To trin ned fra fortovet, og så er man gået ind i en oase fra hovedstadens stress og jag. Venteværelset er roligt. En ældre kvinde sidder med sin lille hund i en stofpose. Hunden kigger uroligt rundt omkring. Den ryster lidt.
Veterinærsygeplejerske Katrine Hammer hilser på den ældre kvinde og spørger, om hun ikke hellere vil hen i venteværelsets trygge hjørne, som er et lille aflukke, hvor hunden er visuelt afskærmet fra resten af venteværelset.
– Det er vigtigt for os, at vi undgår flaskehalse i venteværelset. Hundene skal ikke blive stressede her, og det undgår vi ved at afskærme nogle af hundene og sørge for at få dem hurtigt ind i en konsultation, fortæller Katrine Hammer, der er idekvinden bag Hundeklinikken, en dyreklinik, hvor hundene skal være trygge.
Fear free
Katrine Hammer har gennem sine 20 år som veterinærsygeplejerske set, hvordan dyrlæger måske nok behandler hundene for de skader eller sygdomme, de kommer med, men glemmer at have fokus på, hvordan hunden oplever behandlingen.
– Jeg har længe gået med tankerne om at kombinere dyrlægebesøg med hundetræning, men da jeg startede med de tanker, var de ret kontroversielle. Derfor besluttede jeg mig for at blive selvstændig med firmaet, Dyrlægeskræk. Her var min ambition at få dyrlæger og hundeejere til at mødes på midten. Jeg holdt både webinarer og kurser for kollegaer, hvor jeg blandt andet fortalte om, hvordan man kunne klippe negle på hunden uden at udsætte den for et overgreb, fortæller Katrine Hammer.
Efter nogle år som selvstændig efterlyste Katrine en dyrlæge, som ville være med på ideen om at lave en dyrlægeklinik, som havde fokus på hele hunden og på at give hundene en god oplevelse hos dyrlægen.
– Her meldte Mai Mundeling sig. Hun havde i forvejen dyreklinik her på adressen, og hun var med på mine ideer, husker hun.
I januar 2022 blev Katrine Hammer medejer af klinikken. Sammen valgte Mai og Katrine, at klinikken fremover kun skulle være for hunde, og at man skulle arbejde ud fra ”fear free”-konceptet.
I bund og grund handler konceptet om, at hunden ikke skal være bange for dyrlægen. Derfor skal hunden have en god oplevelse hos dyrlægen.
– Vi gør meget brug af frivillig håndtering, og vi vil aldrig nogensinde holde hunden fast mod dens vilje, for det vil hunden opleve som et overgreb. Og ja, så tager tingene måske lidt længere tid, men det gør ikke noget, så længe hunden har en god oplevelse, siger hun.
Inde i en af konsultationerne er en lidt nervøs hund ved at blive gjort klar til at få foretaget en blodprøve. Mai beder Katrine om hjælp, og hun går ind i konsultationen, hvor hund og ejer sidder klar.
Hunden kigger med sine kærlige øjne op på Katrine, der fisker et par godbidder op af den godbidpose, hun har sat fast i sit bælte.
Hunden er i forvejen blevet smurt med noget lokalbedøvende, så stikket ikke kommer til at gøre så ondt, når nålen trænger gennem huden.
Mai gør klar til at stikke hunden. Imens sidder ejer og Katrine og giver hunden godbidder, som en positiv distraktion. Katrine holder om hunden uden at holde den fast.
Mai stikker kanylen ind i huden på hunden, som overhovedet ikke reagerer på stikket. Godbidderne bliver ved at komme i en lind strøm, indtil Mai har hevet det blod ud, hun skal bruge. Hunden roses, og en lettet ejer kan tage hunden med ud i Københavns gader igen.
– Vi giver nok lidt flere godbidder end andre dyrlæger. Men vi bruger dem faktisk også til at monitorere hunden. For hvis den pludselig ikke vil spise godbidder mere, så ved vi, at den kan være på et for højt stressniveau, og så stopper vi behandlingen, og får hunden til at falde til ro, inden vi fortsætter, fortæller Katrine Hammer: – Men godbidderne er naturligvis også med til at gøre oplevelsen god for hunden. Den forstår jo ikke værdien af en blodprøve, men den forstår værdien i godbidder, uddyber hun.
Træning gennem telefon
Midt i snakken ringer telefonen. Katrine svarer. Det er en hundeejer, hvis hund for nyligt har fået trukket tænder ud. Nu synes ejeren, at hunden er passiv og småtspisende. Katrine finder ikke umiddelbart noget alarmerende ved historien og beder ejeren ringe, hvis hunden ikke er i bedring næste dag.
