”Jeg mødte en dame i går, der lavede pølseindfangning af sin hund”, fortalte min gode hundeven mig forleden. Jeg smilede ved den malende beskrivelse af en af de ”metoder”, man af og til ser taget i brug, når det kniber lidt med indkaldet. Og vores snak om ”pølsehunden” inspirerede mig til at skrive lidt om indkald.
Et perfekt indkald er nok det, som står højest på mange hundeejeres ønskeliste, men mange kender det nok: Det er ikke altid, man får holdt træningen fra hvalpekurset helt så meget ved lige, som man gerne ville, og så sker det, at dårlige vaner sniger sig ind. Ofte uden at man selv lægger mærke til det. Min blog i dag bliver ikke en guide til indkald. Men - med et glimt i øjet - vil jeg skrive om de tre typer, som jeg af og til møder, og som desværre nærmere lærer deres hund IKKE at komme. Kan du genkende noget? ?? - måske det kan give lidt inspiration til, hvordan du selv kan få genopfrisket din hunds indkald, hvis I også har fået lidt dårlige vaner. Der kan selvfølgelig være mange årsager til, at din hund ikke vil komme, så har du brug for hjælp, så findes der sikkert en dygtig hundetræner i dit lokalområde, som kan hjælpe jer videre.
”Pølse-indfangeren”:
Lad os begynde med den førnævnte pølseindfangning: Ejeren løber typisk rundt og lokker hunden til at komme tæt på vha. en godbid, og når hunden er kommet tæt nok på, så HAPS: indfanges hunden og får snoren på. Denne ”metode” virker fint nok ca. 1-2 gange. Så lærer hunden meget hurtigt, at det at komme tæt på sin ejer betyder: ”nu er alt det sjove leg og løben løs slut – og jeg kommer i snor”. Og indkald vil sandsynligvis blive sværere og sværere, da hunden begynder at undgå at komme tæt på ejeren. Hvad kan man gøre i stedet for?: Indkald skal gerne være det fedeste i verden – og langt de fleste indkald skal være sjove. Så lav en masse indkald, hvor hunden ikke kommer i snor, men bare bliver belønnet en masse og får lov til at løbe løs/lege igen bagefter. Du kan fx lave en regel om, at kun 1 ud af 10 indkald betyder, at snoren kommer på. Træn også at din hånd på halsbåndet betyder en belønning (og ”fri” igen), så hunden lærer at forbinde det, at blive holdt ved halsbåndet som noget positivt i stedet for en ”indfangning”.
”Tåge-hornet”:
Ejeren kalder og kalder – højere og højere og måske endda mere og mere vred – på sin hund. ”Kom Fido – Fiiidooo – FIDO – FIIIIDOOO! KOOOOM FIIIIDOOOO!!” Fido løber upåvirket rundt og snuser. Ejeren fortsætter med at kalde og gå – efter lang tid kommer Fido dryssende med i den rigtige retning, men aldrig helt over til ejeren. Hér har hunden lært, at et indkald ikke har nogen konsekvenser – måske har den endda glemt, hvorfor ejeren går og råber. Hvad kan man gøre i stedet for? Jeg plejer at sige: ”Lad være med at lave indkald, hvis ikke du er klar til at sætte konsekvens bag”. Altså gider man ikke sikre, at hunden kommer, når man har kaldt - ja, så lad være med overhovedet at kalde. Min egen regel har altid været max. to kald (hvis jeg er i tvivl om, hun har hørt det første) – hvis Frida så vælger at overhøre mig, så sætter jeg det lange ben foran og går ud og henter hende ind - hvis hun fx er dybt optaget af noget. Ingen skældud, blot på med snoren og så videre. Man kan også gå tættere på, og så kalde igen, når man har fået hundens opmærksomhed – gerne kombineret med fx at løbe, klappe eller andre ting for at fange hundens interesse. Og selvfølgelig rose en masse når hunden endelig kommer. Kort efter kan man så vælge fx at lave et ”nemt” indkald, så man får en succes. Det jeg kalder ”nemme” indkald, er jeg stor fan af at lave ofte. Særligt i begyndelsen, når indkaldet skal genopfriskes - men også når hunden bliver mere stabil i sit indkald. Blot for at få en masse succesoplevelser. Et nemt indkald er dem uden distraktioner, og dem som er ekstra sjove for hunden En mulighed er fx metoden, hvor én person holder i hunden, og den anden løber afsted og derefter kalder på hunden og belønner en masse, når hunden kommer. Det synes de fleste hunde er rigtig sjovt (og også sådan man begynder at træne indkald på mange hundeskoler), og succesraten er dermed høj.
