve år har der været en løbeklub for hund og ejer: HPM Dirty Paws. Der er nu kommet lokalklubber over hele landet, det er gratis og her kan man møde andre canicrossere og løbe sammen. Jeg er selv tovholder i Nordsjælland, og jeg kan virkelig se, hvor meget det ”rykker” at komme til træning. Hunde som ikke ”gad” løbe følger nu glade med flokken – og hunde som snuser, løber af sporet, løber skævt bliver også gradvist bedre, når de får fokus på at løbe med teamet. De forskellige signaler, som er gode at indlære såsom ”højre” og ”venstre”, kan man også blot sætte på undervejs, og så lærer hunden dem hurtigt.
Det er bare en fed oplevelse at se udviklingen. For os tobenede er det så ofte motivationen til overhovedet at hoppe i løbetøjet, som kan være det sværeste – og der er det også virkelig godt med et hold, som står og venter og hvor man hygger sig sammen om en fælles interesse.
Hvis du ikke har mulighed for at løbe med andre, kan hunden selvfølgelig også lære det alene. Det kræver blot lidt mere arbejde. Først og fremmest handler det, som megen anden hundetræning, om at belønne på det rigtige tidspunkt. Så ros, ros, ros når hunden trækker fremad og løber som du gerne vil have det. En god idé kan være at ”planlægge efter succes”: Så luft hunden inden for at undgå snuseri, løb på en smal sti, så der er færre forkerte steder at løbe hen – og hav fx en person hunden kender godt til at løbe/cykle foran. Standser hunden og snuser eller gør den noget forkert, så stop den med et kort ”nej” – og husk så at rose igen, så snart I er tilbage på rette spor.
Hvad er ellers vigtigt for en god start?
Et par ekstra tips, som jeg kan give ift. at komme godt i gang, er lidt mere ”generelle råd” ift. sport og motion med din hund.
Først og fremmest skal du være sikker på at hunden er sund og rask – og gammel nok til at gå i gang med løbetræningen. Tal evt. med dyrlægen først. Derefter er det en god idé at tænke i udstyr: En god sele til hunden og helst en elastisk sele til at have om livet. Da jeg startede med Frida, anede jeg intet om alt det gear, man kan få – så jeg brugte bare en almindelig Y-sele. Men senere fandt jeg jo ud af, at det nærmest er en hel videnskab at vælge den rigtige sele, da den gerne skal sidde helt optimalt og ikke hæmme hundens bevægelser og vejrtrækning. Så mit bedst tip er at kontakte en erfaren canicrosser eller en shop med speciale i træk/løbeseler.
Ligesom med ens egen træning er det en god ide at starte langsomt op. De første par træninger løber man blot korte stræk og fokuserer på at lære hunden at løbe rigtigt. Stille og roligt kan man så bygge flere kilometer på. Hvor hurtigt man øger afhænger af, hvor god kondition hunden allerede har. Frida løber typisk løs et par timer hver dag, så en løbetur med mig på fx 5 km er let træning for hende, men har du en hund som normalt går i snor og kun korte ture, så skal man passe på med at øge for hurtigt.
For at undgå skader er det en god idé at variere træningen så meget som muligt. Jo mere du kan gøre for at styrke din hunds muskler, balance og koordination, jo bedre. Vi løber mange ture hvor Frida er løs, går/løber i sand, i klitter og kuperet terræn. Jeg bruger også en del tid på balanceøvelser på træstammer eller hvad vi nu finder i skoven eller på legepladsen – og går til ”hundefitness” for at styrke Fridas muskler. Det synes hun er virkelig sjovt. Et område hvor jeg måske selv burde deltage i træningen lidt oftere! Start i øvrigt også altid løbeturene med at gå lidt, så hundens og dine muskler bliver varme – og gå tilsvarende lidt bagefter. Du kan også lære at lave udstrækning med din hund eller give den massage. Det synes vi herhjemme både er hyggelig og god afstresning efter træningen.
Hov og PS: Mange er bekymrede for, om canicross får deres hund til at trække mere på gåturen. Men der vil jeg sige, at hunde som regel hurtigt kan lære, at den kun må trække i sin canicross-sele.
Håber vi ses til træning!
