På vej hjem fra vores hus i Sverige kørte vi ind forbi vores dejlige badesø for at tage årets sidste dukkert.
Efter svømmeturen med mine 3 hunde gik vi de sidste 300 m op mod bilen, da Alma, som gik bagved mig,
pludselig skreg op. Idet jeg vendte mig om for at se, hvad der skete, sprang hun sidelæns væk fra lyngen.
Jeg var sikker på, at hun var blevet stukket af en bi eller hveps. Da jeg undersøgte hende, så jeg ganske
rigtigt en meget lille bloddråbe på hendes næsetip. Jeg tørrede den væk, mens jeg tænkte, at det måske var
efter en brod eller et stik.
Hun gik ufortrødent videre op til bilen, og vi kørte hjem til Danmark. 3 timer efter uheldet var vi hjemme
igen. De 2 andre hunde sprang glade ud ad bilen, men Alma sad på bagsædet og ville ikke ud. Da jeg
kiggede nærmere efter, blev jeg virkelig forskrækket. Hun var helt hævet i hovedet. Jeg fik hende trukket
ind i huset, mens jeg tænkte, hun nok skulle have en injektion med antihistamin efter bi-eller hvepsestikket.
Indlagt på dyrehospital
Her kan Almas hævelser ses
PrivatfotoJeg tog dette billede af hende, og ringede til min datter, der er dyrlæge. Hun var heldigvis helt rolig
og spurgte til Almas vejrtrækning. Da jeg undersøgte hendes strubeområde, havde hun en hævelse på
størrelse med en tennisbold.Der var ingen tvivl, hun måtte straks på dyrehospitalet.
Heldigvis var vi kun 15 minutter fra Birkerød, så Alma kom med det samme ind til undersøgelse, og her opdagede dyrlægen, at der sad 2 små mærker efter slangebid.
Han var ikke i tvivl om, at der var tale om en hugorm, som er Sveriges eneste giftslange. Jeg var helt chokeret – jeg troede, at jeg bare skulle til dyrlægen med min hund, der skulle have noget antihistamin for at få hævelsen væk, og så får jeg at vide, at man ikke kan love, at hun overlever natten.
Hun blev selvfølgelig indlagt, fik taget blodprøver og fik drop for bl.a. for at fortynde giften, og hun fik antikoagulerende medicin, da bidet kan give blodpropper. Hun får selvfølgelig også smertestillende i form af morfin, da meget medicin er kontraindikerende ved et hugormebid.
Helt indlysende spurgte jeg selvfølgelig til serum, men det havde hverken stedet eller andre klinikker, de havde ringet til.
Jeg blev enig med dyrlægen om, at jeg skulle ringe til Malmøs dyrehospital. Jeg fortalte om Alma og hendes
tilstand og spurgte om de havde serum. Det havde de, men kunne ikke udlevere det til mig medmindre,
hunden var med. Jeg sagde, at hun lå med drop og svævede mellem liv og død og absolut ikke kunne
flyttes, men der var ikke noget at gøre. Jeg spurgte så, om de ville udlevere det til en dansk dyrlæge, da min
datter så kunne hente det, men atter et nej.
Det er ikke uvilje fra deres side, men her kom Alma altså i klemme i lovgivningen. Det var næsten ikke til at
bære, at den modgift, der kunne redde hende, ikke var til at få fat i pga. nogle regler.
Alma blev og jeg tog hjem. Samme aften kontaktede hospitalet mig med besked om, at blodprøverne viste,
at organerne var normale. Dog ventede vi svar på troponintallet, der er en indikator på hjertets tilstand.
Næste formiddag ringede dyrehospitalet med en fantastisk besked: Alma var blevet så stabil, at de ville
sende hende hjem.
Samme dag og nat gik fint, hun var dog stadig meget hævet og træt. Men dagen efter gik giften helt amok.
Hun kunne hverken sidde eller ligge, men kunne kun stå og dårligt det, da bagbenene hele tiden røg ind
under hende. Hun hyperventilerede, og savlen stod ud af munden.
Hun blev hasteindlagt, fik taget nye blodprøver for at se om organerne havde taget skade nu. Hun blev lagt
i drop igen og fik mere morfin, og skulle selvfølgelig blive der natten over. Denne gang tænkte jeg, at der
ikke var noget at gøre.
Samme aften fik jeg at vide, at organerne var normale undtaget hjertet, der havde taget skade.
Forhåbentlig var det bare en midlertidig tilstand.
Alma var så sej; hun overlevede også denne nat, og jeg fik hende hjem med morfintabletter dagen efter.