Samtalen udvikler sig hurtigt til, at Katrine også giver gode råd til, hvordan hundeejeren nu skal børste hundens tænder. For med blottet tandkød, hvor der tidligere var tand, kan det være en ubehagelig oplevelse at få børstet tænder.
Derfor råder Katrine hundeejeren til at starte i det små med at få hunden hen på et tæppe og huske at give godbidder. Derefter skal ejeren stille og roligt genintroducere tandbørsten, så børstningen af tænderne bliver forbundet med noget hyggeligt.
Egentlig beskriver denne telefonsamtale Hundeklinikken meget godt. For det handler hele tiden om at gøre det hyggeligt for hunden, og både dyrlæge og veterinærsygeplejerske går gerne de ekstra skridt for at lykkes med dette.
– Det kræver selvfølgelig lidt mere arbejde af os, og det kræver også, at hundeejerne er med på at fortsætte træningen derhjemme. Det er den eneste måde, vi kan lykkes på. Vi oplever da også, at hundeejerne er glade for de råd, vi giver dem, og at de er taknemmelige og lettede over, at vi ikke gør noget ved hundene, som de bliver bange for fortæller Katrine Hammer.
Hugo skal klippes
Et andet eksempel på klinikkens tilgang er under interviewet ubemærket kommet ind på operationsstuen, hvor han ligger og får sin pels barberet helt ned.
Han hedder Hugo og er en irish soft coated wheaten terrier på tre år. Det er hans første besøg på klinikken. Han ligger på en briks i operationsstuen under fuld narkose.
– Jeg har haft Hugo siden hvalp, og han har altid været en nervøs hund, og han har også lidt af separationsangst. Han kan godt være sammen med andre i store rum, men når han kommer ind i små rum, bliver han bange. Derfor går jeg også hos en adfærdstræner med ham, og det var hende, der anbefalede mig Hundeklinikken, fortæller Hugos ejer Sara Thygesen.
Sara og hendes mor har tidligere været på besøg på klinikken for at fortælle om Hugos vanskeligheder. Hans nervøsitet har gjort det vanskeligt for Sara at passe hans pels, og nu er pelsen blevet uglet.
– Vi tager jo imod alle slags hunde, og når vi får at vide, at en hund er meget nervøs, så lægger vi en plan for, hvordan vi kan gennemføre dyrlægebesøget mest hensigtsmæssigt. For nogle hunde er det nok at blive beroliget med godbidder og en varsom tilgang til håndteringen, men der findes altså også hunde som Hugo, hvor der skal lidt mere hjælp til, fortæller Katrine Hammer.
Efter den indledende samtale blev det besluttet, at det var bedst at behandle Hugo i fuld narkose. Derfor fik Sara noget beroligende med hjem. Hun skulle give Hugo en pille aftenen inden og en mere om morgenen.
Sara og hendes mor kom med Hugo i bil. Her fik de udleveret noget bedøvende, som Hugo skulle have ind i munden. Da Hugo så var faldet i søvn, kørte de bilen op til Hundeklinikkens indgang, Hugo blev båret ind, barberet helt ned, og efter barberingen blev han igen båret ud i bilen, inden han vågnede.
– Det er dejligt at mærke, at hans problemer bliver taget seriøst her, og at der fokuseres på, at han får nogle gode oplevelser og ikke kommer til at forbinde dyrlægen med noget dårligt. Og så håber jeg, at han med vores daglige træning ender med komme over sin angst, lyder det fra Sara Tygesen.
Ejerne skal forstå problemet
Katrine Hammer lægger ikke skjul på, at Hundeklinikken ikke henvender sig til alle. Nogle mennesker vil stadig mene, at det er i orden at fastholde hunden mod dens vilje og gøre noget, som den er bange for, når den for eksempel skal have taget en blodprøve.
– Der er jo forskellige holdninger både blandt hundeejere og dyrlæger. Der vil være dyrlæger, der mener, at det er farligt, at vi ikke holder hunden i en skruestik, når vi tager en blodprøve på den. Men jeg sidder jo hele tiden og holder øje med hundens signaler og er klar til at gribe ind. Hvis en hund bider, har den udsendt advarselssignaler inden, og dem er vi opmærksomme på hele tiden.
– Faktisk oplever vi, at vi kan få lov til meget mere hos hunden, når vi behandler den på den måde, vi gør, fortsætter hun.
Hos hundeejerne, mener Katrine Hammer, at det er vigtigt, de forstår, at det er et stort problem for hunden, hvis den bliver bange.
