At sige farvel til ens bedste ven, er et ømtåligt emne på mere end en måde. Det er utroligt hårdt at skulle tage beslutningen, men det er også ofte et emne, der kan skabe stor diskussion, for hvornår er det rigtigt?? Dette oplæg er ikke for at skabe en debat, men en fortælling om, hvorfor det er blevet sværere at sige farvel hos os.
Vi måtte i sommer 2020 tage den hårde beslutning at skulle sige farvel til flokkens sidste hanhund, min border collie Joker på 10,5 år. Bestemt ikke en høj alder, men her var en hund, der hele livet har fået lov til at blive rigtig brugt samtidig med, at han ikke var specielt god til at passe på sig selv. Så kroppen havde bestemt fået sine skavanker.
Det var egentlig meningen, at jeg ville have skrevet dette oplæg allerede i julen, men det har virkelig været svært at tage mig sammen til, måske fordi det altid er svært at fortælle om, men nok mest fordi der er en i vores familie, der stadig lider HVER dag over tabet. Joker var godheden selv, han var lige så sød og rar som han var stor og klodset. Han kunne til tider være som en elefant i et glashus, men der var ikke ét gram af ondskab i ham. Hos os og mange af vores venner, blev han kaldt ”onkel Joker”, for det var lige præcis, hvad han var. Han kunne med alle hunde og elskede alle mennesker, og så var han helt ubeskrivelig, når vi havde hvalpe – her var han den søde onkel som alle elsker at lege med, sove hos og bare være i nærheden af.
En, der også så alt det gode Joker indeholdt, var min søn Alexander – de har, helt fra Alexander var lille, haft et helt specielt bånd. Alexander har sovet med Joker, selv gået tur med ham, selv da han var lille og Joker til enhver tid ville kunne stikke af eller vælte ham. De byggede huler sammen, trænede sammen og var i det hele taget på mange eventyr sammen uden os voksne.
Da jeg synes, der var flere punkter under ”tid til at sige farvel” end der var på ”har stadig et godt hundeliv”, måtte jeg tage den hårde beslutning og få ringet og bestille tid ved dyrlægen.
Hos os er det vigtigt at snakke åbent om tingene, og der har altid været snakket naturligt om livets gang, og det at man også skal sige farvel en dag. Da Alexander kom hjem den dag, tog vi alle hundene med på tur og fik os en god snak, her fortalte jeg om, hvorfor det nu var tid og det kunne han godt se, men at det jo var hans bedste ven – allerede der sprang ens hjerte et slag over, for uha det ville blive hårdt for ham.
Om aftenen kom han og spurgte om hvem der skulle med, når han skulle aflives? Efter det siger han med store øjne, ”Jeg skal ikke med, for det bliver så grimt med alt det blod!”. Efter en lille snak frem og tilbage kommer vi frem til, at Alexander troede, at man huggede hovedet af ham med en økse. Tænk sig, at min søn havde gået rundt og forestillet sig, at hans BEDSTE ven skulle have hugget hovedet af, og at jeg var med til at gøre det…… Pyha.
Jeg fik forklaret at sådan foregik det SLET ikke, og at der ikke var noget blod, men at han bare ville få lidt sovemedicin og når han sov, så ville han få et lille stik, som da Alexander blev vaccineret, som ville få ham til at blive en engel i hundehimlen. Så ville han faktisk gerne med. Ingen tvivl om, at mange nok mener det er barbarisk at tage en knægt på 6 år med til aflivning af en hund, men for mig var det utrolig vigtigt at vise ham, at det slet ikke var grimt og blodigt som han havde fået ind i hovedet.
De sidste dage vi havde Joker, brugte Alexander og ham sammen konstant. Og det fik de bestemt bare lov til.
Da vi kommer ind hos dyrlægen, tager han det bare så flot. Da Joker får den første sprøjte og falder i søvn, sidder Alexander og snakker med ham. imens han holder ham i poten. Da han får den sidste sprøjte, kan jeg ikke holde tårerne tilbage, selv om jeg prøver, og sørme om ikke min knægt kommer med noget papir til mine øjne. Da jeg fortæller, at nu er Joker en engel, gnider han sig i øjnene og siger, at nu irriterer hans øjne også. Mit hjerte gik i tusind stykker, for her prøvede han, alt han kunne, at være tapper, fordi jeg var ked af det. Han lagde sig oven på Joker i en kæmpe bjørnekrammer og sagde farvel og fortalte ham, at han var hans bedste ven.
