På vej hjem fra vores hus i Sverige kørte vi ind forbi vores dejlige badesø for at tage årets sidste dukkert.

Efter svømmeturen med mine 3 hunde gik vi de sidste 300 m op mod bilen, da Alma, som gik bagved mig,
pludselig skreg op. Idet jeg vendte mig om for at se, hvad der skete, sprang hun sidelæns væk fra lyngen.
Jeg var sikker på, at hun var blevet stukket af en bi eller hveps. Da jeg undersøgte hende, så jeg ganske
rigtigt en meget lille bloddråbe på hendes næsetip. Jeg tørrede den væk, mens jeg tænkte, at det måske var
efter en brod eller et stik.

Hun gik ufortrødent videre op til bilen, og vi kørte hjem til Danmark. 3 timer efter uheldet var vi hjemme
igen. De 2 andre hunde sprang glade ud ad bilen, men Alma sad på bagsædet og ville ikke ud. Da jeg
kiggede nærmere efter, blev jeg virkelig forskrækket. Hun var helt hævet i hovedet. Jeg fik hende trukket
ind i huset, mens jeg tænkte, hun nok skulle have en injektion med antihistamin efter bi-eller hvepsestikket.
Indlagt på dyrehospital

Her kan Almas hævelser ses PrivatfotoJeg tog dette billede af hende, og ringede til min datter, der er dyrlæge. Hun var heldigvis helt rolig
og spurgte til Almas vejrtrækning. Da jeg undersøgte hendes strubeområde, havde hun en hævelse på
størrelse med en tennisbold.Der var ingen tvivl, hun måtte straks på dyrehospitalet.
Heldigvis var vi kun 15 minutter fra Birkerød, så Alma kom med det samme ind til undersøgelse, og her opdagede dyrlægen, at der sad 2 små mærker efter slangebid.
Han var ikke i tvivl om, at der var tale om en hugorm, som er Sveriges eneste giftslange. Jeg var helt chokeret – jeg troede, at jeg bare skulle til dyrlægen med min hund, der skulle have noget antihistamin for at få hævelsen væk, og så får jeg at vide, at man ikke kan love, at hun overlever natten.
Hun blev selvfølgelig indlagt, fik taget blodprøver og fik drop for bl.a. for at fortynde giften, og hun fik antikoagulerende medicin, da bidet kan give blodpropper. Hun får selvfølgelig også smertestillende i form af morfin, da meget medicin er kontraindikerende ved et hugormebid.
Helt indlysende spurgte jeg selvfølgelig til serum, men det havde hverken stedet eller andre klinikker, de havde ringet til.

Jeg blev enig med dyrlægen om, at jeg skulle ringe til Malmøs dyrehospital. Jeg fortalte om Alma og hendes
tilstand og spurgte om de havde serum. Det havde de, men kunne ikke udlevere det til mig medmindre,
hunden var med. Jeg sagde, at hun lå med drop og svævede mellem liv og død og absolut ikke kunne
flyttes, men der var ikke noget at gøre. Jeg spurgte så, om de ville udlevere det til en dansk dyrlæge, da min
datter så kunne hente det, men atter et nej.

Læs også: BLOG: Trænger din hund til ro?

Det er ikke uvilje fra deres side, men her kom Alma altså i klemme i lovgivningen. Det var næsten ikke til at
bære, at den modgift, der kunne redde hende, ikke var til at få fat i pga. nogle regler.

Alma blev og jeg tog hjem. Samme aften kontaktede hospitalet mig med besked om, at blodprøverne viste,
at organerne var normale. Dog ventede vi svar på troponintallet, der er en indikator på hjertets tilstand.

Næste formiddag ringede dyrehospitalet med en fantastisk besked: Alma var blevet så stabil, at de ville
sende hende hjem.

Samme dag og nat gik fint, hun var dog stadig meget hævet og træt. Men dagen efter gik giften helt amok.
Hun kunne hverken sidde eller ligge, men kunne kun stå og dårligt det, da bagbenene hele tiden røg ind
under hende. Hun hyperventilerede, og savlen stod ud af munden.
Hun blev hasteindlagt, fik taget nye blodprøver for at se om organerne havde taget skade nu. Hun blev lagt
i drop igen og fik mere morfin, og skulle selvfølgelig blive der natten over. Denne gang tænkte jeg, at der
ikke var noget at gøre.

Samme aften fik jeg at vide, at organerne var normale undtaget hjertet, der havde taget skade.

Forhåbentlig var det bare en midlertidig tilstand.

Læs også: BLOG: Crazy Dog Days på Lilleskov Slot

Alma var så sej; hun overlevede også denne nat, og jeg fik hende hjem med morfintabletter dagen efter.
Hun skulle have fuldstændig ro i 3 uger. Kun i snor og kun lige ud i haven og ind igen. I starten var hun
virkelig træt og dårlig, så manglen på fysisk aktivitet, var ikke noget problem. Men efterhånden som hun fik
det bedre, havde hun svært ved at forstå det.

14 dage efter bidet fik hun taget nye blodprøver: hjertet havde rettet sig og alle organerne var fine.
Det er fantastisk, at hun overlevede, men jeg er overbevist om, at hendes supergode grundform og at hun
regelmæssigt får zoneterapi har været med til at redde hende – og så selvfølgelig et kvalificeret personale
på hospitalet, tak til dem!

Snart tør jeg godt at give Alma zoneterapi igen, da giften efterhånden må være ude af kroppen. Zoneterapi
øger bl.a. blodcirkulationen, og derfor turde jeg ikke give hende det i sygeforløbet af skræk for at giften ville
spredes. Du kan læse mere om zoneterapi på: www.sanocanis.dk

Hvad skal du gøre, hvis din hund bliver bidt af en hugorm
Det er især jagthunde, der er udsatte. Alma jager bl.a. mus, og hun har hørt det pusle i lyngen og troet det
var en mus, og mødte i stedet en hugorm. Normalt går hugormen ikke til angreb, men når den angribes,
forsvarer den sig naturligvis.
Er uheldet ude, så er det vigtigt, at hunden ikke går videre, men bliver båret for at undgå, at giften spreder
sig hurtigt.

Dernæst skal hunden omgående på hospitalet.

Sådan ser Alma ud uden hævelser Privatfoto

Læs også: BLOG: Håb for allergihunde - Allergiplagede Naya hjulpet af zoneterapi