Privatfoto

K9-biathlon er lidt af en ”tunge-twister” – men bag navnet gemmer sig en fantastisk sport: Forhindringsløb for hund OG ejer! (Læs mere i mit tidligere blogopslag). For mig er det den ultimative sport at dyrke med sin hund fordi den indeholder virkelig mange elementer fra hundetræning: Skal man være gode til K9-biathlon, så handler det både om kondition og styrke – men lige så meget om samarbejde, tillid, koordination, balance og miljøtræning. Alle sammen ting som også er gode at træne i hverdagen for at få en velafbalanceret, rolig og tillidsfuld hund. Når Frida og jeg løber disse løb, er det derfor den ultimative test af alle de øvelser og træning, vi har lavet nærmest hver dag, siden hun var hvalp. Til løbet denne lørdag var det bare den fedeste fornemmelse at mærke alting lykkes. Tror alle os, som dyrker hundesport af forskellig art, kender det: Vil det nu lykkes, ”når det gælder” – og hvor skønt det føles, når alt bare ”klapper”.

Først og fremmest vil jeg dog gerne begynde med at nævne, at alle, som har lyst, endelig bare skal kaste sig ud i sporten: Man behøver på ingen måde at være verdensmester for at være med. Det vigtigste er, at man har det godt sammen og lader være med at presse sin hund til noget, den ikke er klar til. Så hellere gå udenom en forhindring. Det er man ALTID velkommen til. For at ens hund skal få en god oplevelse er det dog en fordel, at den er tryg ved andre hunde og forskellige miljøer – for der er mange hunde på banen og i området – og selvom man løber selv, så kan man dog fx blive overhalet eller selv skulle overhale. Så tænk over, om din hund vil blive for stresset af oplevelsen og ellers hvordan du bedst kan træne lidt hjemmefra. Her er utallige muligheder: almindelig miljøtræning, balanceøvelser, samarbejde.

Vi bliver ofte spurgt, hvordan vi træner – og hvad der skal til for at få en ”perfekt” K9-hund, så lad mig forsøge at beskrive det lidt nærmere i forhold til de ting, man oplever under et løb.

I lørdags startede dagen med ankomst til pladsen. Her var mange hunde og ”leben” med biler, telte, stande, flag, og mikrofon-speak. Mange ting at forholde sig til for en hund. Og her tænkte jeg tilbage på al den miljøtræning, vi har lavet sammen fra Frida var helt lille: Ud og sidde og ”se på verden”, være med i byen, i byggemarkedet, på torvet, på loppemarked, cafe osv. så hun lærte at slappe af i mange forskellige situationer. Når starten går til løbene, er det også en del hunde, som er samlet, så her har vi en fordel i, at Frida er god til at være rolig omkring andre hunde og har lært ikke at hilse på alle. Også ude på banen, når man fx overhaler, er det godt at hun ved, at vi ikke altid hilser, så man kan komme trygt udenom andre hunde. I rigtig mange andre sammenhænge er det også virkelig nyttigt med en hund, som ikke skal deltage i hele verden, og vi har også trænet meget ”ro på post”, som det hedder i retrieververdenen. Så Frida kan sidde helt stille og vente selvom der sker en masse omkring hende – og BUM! – når hun får signalet til at vi skal afsted på race, så flyver hun afsted.

Læs også: BLOG: Sallys historie -del 2 - Sallys ben reddet fra amputation

Privatfoto

Første forhindring til K9-biathlon for alle var tømmerflåden. Her skal hunden både op på tømmerflåden fra søbredden, holde balancen og blive på mens ejeren trækker flåden over vha. et reb. En fantastisk forhindring – det kræver både koordination, balance, tillid og ro, hvis den skal gennemføres perfekt. Og her har vi haft glæde både af miljøtræningen og den hundefitness vi jævnligt laver fx med balance på træstammer, fitnesspuder osv. Jeg tror bestemt også, at jo mere vi træner sammen og oplever forskellige ting på en positiv måde, jo mere får man opbygget samarbejde og tillid. Og det at hunden stoler på en undervejs, er bare guld værd.

Banen bestod herefter af en blanding af løb over græsmarker, gennem skov og på små snørklede stier – og forhindringer undervejs. Her får man prøvet evnerne til at løbe sammen af. I canicross øver vi meget signalerne til samarbejde: fx højre, venstre, vent osv. – og når disse er på plads, er det bare en skøn oplevelse at løbe sammen. Frida løber foran mig og trækker som ”hjælpemotor” – og det skal også trænes, særligt hvis ens hund er vant til at arbejde mest ved siden af en, fx gå i plads. Så må der opmuntres ift. at arbejde mere selvstændigt foran/fremad samtidig med at hunden stadig skal have fokus på ens signaler om retning osv.

Privatfoto

Forhindringerne er op til banebyggerens kreativitet. Typisk skal man fx kravle under, gennem, over ting: kan være halmballer, store traktordæk, presenninger, net – gerne med lidt – eller meget - mudder og vand involveret. Og der kan være rutschebaner, slidsker, trillebørskørsel og andre udfordringer. Alle sammen med fokus på at man skal gennemføre sammen og have en hund som er tillidsfuld nok til at kaste sig ud noget nyt. Her kommer erfaringerne fra dagligdagen og forskellige slags træning ind. Vi laver ofte noget sjovt og anderledes på gåturene: Finder måske lige en træstamme at kravle på eller en legeplads hvor vi kan rutche eller lave balancetræning. Kun fantasien sætter grænser, og Frida er vant til så mange forskellige udfordringer og ved at det altid betyder ros og godbidder. Så til løbet kunne jeg mærke denne tillid hun har ved, at hun ikke tøvede ved forhindringerne, men bare kastede sig ud i det hele. Nej vent: Det er ikke helt rigtigt: Den allersidste ”forhindring” var to havesprinklere – og der forsøgte hun altså at snige sig udenom. Og jeg morede mig også halvvejs, da vi skulle svømme sammen (en ekstra udfordring for dem på den lange rute): Her tænkte hun først ”jeg kan da sidde på skulderen, mens du svømmer” – så der måtte vi lige komme til enighed om, at det nok var nemmere at svømme side om side.

Læs også: BLOG: Zoneterapi reddede Sallys ben fra amputation – del 1

En helt anden historie er så, hvor god den tobenede er til forhindringerne! Personligt er jeg bestemt det svage led på vores lille team: Som løber er jeg ikke just smidig, så Frida må ofte vente tålmodigt mens jeg får krabbet mig gennem tunnellerne eller gennem traktordækkene.

Privatfoto

Efter knap 12 km og 40 forhindringer kom vi så i mål: Møgbeskidte, våde, trætte – men først og fremmest bare glade efter at have haft en fest derude på banen. Jeg bliver altid helt ”høj” af at mærke det samarbejde, vi har opbygget. At løbe sammen som et team er en fantastisk oplevelse. Så om du er begynder eller mere øvet, så håber jeg, at du også har lyst til at prøve K9-biathlon med din hund. Man kan gå, løbe eller lunte turen – det vigtigste er at have det sjovt og få en god oplevelse sammen. Det som ikke fungerer på dagen, ja det tager man med hjem og træner på til næste gang. Næste K9-biathlon for alle bliver i pinsen 2022. Og ellers kan man på Sjælland prøve sporten til Sensommerløbet d. 25/9. Og indtil da er det bare med at se sig omkring på de daglige gåture eller i haven og få gang i balance- og miljøtræningen. Jeg er sikker på, at I vil få mange sjove oplevelser med at træne sammen.

Privatfoto