Jeg var meget overrasket over, hvor flot han tog det og hvor opmærksom han egentlig var på mig. Vi snakkede meget om de næste dage, at man skulle huske, at det var okay at være ked af det, men det var som om at det ikke rigtig var gået op for ham, hvad der egentlig var sket.
Reaktionen kom en uge efter, hvor han pludselig, meget ked af det, kom og sagde ”Mor NU savner jeg altså Joker rigtig meget”. Vi fik snakket om alle de gode minder og hvad de havde lavet sammen af sjove ting og de forfærdelige hundeprutter han kunne slå. Og at det skulle man altid huske på.
Han har ikke i vores flok endnu fundet en ny bedste ven, for som han siger, det er Joker stadig. Han har i efterfølgende tid fundet meget trøst i at snakke med Joker. Nogle gange kan jeg høre han sidder i sofaen og fortæller om hans dag, eller han låner min telefon og ”ringer” til ham.
At se, hvor svært det er for et barn at miste den kærlighed man både får og giver en hund, skærer mig i hjertet. At se hvor længe det påvirker ham, kan også være svært at være vidne til, men så trøster jeg mig med alle de gode timer, minder og ikke mindst hvad børnene kan lære af at være sammen med en hund, det opvejer trods alt at det er svært at sige farvel. Og så lever man bare med, at det er sværere for os som voksne at sige farvel. Fordi man selv er ked af det, og det at ens børn er det.
Der er som før skrevet mange måder at sige farvel til en hund på, en ”farvel”, når den flytter hjemmefra, et ”farvel” når den skal aflives og man kan også sige farvel hvis man ønsker at omplacere hunden. Kan det være en ide at sige farvel til en hund og omplacere den, hvis den vil få det bedre et andet sted end i vores familie. Et spørgsmål jeg altid har haft et bestemt svar på. Nej nej og atter nej, men har den sidste tid måtte tage den mening op til revurdering, for hvad er egentlig bedst for hunden?
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Så blev det nytårsaften, og vi kan snart vinke farvel til 2020, men husk nu stadig at holde afstand og gør ikke som disse to labradorhvalpe. Billedet er taget af Susanne Hemmingsen
- når man får oplevelsen lidt på afstand, var det måske ikke helt så slemt
Ordsproget siger ”man skal jo starte et sted”, men det fortæller jo ingenting om, hvor man starter. Ja hvorfor ikke bare starte på toppen af bjerget? Nyder man ”udsigten”, så kan man jo blive og ellers er der altid den mulighed at bevæge sin nedad til man føler sig hjemme
Hvad gør man egentlig når lysten svigter? Lysten til at træne med sine hunde og lysten til at deltage til konkurrencer. Når man hele ens hundeejerliv har været aktiv træner og konkurrencehundefører, så er det som at miste en stor del af en identitet, når man ikke kan finde glæde i det mere – og hvad gør man så?
Min holdning har altid været lidt firkantet på dette punkt. Når man anskaffer sig en hund, så beholder man den, til man desværre må sige farvel til den pga alderdom
Det blev en rigtig god dag for Susanne og Roine Lindberg fra Finland, som udstillede deres to pyrenæiske mastiffer.
Alle sejl er sat til når Susanne og Rasmus Bøgsted, som står bag Tranekærets Foder & Hundeudstyr, efter mere end 5 år på små 40m2 butik, nu slår dørene op for en ny butik på hele 140m2 i Hjallerup
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
For Mille Marie er hundene ikke bare et supplement, men selve livet. Her fortæller hun om hverdagen med sine alsidige racer, der både mestrer rollen som udstillingsstjerner, sportspartnere og kærlige besøgshunde. En fortælling om, at hundeverdenen er for alle, og at en hund er meget mere end dens udseende.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Rygterne siger, at kulden snart rammer Danmark igen. Hvordan er det nu lige med at lufte hund i kulde
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
