Med en masse glæde kommer også sorg – for lige så stor en glæde det er at have hvalpene. Lige så hårdt er det også at skulle sige farvel til dem, når de rejser videre ud i verden.
Nu tænker mange sikkert, hvordan det kan være hårdt, når man kun har de små væsner i 8 uger? Men de kryber ind under huden på mig, jeg bruger jo næsten også alle mine vågne timer sammen med dem. Nogle kæmper man for, da de måske er mindre end de andre og har brug for de gode patter, andre kan være lidt mere tilbageholdne, så er det op til mig i de 8 uger at få dem med frem i bussen. Jeg sover med dem, spiser med dem og har bare utrolig mange varme, sjove og fantastiske øjeblikke med dem.
Men det er bestemt ikke lutter lagkage, for der er bestemt også meget arbejde i det at have hvalpene. Jeg står op om natten for at lufte dem, så jeg kan være med til at få dem renlige, inden de flytter. Der er rengøringen af deres hvalpegård mange gange om dagen, ikke mindst når man kommer hjem fra job, der kan det jo nærmest ligne en krigszone. Så er der alle de ting, de skal nå at opleve, ikke på de 8 uger, men faktisk kun på de sidste 3-4 uger. Så ikke meget søvn eller rolige øjeblikke. Har man haft en hård eller dårlig dag, så er der ikke noget at gøre ved det, for hvalpene venter ikke til dagen efter bare fordi jeg er træt. Så er det godt, at den bedste medicin til en dårlig dag, er at sætte sig ned i hvalpegården sammen med alle hvalpene og bare lade sig overfalde. Blive slikket på, hoppet på og bidt i. det kan KUN få latteren frem og humøret tilbage i top.
Så selv om det kun er 8 uger man har dem, så bruger man utrolig meget tid sammen med dem, og man lærer hver enkelt af dem utrolig godt at kende.
Hvordan bliver man så klar til at sige på gensyn? Først og fremmest er det yderst vigtigt for mig at finde de hjem, der rammer mig i hjertet, dem jeg har en utrolig god kemi med og som har de samme tanker om, hvad det indebærer at have en border collie. For mig er det også rigtig vigtigt, at man ønsker et tæt bånd, for jeg er bestemt ikke interesseret i ikke at kunne følge hvalpen tæt i dens videre liv og oplevelser. Jeg siger nej tak til rigtig mange hjem. Det føler jeg mig bestemt forpligtet til, da jeg jo er hvalpens ambassadør Og når jeg har det helt perfekte hjem til hver og en, så er det ikke SÅ slemt, når vi siger på gensyn. Det skal ikke forstås sådan, at jeg så ikke er en tudemarie. Jeg er heldigvis blevet bedre til at styre det på selve dagen, hvor de flytter hjemmefra, men dagene op til, de er ikke sjove. Jeg kan blive overvældet af følelserne, når jeg kører bil, sidder med dem om aftenen og natten inden er der ikke meget søvn, for har jeg fundet de rette hjem til dem alle, er hvalpene delt rigtigt ud og hvad nu hvis og hvis og hvis?
Vi gør alt, vi kan for at gøre afskedsdagen hyggelig, ikke kun for os, men bestemt også for vores børn, der jo også skal undvære hvalpene. Vi hyggede os og fik æbleskiver med de nye ejere og da det var ved at være tid, så blev bilerne pakket. Når man arbejder et sted som jeg gør, så kan det til tider være svært at holde igen med ting til hvalpene. Så de fik utrolig mange ting med, så det var lige før der var brug for en trailer.
Da alt var klar, tog vi alle hvalpene med over på marken og fik dem rigtig krudtet af, så de var klar til at sove i bilen på vej hjem, hjem til deres nye ejere og en helt ny verden.
Alt går godt lige indtil det er NU. Så skal jeg både sige ”pas nu godt på den, skriv hvis der er noget, ring endelig, send billeder og sørg for at elske den” alt imens jeg kysser og krammer den på gensyn med tårerne trillende ned ad kinderne. Fy for den det er ikke sjovt – og lige der er det at jeg siger ”jeg gør det ikke igen, for det er så svært og gør så ondt”.
Når man har vinket farvel til hvalpene og deres nye ejere, så burde man stoppe med at bekymre sig om dem, men sådan er det så langt fra for mig. Denne gang havde vi desværre en lille hvalp der fik et maveonde den første nat i dens nye hjem og blev indlagt. Jeg var helt færdig og sov ikke hele natten og slappede først af igen, da jeg fik besked om at hun var ok og vel hjemme igen et par dage efter.
Vi siger altid til vores hvalpekøbere, at de har livtidspasning hos os. Det betyder, at vi ALTID er villige til at passe dem, hvis de skal på ferie, har travle perioder eller er syge. Det er den bedste måde at følge hvalpene på, og den bedste måde at se, hvad det egentlig er for nogle hvalpe, vi har avlet.
Det betyder, at vi lige nu har fornøjelsen af Bundy, en af hvalpene fra kuldet. Jeg har ham med på arbejde hver dag, super måde at få han socialiseret og aktiveret, og han nyder det lige så meget som jeg. Det betyder jo nok også, at det bliver ekstra hårdt at skulle sige på gensyn til ham, men på gensyn er jo slet ikke så slemt. For det betyder jo at vi skal ses igen.
Det er jo 100 gange værre den dag vi skal sige FARVEL! Farvel til vores bedste ven igennem så mange år, vores børns elskede kammerater og når vi ved at vi ikke skal ses igen – det farvel må vel være det værste? Det farvel har desværre ramt os i år.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Gør jagttræning til en fest for din hund! Lær hvordan positive metoder på hundens præmisser skaber glæde, stærkt samarbejde og imponerende resultater i marken.
Jeg bliver tit spurgt om vi nogen sinde kommer på ferie og om det overhovedet er afslappende med så mange hunde
Ordsproget siger ”man skal jo starte et sted”, men det fortæller jo ingenting om, hvor man starter. Ja hvorfor ikke bare starte på toppen af bjerget? Nyder man ”udsigten”, så kan man jo blive og ellers er der altid den mulighed at bevæge sin nedad til man føler sig hjemme
Mange børn længes efter sne. Denne schæfer har det sikkert på samme måde lige nu. Billedet er taget af Susanne W. Søgaard
- når man får oplevelsen lidt på afstand, var det måske ikke helt så slemt
I sommeren 2020 måtte vi sige farvel til en af vores gamle hunde, denne gang blev det sværere end normalt. Her skulle man ikke kun takle sin egen sorg over tabet, men også sit barns
Da Susanne Olsen fik en blodprop i hjertet, holdt hendes hund hende i live, indtil ambulancen kom
Det er ikke altid en selvfølge at der bliver hvalpe, bare fordi der har været flere vellykkede parringer – naturen er til tider lunefuld. Det at ”miste” hvalpe kan både være en hård omgang, både for pengepungen med også mentalt, da det man drømte om ikke blev
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når vejret holder jer indenfor, kan du stadig give din hund motion og mental stimulering – uden at blive gennemblødt
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
Fantastisk præstation af det danske landshold ved VM i Østrig i weekenden
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?