”Uopfordrede råd er livets junkmail”, sagde Bernard Williams engang. De fleste af os bryder os vel egentlig ikke om uopfordrede gode råd om vores hunde - eller om andre ting. Men hvorfor er mange så glade for at give andre hundeejere, vi ikke kender, uopfordrede gode råd? Gør vi det for at komme i snak og være venlige eller for at være bedrevidende og belærende - eller? Og hvorfor er disse råd faktisk sjældent så gode?
Kender du situationen?: Du deler måske et foto på Facebook af din hund, som er glad og gnaver et ben. Ofte begynder de ”gode råd” at tikke ind: ”Husk at ben skal være rå”, ”Nu giver du vel ikke svineknogler?”, ”Pas på det er farligt med kødben” osv. osv. Uden at du nogensinde bad om råd til hunde og kødben. Eller måske du selv er hurtig på tasterne eller med kommentarerne, når du ser en anden hundeejer gøre noget med sin hund, som du ikke er enig i? Eller skulle man lige give et par råd til den nybagte hvalpeejer i hundeskoven?
Observerer vi en ukendt hundeejer, så ved vi ikke, hvad der ligger forud for den situation, vi ser. Og hvordan kan man så kunne give et godt råd?
Min egen tommelfingerregel er, at jeg forsøger kun at give gode råd til folk i tre situationer: Når jeg bliver spurgt, når jeg er ansvarlig for andre (fx ifm. træning) eller hvis mit dyrlægeløfte kræver det (fx en hund der udsættes for overlast). Og nå ja, så her på min blog og andre sociale medier, hvor folk kan læse med, hvis de vil og følge mine råd helt eller delvist - eller lade være. Selvfølgelig kan situationen også være anderledes, med folk i min nære bekendtskabskreds, hvor vi kender hinanden godt.
Men hvorfor ikke give gode råd i andre situationer? Som dyrlæge og hundetræner har jeg masser af erfaringer at dele ud af. Jeg bliver ofte spurgt: “hvorfor sagde du ikke noget til den person eller fortalte, hvordan de skulle gøre”? Ja, lad mig fortælle hvorfor.
Først og fremmest kender vi sjældent baggrunden og de forudsætninger, der ligger bag en anden persons handlinger. Som hundeejere træffer vi nogle valg på vores og vores hunds vegne. Jeg har fx valgt at min hund godt må få kødben. Og ja: jeg ved godt, at der er en lille risiko for, at hun får det galt i halsen, jeg ved godt, at nogle hunde slider deres tænder for meget og mange af de andre argumenter, der kan være for, at en hund ikke skal have kødben – eller skal have en anden slags kødben. Men det er nu engang det valg, jeg har taget, fordi jeg synes, at fordelene ved, at min hund får ben, opvejer de eventuelle risici – og at jeg fx ved, at min hund ikke gnaver så hårdt, at knoglen splintrer, eller hun får ødelagt tænderne. Kan du følge min pointe? – der er altså dels en masse overvejelser ift. fordele og ulemper og dels en masse kendskab til ens egen hund. Hvor ofte har vi dette indblik, før vi sætter ind med ”gode råd”?
Hvis jeg ser en anden hundeejer, som gør noget, jeg selv synes er uhensigtmæssigt, så ved jeg jo ikke, hvilke valg han/hun har truffet, hvilken historie der ligger bag en given episode, og om der er helt særlige årsager til, at personen gør som han/hun gør. Observerer vi en ukendt hundeejer, så ved vi ikke, hvad der ligger forud for den situation, vi ser. Og hvordan kan man så kunne give et godt råd? Særligt indenfor fx adfærdsproblemer kan problemstillingerne bagved, en på overfladen ens adfærd, være utroligt forskellige, og vores “gode råd” kan ende med at gøre mere skade end gavn.