Resumé: Sally på ca. 8 år var, før jeg fik hende, udsat for et traume med brud på lårben og knæ. Hun gik lidt skævt, da det ene bagben var 7 cm. kortere end det andet. For ca. 3 år siden begyndte hun at gå på 3 ben, og kiropraktik, akupunktur og massage hos dyrlæger hjalp intet. Hun blev scannet og røntgenfotograferet. Hendes billeder blev vurderet af kompetente dyrlæger rundt om på kongresser, og der var enighed om, at benet ikke kunne reddes. Så startede jeg intensiv zoneterapi på Sally, og 2 dage før amputationen kunne jeg aflyse den. Sally var kommet på 4 ben igen. Hun fik fortsat zoneterapi, og havde det godt
Vivian Birlie har skrevet endnu et blogindlæg. Denne gang er det første afsnit i en lille serie om Sally
Nej, for helt så enkelt er det ikke…
En skolehund er en hund som arbejder på en skole og er særligt trænet hertil. En mere meningsgivende betegnelse kunne være terapi- og skolehund, da mange af de jobfunktionerne hunden vil have er terapeutiske. I dette blogindlæg vil du kunne blive lidt klogere på, hvad en skolehund er men også hvordan min motivation for hele det her projekt startede.
En skolehund kan nemlig gøre en enorm forskel for de børn og unge den er sammen med!
Har du svært ved at finde motivation til at motionere? Så kan din hund måske være løsningen....
Mange af os hundeejere vil gøre næsten alt for, at vores hunde får lange og lykkelige liv. Så hvorfor er det stadig så svært at huske tandbørstningen, selvom manglende tandhygiejne har stor indflydelse på vores hundes livskvalitet
Vi elsker at holde ferie med Frida. Og mange ferierejser kan heldigvis sagtens være hundevenlige, hvis man planlægger lidt og træner med sin hund inden
Til tider glemmer vi, at mange af vores hunde er topatleter, som yder store fysiske præstationer fx til jagt, canicross, agility, mv. Derfor har de brug for vores hjælp til at yde deres bedste og undgå skader. I min seneste blog skrev jeg om vigtigheden af at varme op, når vores sports-hunde skal ud og præstere. I dag skal det handle om tiden efter, hunden har været afsted: Hvordan sikrer vi på bedste vis, at hunden hurtigt kommer sig ovenpå kraftanstrengelserne og restituerer bedst muligt
Januar er nytårsfortsætternes tid - og mange går måske på slankekur, fordi de godt ved, at der er kommet et par kilo for meget på sidebenene. Men hvad med hunden? Flere og flere hunde vejer for meget. Og det virker desværre som om, at overvægt hos vores hunde på vej til at blive "det nye normal". Og det egentlig fair overfor hunden, når vi ved, hvor skadeligt det er for deres livskvalitet og livslængde?
Som dyrlæge, hundetræner og løber får jeg mange spørgsmål til, om det er sundt at løbe med sin hund. Her får du svaret
Et perfekt indkald kræver masser af træning. Og det er ikke ualmindeligt, at der sniger sig dårlige vaner ind undervejs.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
De fleste hunde oplever at have dårlig mave flere gange i løbet af deres liv, men hvad kan man gøre når problemet opstår?
Ønsker man at få sin hund med på en rejse, er der stor forskel på reglerne hos de enkelte flyselskaber. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i selskabets regler, inden man drager mod lufthavnen. Vi bringer her et overblik
Resumé: Sally på ca. 8 år var, før jeg fik hende, udsat for et traume med brud på lårben og knæ. Hun gik lidt skævt, da det ene bagben var 7 cm. kortere end det andet. For ca. 3 år siden begyndte hun at gå på 3 ben, og kiropraktik, akupunktur og massage hos dyrlæger hjalp intet. Hun blev scannet og røntgenfotograferet. Hendes billeder blev vurderet af kompetente dyrlæger rundt om på kongresser, og der var enighed om, at benet ikke kunne reddes. Så startede jeg intensiv zoneterapi på Sally, og 2 dage før amputationen kunne jeg aflyse den. Sally var kommet på 4 ben igen. Hun fik fortsat zoneterapi, og havde det godt
Tisser hunden mere end den plejer, mindre end den plejer, oftere end den plejer - eller er den begyndt at tisse indenfor? Det kan være tegn på, at den er noget galt. Ændret urineringsmønster, er et almindeligt symptom på en lang række forskellige sygdomme hos hunde
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Træthed eller nedstemthed er et almindeligt symptom på mange forskellige sygdomme hos hunde, men det kan være svært for ejeren at opdage
