BLOG: Sommerferie: På hundevenlig vandretur

20-07-2021 10:28, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Vi elsker at holde ferie med Frida. Og mange ferierejser kan heldigvis sagtens være hundevenlige, hvis man planlægger lidt og træner med sin hund inden

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

Lige siden Frida var lille har hun været med på langt de fleste af vores ferier. Både ture til England, Østrig, Norge, Tyskland, Østrig og Sverige er det blevet til. Såvel som mange kortere ferier rundt omkring i Danmark. Vi elsker at være i naturen og vandre, og det er lige en ferieform, der passer Frida, som nyder de lange dage udenfor, hvor vi er aktive sammen, der er masser af nye dufte, venlige folk og kølende svømmeture i søer og floder – og som regel også et stop eller tre hvor der falder en godbid af.

Det vigtigste for mig har været at træne, så Frida blev vant til at komme mange forskellige steder og føler sig tryg i nye omgiver, på et hotel, i en bjerghytte, i bus/tog/på færge/på restaurant osv. Så lige siden hvalpetiden har vi lavet rigtig meget miljøtræning med hende, hvor hun var med os nærmest overalt. Hun skulle selvfølgelig også lære at være rolig fx når vi sidder og spiser eller i øvrigt er tæt på fremmede – så en masse ”ro” træning var også på programmet. Også bilkørsel har været en vigtig del af træningen. Har man en hund, der hader at køre bil, så vil en tur ned gennem Europa være én stor stressfaktor.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

Derudover har vi tænkte meget over, hvordan vi bedst kunne indrette vores ferieprogram, så det blev mest muligt hundevenligt. Det kræver selvfølgelig lidt ekstra tid at finde overnatningssteder, hvor hunde er tilladt – men særligt mange steder i Europa såsom Tyskland, Østrig og England er generelt meget hundevenlige. Også på langt de fleste restauranter er hunde tilladt i disse lande. Inden vi tager afsted checker jeg reglerne for de lande, vi skal til og at hendes hundepas er OK ift. vacciner og ormekur. Og bilen skal også være indrettet sådan at hun kan sidde godt og sikkert. På de lange kørestræk sørger vi for hyppige snuse/tissepauser og selvfølgelig vand og lidt snacks.

Når vi er fremme på destinationen, så forsøger vi at indrette dagene efter vejret og hvordan Frida har det. Er det ekstra varmt, så korter vi måske turen lidt af eller lægger ruten forbi ekstra mange vandløb. Vi har også en kølevest, hun kan få på, og generelt er hun en hund, som er god til at tolerere varme – dette er jo individuelt fra hund til hund, og har man en hund, der døjer meget med varmen, skal man selvfølgelig være ekstra forsigtig. Træning og god form hjælper en del. På vores lange ture får hun af og til en halv eller hel fridag på værelset, hvor vi andre så vandrer en tur alene. Jeg sørger altid for at have lidt ekstra lækkert foder med til hende, da appetitten af og til kan svigte lidt, når man er meget på farten. Så får hun måske lidt hvalpefoder eller en lille klat leverpostej eller pølse oveni maden. Hun er ikke altid god til at få drukket nok, hvis vandet ikke er helt frisk – så her bruger jeg også enten vådfoder eller energigel i vandet (det vi kalder ”hundesodavand”) – så ryger det nemmere ned.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

De sidste par ferier har vi haft fantastiske ture i fx Alperne, hvor vi har gået med rygsæk fra hytte til hytte eller små gæstehuse. Typisk går vi mellem 5 og 7 timer på sådan en dag, så det er også vigtigt at sørge for at både hunden og en selv er i god form og har trænet op til de lange dage. Dagen starter typisk med en god, solid morgenmad til de tobenede, mens Frida får et lidt mindre morgenmad end vanligt, for at maven ikke skal være for fyldt. Til gengæld får hun så frokost og/eller energigel undervejs. Vi går ad vandrestier i de smukke omgivelser i en 2-3 timer, indtil vi finder et hyggeligt sted til pause og frokost. Frida går i en god sele og flexline, som jeg fæster i stroppen i min rygsæk for at have hænderne fri. Mange steder i Alperne er meget vildt og får/køer, så det er vigtigt at holde sin hund tæt på sig, og i nationalparkerne er der linepligt. Der findes dog også flere steder, hvor det på visse årstider er tilladt at have hunden løs, hvis den er under kontrol. Vi har altid vand med til Frida og os selv – men som regel er vi heldige og finder små kilder, floder og søer, hvor Frida elsker at tage en dukkert og få frisk vand.

I frokostpausen tager Frida altid en god lur efter maden og får lige ladet lidt op, inden vi vandrer videre. Terrænet er ofte kuperet, så det er godt at være i god form. Derhjemme går og løber vi mange ture, og det kommer os til gode på ferier, hvor der skal gås mange dage i træk. Som regel plejer vi dog at lægge mindst én ekstra dag ind på ferien, hvor vi bliver samme sted, så der er mulighed for en hviledag.