”Legedræberen":
Hunden er netop sat afsted for at lege med nogle andre hunde – eller er i fuld gang med en dejlig leg. Ejeren står lidt på afstand og laver sit indkald: ”Fidoooo – kom så! FIIIDOO KOM!” Fido leger videre og hører måske dårlig nok, at ejeren råber – ejeren råber igen og igen, men Fido har en fest, og kommer derfor først, når han er færdig med at lege. Hunden lærer hurtigt at overhøre indkaldet, da den jo har det megasjovt og slet ikke har tid til at komme. Prøv i stedet at ændre timingen for indkaldet. Har man en hund, som er meget rutineret og stabil i indkald, kan man godt af og til kræve, at den skal komme i sådanne fristende situationer, men for en begynder handler det om at gå efter succes. Og det vil sige at kalde på hunden på de tidspunkter, hvor der er størst sandsynlighed for, at den kommer. Er hunden lige ”sat af” i galop hen for at lege, ja, så er det ikke lige det bedste tidspunkt – og er hunden dybt optaget i en leg, så er ørerne nok også lukkede. Igen: Lav mange ”nemme” indkald i stedet og vent med at kalde i de mere vanskelige situationer til hunden er mere trænet. Hent i stedet din hund og få den med videre, når den har leget. Og lær så at observere din hunds kropssprog: Lige mens den er midt i en leg eller med at snuse, vil den måske blive opmærksom på, hvor man er henne – og kort kigge op efter en. Eller den holder en pause med sin aktivitet. Det er dér, man skal kalde - særligt når man går i gang med at øve de lidt mere krævende indkald.
Og så måske det vigtigste af det hele: Gør det sjovt og dejligt for hunden at komme. Måske nogle ekstra gode godbidder eller legetøj til de perfekte indkald og masser af ros. Og selvfølgelig aldrig skældup, når vovse først er kommet. Ros altid hunden når den vælger dig. En god kontakt mellem hund og ejer er den allerbedste basis for gode indkald.
God fornøjelse med træningen.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Som dyrlæge, hundetræner og løber får jeg mange spørgsmål til, om det er sundt at løbe med sin hund. Her får du svaret
Har du svært ved at finde motivation til at motionere? Så kan din hund måske være løsningen....
Til tider glemmer vi, at mange af vores hunde er topatleter, som yder store fysiske præstationer fx til jagt, canicross, agility, mv. Derfor har de brug for vores hjælp til at yde deres bedste og undgå skader. I min seneste blog skrev jeg om vigtigheden af at varme op, når vores sports-hunde skal ud og præstere. I dag skal det handle om tiden efter, hunden har været afsted: Hvordan sikrer vi på bedste vis, at hunden hurtigt kommer sig ovenpå kraftanstrengelserne og restituerer bedst muligt
Lørdag d. 25. august var en dag vi havde ventet på med spænding og glæde. Der var det nemlig tid til K9-biathlon i de skønne omgivelser ved Vilhelmsborg. Et arrangement af Lilleskov Slot som blev lavet ifm. DKKs Hund i fokus
Et par tanker om at give og modtage uopfordrede "gode råd" om hunde
Kan man virkelig gå til skiskydning med sin hund?... ja, det er et af de spørgsmål, jeg får af og til, når jeg fortæller, at Frida og jeg elsker at dyrke "K9 biathlon". Men bag det ikke så mundrette navn gemmer sig en fantastisk sport, som hverken handler om ski eller skydning (beklager hvis nogen blev skuffede). En sport hvor alle kan være med, og hvor du kan få nogle sjove og anderledes oplevelser med motion, frisk luft og en masse samarbejde med din hund. Så jeg vil gerne fortælle jer lidt mere om denne skønne sport
Løb med forhindringer (K9 Biathlon) bliver mere og mere populære i disse år. Det er en sjov sport og kan være en skøn fælles oplevelse at få med sin hund. Men hvis det skal være en succes, er der en række ting, man bør tænke over, inden I tager afsted.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
Når vejret holder jer indenfor, kan du stadig give din hund motion og mental stimulering – uden at blive gennemblødt
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Seks steriliserede mårhunde med GPS-halsbånd er sat ud på Fyn. De spiller en nøglerolle i indsatsen for at holde den invasive art væk fra Østdanmark