Hun skulle have fuldstændig ro i 3 uger. Kun i snor og kun lige ud i haven og ind igen. I starten var hun
virkelig træt og dårlig, så manglen på fysisk aktivitet, var ikke noget problem. Men efterhånden som hun fik
det bedre, havde hun svært ved at forstå det.
14 dage efter bidet fik hun taget nye blodprøver: hjertet havde rettet sig og alle organerne var fine.
Det er fantastisk, at hun overlevede, men jeg er overbevist om, at hendes supergode grundform og at hun
regelmæssigt får zoneterapi har været med til at redde hende – og så selvfølgelig et kvalificeret personale
på hospitalet, tak til dem!
Snart tør jeg godt at give Alma zoneterapi igen, da giften efterhånden må være ude af kroppen. Zoneterapi
øger bl.a. blodcirkulationen, og derfor turde jeg ikke give hende det i sygeforløbet af skræk for at giften ville
spredes. Du kan læse mere om zoneterapi på: www.sanocanis.dk
Hvad skal du gøre, hvis din hund bliver bidt af en hugorm
Det er især jagthunde, der er udsatte. Alma jager bl.a. mus, og hun har hørt det pusle i lyngen og troet det
var en mus, og mødte i stedet en hugorm. Normalt går hugormen ikke til angreb, men når den angribes,
forsvarer den sig naturligvis.
Er uheldet ude, så er det vigtigt, at hunden ikke går videre, men bliver båret for at undgå, at giften spreder
sig hurtigt.
Dernæst skal hunden omgående på hospitalet.
Vivian Birlie har skrevet endnu et blogindlæg. Denne gang er det første afsnit i en lille serie om Sally
Her får du endnu et blogindlæg fra Vivian Birlie, der blandt andet arbejder med zoneterapi til hunde, hvor hun fortæller om et punkt, der kan give hunden ro
Her får du et blogindlæg fra Vivian Birlie, som du kan møde på Crazy Dog Days ved Give
Træner vi hund eller træner hunden os? Det er da et underligt spørgsmål, for selvfølgelig træner vi hunden. Når vi får en lille sød hundehvalp tager de fleste af os til hvalpemotivation, hvor vi kan træne vores hund og arbejde med basisprincipper, samtidig med at vi får nogle gode stunder med den lille og skaber en god relation
Efter en ganske almindelig tur i flot solskin op og ned ad stranden i morges, var mine tre whippets og jeg nået til den sidste halvdel af turen på vej hjem. Og så skete det, som bare ikke måtte ske! Dee Jay stak af…
Per Lau Jensen er hans fulde navn. På nettet kendes han bedst under navnet pjoklederen, der udgyder sine besværligheder, glæder og samtaler med sin hund på Facebook. Vi mødte forfatteren til en lille snak
Vivian Birlie har sendt en video, hvor hun fortæller, hvordan man hjælper sin hund med øjenproblemer. Se videoen her
Denne uge er det Fiona Wennberg, der deler sine fine tanker i vores blog.
Danmarksmester Fiona Wennberg skriver her om sine flotte resultater i agility denne sommer
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En stille decembernat bliver alt andet end almindelig, da Vitus – en lille hvid hund med et stort mod – pludselig kastes ud i et mystisk lysfænomen i haven. Mens farver eksploderer på himlen, og en lysende kugle dukker op blandt roserne, vågner noget mørkt under egetræet. Og Vitus er den eneste, der ser det
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Efter syv år som et af Danmarks mest inkluderende hundeevent lukker K9 Biathlon for alle ved udgangen af 2025. Beslutningen er taget efter længere tids økonomiske udfordringer, som hverken rekordmange deltagere eller stor synlighed har kunnet løfte. Alligevel spirer håbet om, at fællesskabet måske kan sikre en fremtid i en ny form
Dansk Kennel Klub har lanceret en ny mulighed for hundeejere og opdrættere, der ønsker at registrere sundhedsresultater, som ikke er omfattet af officielle avlskrav og -anbefalinger. Funktionen “Anden sundhed” giver bedre overblik og lettere adgang til hundes sundhedsdata.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Efter en nat med uhyggelige lys og rødglødende øjne vil Vitus helst blive i sengen. Men i haven venter nye spor og et møde bag egetræet, der afslører, at natten måske slet ikke er forbi.
Glæd dig til december, hvor Hunden.dk bringer den nye julekalender “Vitus og Hundestjernen” – et hjertevarmt og magisk juleeventyr i 24 afsnit for alle hundevenner. Her venter både spænding, humor og masser af julestemning
