To trin ned fra fortovet, og så er man gået ind i en oase fra hovedstadens stress og jag. Venteværelset er roligt. En ældre kvinde sidder med sin lille hund i en stofpose. Hunden kigger uroligt rundt omkring. Den ryster lidt.
Veterinærsygeplejerske Katrine Hammer hilser på den ældre kvinde og spørger, om hun ikke hellere vil hen i venteværelsets trygge hjørne, som er et lille aflukke, hvor hunden er visuelt afskærmet fra resten af venteværelset.
– Det er vigtigt for os, at vi undgår flaskehalse i venteværelset. Hundene skal ikke blive stressede her, og det undgår vi ved at afskærme nogle af hundene og sørge for at få dem hurtigt ind i en konsultation, fortæller Katrine Hammer, der er idekvinden bag Hundeklinikken, en dyreklinik, hvor hundene skal være trygge.
Fear free
Katrine Hammer har gennem sine 20 år som veterinærsygeplejerske set, hvordan dyrlæger måske nok behandler hundene for de skader eller sygdomme, de kommer med, men glemmer at have fokus på, hvordan hunden oplever behandlingen.
– Jeg har længe gået med tankerne om at kombinere dyrlægebesøg med hundetræning, men da jeg startede med de tanker, var de ret kontroversielle. Derfor besluttede jeg mig for at blive selvstændig med firmaet, Dyrlægeskræk. Her var min ambition at få dyrlæger og hundeejere til at mødes på midten. Jeg holdt både webinarer og kurser for kollegaer, hvor jeg blandt andet fortalte om, hvordan man kunne klippe negle på hunden uden at udsætte den for et overgreb, fortæller Katrine Hammer.
Efter nogle år som selvstændig efterlyste Katrine en dyrlæge, som ville være med på ideen om at lave en dyrlægeklinik, som havde fokus på hele hunden og på at give hundene en god oplevelse hos dyrlægen.
– Her meldte Mai Mundeling sig. Hun havde i forvejen dyreklinik her på adressen, og hun var med på mine ideer, husker hun.
I januar 2022 blev Katrine Hammer medejer af klinikken. Sammen valgte Mai og Katrine, at klinikken fremover kun skulle være for hunde, og at man skulle arbejde ud fra ”fear free”-konceptet.
I bund og grund handler konceptet om, at hunden ikke skal være bange for dyrlægen. Derfor skal hunden have en god oplevelse hos dyrlægen.
– Vi gør meget brug af frivillig håndtering, og vi vil aldrig nogensinde holde hunden fast mod dens vilje, for det vil hunden opleve som et overgreb. Og ja, så tager tingene måske lidt længere tid, men det gør ikke noget, så længe hunden har en god oplevelse, siger hun.
Inde i en af konsultationerne er en lidt nervøs hund ved at blive gjort klar til at få foretaget en blodprøve. Mai beder Katrine om hjælp, og hun går ind i konsultationen, hvor hund og ejer sidder klar.
Hunden kigger med sine kærlige øjne op på Katrine, der fisker et par godbidder op af den godbidpose, hun har sat fast i sit bælte.
Hunden er i forvejen blevet smurt med noget lokalbedøvende, så stikket ikke kommer til at gøre så ondt, når nålen trænger gennem huden.
Mai gør klar til at stikke hunden. Imens sidder ejer og Katrine og giver hunden godbidder, som en positiv distraktion. Katrine holder om hunden uden at holde den fast.
Mai stikker kanylen ind i huden på hunden, som overhovedet ikke reagerer på stikket. Godbidderne bliver ved at komme i en lind strøm, indtil Mai har hevet det blod ud, hun skal bruge. Hunden roses, og en lettet ejer kan tage hunden med ud i Københavns gader igen.
– Vi giver nok lidt flere godbidder end andre dyrlæger. Men vi bruger dem faktisk også til at monitorere hunden. For hvis den pludselig ikke vil spise godbidder mere, så ved vi, at den kan være på et for højt stressniveau, og så stopper vi behandlingen, og får hunden til at falde til ro, inden vi fortsætter, fortæller Katrine Hammer: – Men godbidderne er naturligvis også med til at gøre oplevelsen god for hunden. Den forstår jo ikke værdien af en blodprøve, men den forstår værdien i godbidder, uddyber hun.