– Det kan påvirke hunden på lang sigt, hvis den bliver bange efter at være blevet holdt fast hos dyrlægen. Frygten kan sætte sig i hunden, og det kan skabe mistillid til dyrlægen, men også til ejeren, fortæller hun og fortsætter: – I yderste konsekvens kan man forestille sig, at en hund, der er bange for at få klippet negle og derfor bliver holdt fast, udvikler en mistillid, der på sigt kan ende med, at ikke engang ejeren kan håndtere hunden derhjemme.
Som noget helt særligt kører Hundeklinikken også håndteringstræning i klinikken, ligesom de også har gratis hvalpeprogrammer, hvor hvalpene kommer ind på Hundeklinikken fire gange, inden de skal vaccineres første gang.
– Hvalpene bliver gradvist og positivt introduceret til alle elementerne på nær stikket. Det giver hvalpene et godt førstehåndsindtryk, og skulle det ske, at hvalpen synes, vaccinen gør ondt og svier, så er det i hvert fald ikke den første oplevelse med at komme hos os. Vi oplever faktisk, at vores gratis hvalpeprogrammer hjælper hundene på sigt og giver dem et godt forhold til dyrlægen, siger hun.
Men alt kan naturligvis ikke være dejligt og rart på en dyreklinik. Inden vi forlader Hundeklinikken, møder vi igen den ældre kvinde. Hun sidder i venteværelsets trygge hjørne. Hun er afskærmet fra resten af venteværelset. Hun er tydeligt ked af det. I hånden har hun den pose, hun havde sin lille hund i. Posen er tom. Hunden kommer desværre ikke med hjem. Hun har fået tilbuddet om at komme med ind og sige farvel. Det kan hun ikke klare. Hun vil gerne bare sidde i venteværelset. Det får hun lov til.
Kulde påvirker hunde forskelligt, og mange af de første tegn kan være svære at opdage. Når du kender signalerne, kan du give hunden tryghed og sikre, at vinterens gåture bliver en god oplevelse
Mød den dansk/svenske gårdhund i det nye nummer af HUNDEN
Del 2 af Karen Frost Knudsens populære serie er landet i november nummeret af HUNDEN
I gymnasiet havde Jórunn fra Næstved så høje krav til sig selv, at hun gik nedmed en voldsom depression. Under sit lange sygdomsforløb kæmpede hun med viljen til at leve. Mens lægerne prøvede alt for at hjælpe, var det hunden Sisu, der blev Jórunns redningsmand. Nu er han sjællandsk regionsvinder i Agria Dyreforsikrings konkurrence “Danmarks Dyrehelt 2018”
Har du oplevet, at din hunhund pludselig ændrer adfærd eller begynder at udvise fysiske forandringer? Så er du ikke alene. "Det er en helt naturlig proces", forklarer Agrias chefdyrlæge. Studier viser, at de fleste ikke-steriliserede tæver mindst én gang i deres liv gennemlever en "pseudodrægtighed", dvs. at de tror, at de snart skal føde hvalpe. Læs her hvorfor, og hvordan du bedst hjælper din hund igennem den svære periode.
Det overrasker næppe nogen, da det meste er blevet dyrere det seneste år, og en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring bekræfter, at de stigende priser kan mærkes hos kæledyrsejere. Hele 63 % af de 800 adspurgte personer svarer, at det er blevet dyrere at have kæledyr
Fra 1. april til 30. september skal hunden føres i snor, hvis den skal med på stranden. Det gælder også, selv om du har verdens mest lydige hund; for når hunden har snuden i sporet, er ynglefugle og dyrebørn i risiko.
”Lad os gøre livet for hundeejere sjovere sammen” – det er udgangspunktet for det nye samarbejde mellem forsikringsselskabet Agria og det nye medlemsunivers DogCoach Family.
Fordi kiloene sniger sig på gradvist, kan det være svært for hundeejeren at opdage, hvis hunden er blevet for tyk. En ny undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring viser, at kun ti procent af danske hundeejere anser deres hund for at være overvægtig, hvilket ikke helt harmonerer med den fremherskende opfattelse blandt dyrlæger, der anslår, at mindst 20 procent af de danske hunde er overvægtige.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Alle billederne er klar fra Winter Wonder Show
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Julen handler om hygge, forventning og små glæder. Mange hundeejere vælger at lade deres firbenede familiemedlem være en del af traditionen med en pakkekalender. Det behøver hverken være dyrt eller besværligt
Del 2 af Karen Frost Knudsens populære serie er landet i november nummeret af HUNDEN
Hunde, fællesskab og mangfoldighed mødes på Ledreborg Slot og i Svendborg
