Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Når hunden stopper ved den samme græstot igen og igen, kan det virke som tidsspilde, men for hunden er det noget andet. En græsplet, en lygtepæl eller et spor i skovbunden kan rumme information om andre dyr, mennesker, bevægelse og tid.
Mennesker oplever ofte duft som noget samlet. Det dufter af mad, jord, regn eller hund. Hunden arbejder med langt flere nuancer. Den undersøger ikke bare, hvad noget lugter af. Den samler brikker.
Hundens lugtesans er noget specialiseret end menneskets. I faglitteraturen angives hunde ofte til at have langt flere lugtreceptorer end mennesker, og antallet varierer blandt andet med race og individ. Derfor skal man være forsigtig med at gøre ét tal til sandheden om alle hunde. Pointen er klar nok alligevel: Næsen fylder langt mere i hundens måde at opleve verden på, end vores næse gør for os.
Det gør ikke hunden til en maskine, der bare “lugter bedre”. Næsen er bygget til at indsamle, sortere og sende duftinformation videre. Den er et arbejdsredskab.
Snusning er ikke bare vejrtrækning
Når hunden snuser, trækker den ikke bare luft ind. De korte, hurtige snif er en aktiv måde at undersøge verden på.
Forskning i luftstrøm hos hundedyr viser, at snusning kan lede markant mere luft til de områder, hvor lugt registreres, end rolig vejrtrækning gør. Et studie beskriver, at sniffing fører omkring 2,5 gange mere luft til det olfaktoriske område og øger optagelsen af visse duftstoffer sammenlignet med almindelig vejrtrækning.
Derfor betyder de små snif noget. Hunden tager ikke én prøve og går videre. Den samler mange små indtryk, justerer hovedet, vender næsen og læser videre.
Luft og duft går ikke bare samme vej
Inde i hundens næse er der en kompleks struktur med blandt andet næsemuslinger og områder, hvor duftstoffer kommer i kontakt med lugtvævet. Det er en del af forklaringen på, at hunden kan arbejde med lugt på en helt anden måde end mennesker.
Hvor vi måske registrerer “anden hund”, kan hunden formentlig skelne langt flere detaljer. Det kan være spændende, forvirrende, trygt eller vigtigt, alt efter hvad duften fortæller, og hvad hunden tidligere har oplevet.
Derfor er det også værd at se snusning som mere end en lille pause. Det er en del af hundens orientering i verden.
Næsen er også social
Hunde bruger ikke kun næsen til at finde mad eller følge spor. Den spiller også en rolle i mødet med andre hunde.
Når hunde snuser til urin, poter, græs eller steder, hvor andre hunde har været, indsamler de social information. Der kan være oplysninger om, hvem der har været der, og måske noget om tilstand, køn og tidspunkt. Det skal ikke oversættes for skråsikkert til menneskelige begreber, men næsen er uden tvivl en vigtig del af hundens sociale aflæsning.
Hunde har også et vomeronasalt organ, også kendt som Jacobsons organ. Det indgår hos mange pattedyr i registreringen af bestemte kemiske signaler, og hos hunde beskrives det som en del af lugtesystemet. Forskningen i, hvordan hunde præcist bearbejder alle disse signaler, er stadig i udvikling.
Den kolde næsetip er ikke tilfældig
En kold, fugtig hundenæse mod hånden er velkendt for de fleste hundeejere. Den bare hud på hundens næsetip kaldes rhinarium, og den er rigt forsynet med nerver.
Et studie i Scientific Reports undersøgte, om hunde kan registrere svag varmestråling med næsetippen. Forskerne trænede tre hunde til at skelne mellem objekter med forskellig temperatur og brugte desuden hjerneskanninger af 13 vågne hunde. Resultaterne tydede på, at hunde under forsøgsforhold kan registrere svage varmesignaler.
Det betyder ikke, at familiehunden går rundt med et infrarødt kamera for enden af snuden. Men det peger på, at næsetippen kan have flere sansefunktioner, end man tidligere har været opmærksom på.
Dufte kan sætte noget i gang
Lugte er ikke neutrale for hunden. De kan hænge sammen med erfaringer, forventninger, uro, interesse eller genkendelse.
En bestemt duft kan få hunden til at stoppe op. En anden kan få den til at trække frem. Noget kan virke trygt, noget andet kan gøre den usikker. Det er ikke altid synligt for os, hvad der sker, men næsen arbejder sammen med hjernen, hukommelsen og hundens adfærd.
Når hunden snuser, handler det derfor ikke altid kun om: Hvad er det? Det kan lige så godt handle om: Kender jeg det? Er det nyt? Er det vigtigt? Skal jeg gå tættere på eller videre?
Giv hunden snusetid
Det betyder ikke, at hunden skal bestemme hele turen. Der er tidspunkter, hvor man skal videre, og hvor hunden skal kunne gå pænt i line. Men det er værd at give plads til ture, hvor næsen får lov at arbejde. Snuseture kan give mental aktivering uden højt tempo, og for mange hunde kan det være en roligere måde at bruge hovedet på.
En god gåtur måles ikke altid i kilometer. Nogle gange får hunden mere ud af 20 minutter med næsen i jorden end af en lang tur, hvor den hele tiden bliver trukket videre. Det kan være irriterende, når hunden stopper for tredje gang samme sted. Men den har sandsynligvis ikke glemt, at den lige har været der. Den har bare fundet noget mere.
For hunden er næsen en del af verden
Hundens næse er våd, kold og god til at finde den tabte godbid under sofaen. Men den er også et avanceret sanseapparat, der hjælper hunden med at forstå omgivelserne. Den registrerer duft, retning, sociale signaler, miljøinformation og muligvis svage varmesignaler. Den gør gåturen til mere end motion. Den gør den til en undersøgelse.