Træning gennem telefon
Midt i snakken ringer telefonen. Katrine svarer. Det er en hundeejer, hvis hund for nyligt har fået trukket tænder ud. Nu synes ejeren, at hunden er passiv og småtspisende. Katrine finder ikke umiddelbart noget alarmerende ved historien og beder ejeren ringe, hvis hunden ikke er i bedring næste dag.
Samtalen udvikler sig hurtigt til, at Katrine også giver gode råd til, hvordan hundeejeren nu skal børste hundens tænder. For med blottet tandkød, hvor der tidligere var tand, kan det være en ubehagelig oplevelse at få børstet tænder.
Derfor råder Katrine hundeejeren til at starte i det små med at få hunden hen på et tæppe og huske at give godbidder. Derefter skal ejeren stille og roligt genintroducere tandbørsten, så børstningen af tænderne bliver forbundet med noget hyggeligt.
Egentlig beskriver denne telefonsamtale Hundeklinikken meget godt. For det handler hele tiden om at gøre det hyggeligt for hunden, og både dyrlæge og veterinærsygeplejerske går gerne de ekstra skridt for at lykkes med dette.
– Det kræver selvfølgelig lidt mere arbejde af os, og det kræver også, at hundeejerne er med på at fortsætte træningen derhjemme. Det er den eneste måde, vi kan lykkes på. Vi oplever da også, at hundeejerne er glade for de råd, vi giver dem, og at de er taknemmelige og lettede over, at vi ikke gør noget ved hundene, som de bliver bange for fortæller Katrine Hammer.
Hugo skal klippes
Et andet eksempel på klinikkens tilgang er under interviewet ubemærket kommet ind på operationsstuen, hvor han ligger og får sin pels barberet helt ned.
Han hedder Hugo og er en irish soft coated wheaten terrier på tre år. Det er hans første besøg på klinikken. Han ligger på en briks i operationsstuen under fuld narkose.
– Jeg har haft Hugo siden hvalp, og han har altid været en nervøs hund, og han har også lidt af separationsangst. Han kan godt være sammen med andre i store rum, men når han kommer ind i små rum, bliver han bange. Derfor går jeg også hos en adfærdstræner med ham, og det var hende, der anbefalede mig Hundeklinikken, fortæller Hugos ejer Sara Thygesen.
Sara og hendes mor har tidligere været på besøg på klinikken for at fortælle om Hugos vanskeligheder. Hans nervøsitet har gjort det vanskeligt for Sara at passe hans pels, og nu er pelsen blevet uglet.
– Vi tager jo imod alle slags hunde, og når vi får at vide, at en hund er meget nervøs, så lægger vi en plan for, hvordan vi kan gennemføre dyrlægebesøget mest hensigtsmæssigt. For nogle hunde er det nok at blive beroliget med godbidder og en varsom tilgang til håndteringen, men der findes altså også hunde som Hugo, hvor der skal lidt mere hjælp til, fortæller Katrine Hammer.
Efter den indledende samtale blev det besluttet, at det var bedst at behandle Hugo i fuld narkose. Derfor fik Sara noget beroligende med hjem. Hun skulle give Hugo en pille aftenen inden og en mere om morgenen.
Sara og hendes mor kom med Hugo i bil. Her fik de udleveret noget bedøvende, som Hugo skulle have ind i munden. Da Hugo så var faldet i søvn, kørte de bilen op til Hundeklinikkens indgang, Hugo blev båret ind, barberet helt ned, og efter barberingen blev han igen båret ud i bilen, inden han vågnede.
– Det er dejligt at mærke, at hans problemer bliver taget seriøst her, og at der fokuseres på, at han får nogle gode oplevelser og ikke kommer til at forbinde dyrlægen med noget dårligt. Og så håber jeg, at han med vores daglige træning ender med komme over sin angst, lyder det fra Sara Tygesen.
Ejerne skal forstå problemet
Katrine Hammer lægger ikke skjul på, at Hundeklinikken ikke henvender sig til alle. Nogle mennesker vil stadig mene, at det er i orden at fastholde hunden mod dens vilje og gøre noget, som den er bange for, når den for eksempel skal have taget en blodprøve.
– Der er jo forskellige holdninger både blandt hundeejere og dyrlæger. Der vil være dyrlæger, der mener, at det er farligt, at vi ikke holder hunden i en skruestik, når vi tager en blodprøve på den. Men jeg sidder jo hele tiden og holder øje med hundens signaler og er klar til at gribe ind. Hvis en hund bider, har den udsendt advarselssignaler inden, og dem er vi opmærksomme på hele tiden.