Folk der er kloge nok, til at give gode råd, er som regel også kloge nok, til ikke at give dem
Et eksempel indenfor min sport, canicross, er, hvor varmt det må være, for at man kan løbe med sin hund? Dette emne kan man få uendeligt mange råd og meninger om. Men igen: Hvor mange kender netop din hund og jeres forudsætninger? Selvfølgelig kan man søge og dele nogle generelle råd og sund fornuft indenfor rigtig mange emner – men i sidste ende handler de bedste svar på mange spørgsmål om at kende den enkelte hund og ejer godt. Hvorvidt en hund kan løbe i lunt vejr, handler selvfølgelig om generelle ting som race-typiske træk, luftfugtighed, tempo, pauser – men også om rigtig mange andre aspekter: Er din hund tilvænnet til varme, hvor god er dens kondi ift. dit løbetempo, holder I drikkepauser undervejs, er der mulighed for et svalende dyp, løber hunden med eller uden træk, løber du måske med kølevest på hunden – og hvor godt tolererer hunden ellers varme? Så det er et virkelig komplekst spørgsmål, og derfor jeg altid bliver lidt trist, når det besvares med et kort ”hunde skal ikke løbe, når det er over XX grader”. Ligesom med så mange andre spørgsmål ift. hunde og deres træning og sundhed, fortjener det et noget mere nuanceret svar. Vi ved alle sammen, at vores hund er helt unik – så hvorfor vil vi så gerne putte andres hunde ned i ”kasser”, som skærer alle hunde over én kam? – om det så gælder adfærd, længde på løbeture, hundefoder, pinde, legetøj, træningsmetoder – fortsæt selv listen…
En anden af mine årsager til at være påpasselig med uopfordrede råd er, at de sjældent opfattes særlig positivt. De er ofte mere et udtryk for giverens behov end modtagerens – og de kan meget let føles som kritik (og er det måske også ofte). Derfor vil det næppe være den bedste vej, hvis man gerne vil påvirke en anden person til at ændre sin holdning eller væremåde. Forstå mig ret: der er ingenting i vejen med at dele erfaringer og viden med hinanden. Tværtimod er det også en hyggelig og vigtig del af at have hund. Men forudsætningerne skal være på plads. Heraf den vigtigste: at vi er enige om, at vi gerne vil have hinandens input. Derudover plejer jeg også at fortælle den anden hundeejer, som har bedt om råd, om jeg blot deler egne erfaringer eller mere generel viden - eller endda videnskab. Med rigtig mange ting har de fleste af os jo mest egne erfaringer at dele ud af, og selvom de også kan være nyttige, skal vi blot huske på, at selvom Molly eller Max får dårlig mave af kødben, så er det jo ikke ensbetydende med, at alle andre hunde har det på samme måde.
En smart kvinde sagde en gang: “Folk der er kloge nok, til at give gode råd, er som regel også kloge nok, til ikke at give dem” (Eden Phillpotts). Så måske vi alle sammen skal huske lidt på dette citat, næste gang vi har travlt med at give andre hundeejere vores gode råd – som faktisk endda kan ende med at være et virkelig dårligt råd for netop dén hund. Og måske i stedet stille nogle uddybende spørgsmål, som dels kan lære os bedre at forstå hinanden – og give basis for et rigtig godt råd – hvis den anden skulle spørge. Eller hvem ved: måske endda selv blive lidt klogere....
Med det "gode råd" vil Frida og jeg gerne ønske en rigtig god påske til alle...
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
I går holdt jeg, Tails by Ragno og DKK webinar om canicross. Her fik jeg lov at svare på en masse spændende spørgsmål om min store passion
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
Et perfekt indkald kræver masser af træning. Og det er ikke ualmindeligt, at der sniger sig dårlige vaner ind undervejs.
Til tider glemmer vi, at mange af vores hunde er topatleter, som yder store fysiske præstationer fx til jagt, canicross, agility, mv. Derfor har de brug for vores hjælp til at yde deres bedste og undgå skader. I min seneste blog skrev jeg om vigtigheden af at varme op, når vores sports-hunde skal ud og præstere. I dag skal det handle om tiden efter, hunden har været afsted: Hvordan sikrer vi på bedste vis, at hunden hurtigt kommer sig ovenpå kraftanstrengelserne og restituerer bedst muligt
Løb med forhindringer (K9 Biathlon) bliver mere og mere populære i disse år. Det er en sjov sport og kan være en skøn fælles oplevelse at få med sin hund. Men hvis det skal være en succes, er der en række ting, man bør tænke over, inden I tager afsted.
Nu begynder dagene med lunere vejr at dukke op, så hvordan forholder man sig til træning med sin hund?
Kan man virkelig gå til skiskydning med sin hund?... ja, det er et af de spørgsmål, jeg får af og til, når jeg fortæller, at Frida og jeg elsker at dyrke "K9 biathlon". Men bag det ikke så mundrette navn gemmer sig en fantastisk sport, som hverken handler om ski eller skydning (beklager hvis nogen blev skuffede). En sport hvor alle kan være med, og hvor du kan få nogle sjove og anderledes oplevelser med motion, frisk luft og en masse samarbejde med din hund. Så jeg vil gerne fortælle jer lidt mere om denne skønne sport
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