Når vi ankommer til næste hytte eller lille hotel er det typisk sent på eftermiddagen og vi får os installeret. For ikke at slæbe for meget i rygsækken pakker vi let og Fridas bagage består som regel af flg.: Sele, halsbånd, flexline, snor, foder, energigel, godbidder, prutteposer, førstehjælpskit, Panda (hendes yndlingsbamse). I førstehjælpskittet har vi forskelligt forbindingsmaterialer, desinficerende gel, pincet, mundkurv (skal også bruges i fx offentlig transport/lifter i Tyskland og Østrig). Så trænger Frida til en god lur og et godt solidt måltid - og vi tobenede kan få aftensmad. Om aftenen er der som regel ganske roligt på værelset, hvor vi slapper af og lader op til dagen efter – og Frida får lidt ekstra nus på maven efter en lang dag på farten.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

Vi har kun gode erfaringer med at have hende med på vores ferier. Vi kommer i kontakt med ekstra mange flinke mennesker, og vi har kun oplevet, at folk er meget positive. Selvfølgelig kræver det også ekstra planlægning, og man skal fx også checke sine vandreruter ekstra grundigt, da man pludselig kan risikere, at der er en meget stejl trappe eller metalbro som ikke er hundevenligt. Men det er alt sammen umagen værd. Vi synes, det giver en ekstra dimension også at opleve naturen og ferien gennem hendes øjne og se hvor meget hun nyder timerne sammen og de mange oplevelser.

Vi glæder os allerede til næste tur, hvor vi i år skal udforske bl.a. Dolomitterne sammen. Rigtig god ferie.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

Læs også

Læsetid: en session med skolehunden James

24-01-2026 19:00, af Yasmin Bøllehuus

Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.

Blog: De vigtige pauser

25-12-2025 12:00, af Yasmin Bøllehuus

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.

Når en drøm ændres

03-09-2025 10:00, af Aya Lindborg

Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse. 

BLOG: Løb med hunden? - er det mon noget for os?

10-02-2023 16:52, af Karoline Sidelmann Brinch

I går holdt jeg, Tails by Ragno og DKK webinar om canicross. Her fik jeg lov at svare på en masse spændende spørgsmål om min store passion 

BLOG: Ny trend?: Skiskydning med hund?!

28-01-2021 08:25, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Kan man virkelig gå til skiskydning med sin hund?... ja, det er et af de spørgsmål, jeg får af og til, når jeg fortæller, at Frida og jeg elsker at dyrke "K9 biathlon". Men bag det ikke så mundrette navn gemmer sig en fantastisk sport, som hverken handler om ski eller skydning (beklager hvis nogen blev skuffede). En sport hvor alle kan være med, og hvor du kan få nogle sjove og anderledes oplevelser med motion, frisk luft og en masse samarbejde med din hund. Så jeg vil gerne fortælle jer lidt mere om denne skønne sport

BLOG: Kender du typen?: Pølseindfanger eller legedræber: Lidt om indkald og dårlige vaner.

09-07-2021 11:52, af Karoline Sidelmann Brinch

Et perfekt indkald kræver masser af træning. Og det er ikke ualmindeligt, at der sniger sig dårlige vaner ind undervejs. 

Blogindlæg: Forhindringsløb med hund - er det noget for os?

09-05-2024 08:26, af Anne Cecilie Sohl

Løb med forhindringer (K9 Biathlon) bliver mere og mere populære i disse år. Det er en sjov sport og kan være en skøn fælles oplevelse at få med sin hund. Men hvis det skal være en succes, er der en række ting, man bør tænke over, inden I tager afsted.

BLOG: Er aktive hunde lykkelige hunde?

15-12-2020 12:39, af Karoline Sidelmann Brinch

Som dyrlæge, hundetræner og løber får jeg mange spørgsmål til, om det er sundt at løbe med sin hund. Her får du svaret

BLOG: Kom godt i gang med canicross

23-10-2020 12:09, af Karoline Sidelmann Brinch

Jeg får rigtig mange spørgsmål fra løbere og hundejere om, hvordan man bedst kommer i gang med at løbe med sin hund. Først og fremmest vil jeg sige, at der er mange ”rigtige” veje til målet. Meget afhænger af, hvad du gerne vil opnå, din hunds temperament og hvordan den ellers er trænet.

BLOG: Er der junkmail i hunde-indbakken?

25-03-2021 15:24, af Karoline Sidelmann Brinch

Et par tanker om at give og modtage uopfordrede "gode råd" om hunde

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst

Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.

50 år med Broholmeren: Vejen til den moderne broholmer

Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.

Rekordhøj opbakning til årets Påsketræf i Viborg

19-04-2026 19:00, af Pernille Bay Ustrup

Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.

Rejse med hund: Regler for Sverige 2026

Info|

Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.

Hugormen er vågnet: Er du klar?

Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.

Hundefolket samler ind til Knæk Cancer

Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.

Fra hundeskov til bryllupsrejse med Nova og Oskar

Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.

50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck

Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.

Dansk hundeiværksætteri: Fra barndomsvenner til producenter

Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.