– Faktisk oplever vi, at vi kan få lov til meget mere hos hunden, når vi behandler den på den måde, vi gør, fortsætter hun.
Hos hundeejerne, mener Katrine Hammer, at det er vigtigt, de forstår, at det er et stort problem for hunden, hvis den bliver bange.
– Det kan påvirke hunden på lang sigt, hvis den bliver bange efter at være blevet holdt fast hos dyrlægen. Frygten kan sætte sig i hunden, og det kan skabe mistillid til dyrlægen, men også til ejeren, fortæller hun og fortsætter: – I yderste konsekvens kan man forestille sig, at en hund, der er bange for at få klippet negle og derfor bliver holdt fast, udvikler en mistillid, der på sigt kan ende med, at ikke engang ejeren kan håndtere hunden derhjemme.
Som noget helt særligt kører Hundeklinikken også håndteringstræning i klinikken, ligesom de også har gratis hvalpeprogrammer, hvor hvalpene kommer ind på Hundeklinikken fire gange, inden de skal vaccineres første gang.
– Hvalpene bliver gradvist og positivt introduceret til alle elementerne på nær stikket. Det giver hvalpene et godt førstehåndsindtryk, og skulle det ske, at hvalpen synes, vaccinen gør ondt og svier, så er det i hvert fald ikke den første oplevelse med at komme hos os. Vi oplever faktisk, at vores gratis hvalpeprogrammer hjælper hundene på sigt og giver dem et godt forhold til dyrlægen, siger hun.
Men alt kan naturligvis ikke være dejligt og rart på en dyreklinik. Inden vi forlader Hundeklinikken, møder vi igen den ældre kvinde. Hun sidder i venteværelsets trygge hjørne. Hun er afskærmet fra resten af venteværelset. Hun er tydeligt ked af det. I hånden har hun den pose, hun havde sin lille hund i. Posen er tom. Hunden kommer desværre ikke med hjem. Hun har fået tilbuddet om at komme med ind og sige farvel. Det kan hun ikke klare. Hun vil gerne bare sidde i venteværelset. Det får hun lov til.
På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Urene er stillet en time frem, og det betyder, at sommertiden officielt er her. For os mennesker er det blot et tal på en skærm, men for hunden betyder det, at hele dagens rytme pludselig rykker sig. Alt sker nu en time tidligere, end hundens biologiske ur er indstillet til, og det kan kræve lidt tilvænning.
Som noget nyt i år har Agria lavet en liste over de mest populære hundenavne blandt de hunde, der tegnede forsikring i 2021, fordelt mellem hanhunde og tæver
I ugevis har danskerne indstillet kæledyr til konkurrencen hvor Agria Dyreforsikring kårer hele Danmarks Dyrehelt 2017. Tre regionale vindere er blevet udvalgt til at gå i finalen om den endelige titel, men det har ikke været let arbejde for dommerpanelet at vælge blandt de 1064 kæledyr der er blevet indstillet
I denne weekend gik startskuddet på verdens største digitale velgørenhedsevent for hunde, Agria Hundegåtur. Hundeejere i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, Tyskland og Frankrig deler hundens gåtur på de sociale medier og støtter hundevelfærd. Lørdag og søndag gik danske hundeejere og samlede penge ind til Dyreværnets arbejde med hjemløse hunde.
Græsavne kan bore sig ind i poter, ører og sågar øjne på hunden, og lige nu kommer menneskets bedste ven ofte slemt til skade, når den boltrer sig i det danske sommerland.
Siden 2018 har Agria Dyreforsikring afholdt den årlige Hundegåtur, og danskernes ønske om at hjælpe dyr i nød er ikke blevet mindre gennem årene. Antallet af deltagere er faktisk steget hvert år. I weekenden 6. og 7. maj deltog næsten 5.500 hunde og deres ejere i 2023-udgaven af Hundegåturen, der igen foregik på Facebook og Instagram
De fleste hundeejere vil aldrig vil lade det gå ud over deres firbenede venner, når der skal spares. De vil hellere spise havregrød end skære ned på godbidderne til Fido. Men i disse tider med kraftigt stigende priser kan det alligevel være en god idé at give hundebudgettet et eftersyn
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
