Beslutningen blev annonceret af finansminister Rishi Sunak kort efter en 52-årig mand døde i Stonnall, Staffordshire efter at være blevet angrebet af to af det store hunde. Sunak sagde i sin udtalelse, at disse hunde udgør en fare for børn og samfundet.
I følge Bully Watch er den amerikanske XL Bully-hund netop kendt for at være stor og muskuløs med et kraftigt bid. Den er også kendt for at være aggressiv over for andre hunde og mennesker. Ifølge The Independent har disse hunde været involveret i mindst 14 menneskelige dødsfald siden 2021.
Bully Watch er en kampagne som blev dannet i England som reaktion på det stigende antal ofre for Bully XL og store Bully-angreb. Deres formål er at levere en evidensbaseret forstålse for de potentielle risici der i følge deres undersøgelser er forbundet med Bully XL'er og andre store Bully type racer i Storbritannien.
Organisationen går efter eget udsagn ind for ansvarligt ejerskab og opfordrer til et midlertidigt forbud mod salg og avl af store Bully-racer, indtil man har en bedre forståelse af de data, der potentielt forbinder specifikke racer med hundeangreb i Storbritannien.
Ønsker at berolige folk
Selvom alle hundeejere allerede selv har ansvaret for at holde deres hunde under kontrol, har Storbritanniens finansminister Rishi Sunak udmeldt, at han ønsker at berolige folk med, at de arbejder på måder at stoppe disse angreb og beskytte offentligheden. Sunak understregede, at problemet ikke handler om “en håndfuld dårligt trænede hunde”, men “en adfærdsmæssig tendens”, der ikke kan fortsætte.
Indtil forbuddet træder i kraft, udtaler indenrigsminister Suella Braverman, at hun forventer, at politiet vil “bruge alle tilgængelige beføjelser til at beskytte offentligheden mod disse dyr”. Beslutningen blev bakket op af kampagnegrupper, Labour og ophavsmanden bag den farlige hundelov for mere end 30 år siden, Kenneth Baker.
XL-bully er en moderne hunderace, der oprindeligt blev udviklet som en ledsagerhund. Racen blev standardiseret og anerkendt som en race i 2004 af American Bully Kennel Club (ABKC). X-bully-racen er kendt for at give indtryk af stor styrke i forhold til sin størrelse.
XL-bully-racen menes at have sin oprindelse i USA i slutningen af 1980’erne, hvor American Pit Bull Terriers og American Staffordshire Terriers blev krydset. Der er fire variationer af racen: standard, pocket, classic og XL, hvoraf den sidste kan veje mere end 60 kg og er stærk nok til at overmande en voksen person.
I Storbritannien er XL-bully-racen ikke anerkendt som en specifik race af de vigtigste britiske hundeorganisationer, såsom The Kennel Club. Racen optrådte først i Storbritannien omkring 2014 eller 2015 ifølge Bully Watch, en forening baseret i London, som ønsker at gøre opmærksom på antallet af farlige angreb begået af denne race.
Det er endnu ikke klart, hvordan myndighederne vil definere racen eller identificere de pågældende hunde. Politiet og andre eksperter er blevet bedt om at løse dette problem for at tillade ministrene at forbyde dyrene under den farlige hundelov inden udgangen af året.
Ikke ulovlig i Danmark
I følge Politiet anses American Bully for en lovlig race i Danmark, hvis det kan dokumenteres med stamtavle, at den er opdrættet i et anerkendt avlsforbund, hvor racen avles efter principper, der er sammenlignelige med FCI’s principper (Fédération Cynologique Internationale). Dette til trods for at racen oprindeligt opstod ved at krydse American Pit Bull Terriers og American Staffordshire Terriers, som begge er på den danske liste over forbudte hunderacer.
Hvis det derimod ikke kan dokumenteres, at hunden er opdrættet i et anerkendt avlsforbund, så er hunden i stedet en krydsning med 1 eller flere ulovlige racer, og dermed forbudt.
En falsk eller fabrikeret stamtavle gør ikke hunden til en lovlig race. Det er besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er en ulovlig race eller krydsning og politiet vil kontrollere stamtavlens troværdighed, herunder om stamtavlen er falsk eller fabrikeret på grundlag af udokumenterede oplysninger.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
