Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Hunden finder bilen på en enorm parkeringsplads. Den ved, hvilken skuffe godbidderne ligger i, lærer nye øvelser og opdager tilsyneladende øjeblikkeligt, at man har tænkt sig at gå en anden vej end normalt.
Det er fristende at samle den slags under ét ord og spørge, hvor “intelligent” hunden er. Men i forskningen er det ofte mere brugbart at tale om kognition. Begrebet dækker blandt andet over de processer, der gør det muligt at opfatte information, lære, huske, løse problemer, træffe valg og reagere på andre individer.
Det er en vigtig forskel. For der findes ikke én enkelt test, der kan fortælle os, hvor godt en hund fungerer kognitivt på alle områder. En hund kan være stærk i én type opgave og mindre succesfuld i en anden.
En omfattende forskningsgennemgang fra 2018 understregede netop dette. Forfatterne sammenlignede hunde med blandt andet andre rovdyr, sociale jægere og tamdyr og fandt ikke grundlag for at betragte hundens kognition som generelt enestående. Til gengæld har hunden en særlig kombination af egenskaber, præget af både dens evolutionære baggrund og et meget langt samliv med mennesker.
Mennesker er en stor del af hundens verden
Et af de områder, der er forsket mest i, er hundens sociale kognition, især dens forhold til mennesker.
Mange hunde kan eksempelvis bruge et menneskes pegebevægelse som information. Hvis en person peger mod en af to beholdere, kan hunden i forskellige forsøgsopstillinger bruge gestussen til at vælge, hvor den skal lede efter en belønning.
Det kan lyde enkelt, men forsøget undersøger noget ret interessant: Kan hunden bruge information, som et andet individ giver den?
Studier af hunde og ulve har været med til at skabe teorien om, at domesticeringen har fremmet hundens tilbøjelighed til at kommunikere og samarbejde med mennesker. Et meget omtalt studie fra 2021 fandt, at hundehvalpe var bedre end intensivt socialiserede ulvehvalpe til blandt andet at bruge menneskelige gestus og søge øjenkontakt med mennesker. På nogle ikke-sociale kognitive opgaver var grupperne derimod mere ens.
Historien stopper dog ikke dér. En senere genanalyse af de samme data argumenterede for, at forskelle i opvækst og villighed til at nærme sig fremmede kunne forklare en større del af forskellen mellem hunde og ulve, end den oprindelige fortolkning lagde op til.
Det er et godt eksempel på, hvordan forskning fungerer i praksis. Et studie giver ikke nødvendigvis det endelige svar. Metoder, forsøgsgrupper og fortolkninger bliver diskuteret og testet igen.
Det forholdsvis sikre er, at hunde er meget opmærksomme på mennesker og i mange situationer bruger vores signaler som information. Præcis hvor meget af denne evne der skyldes domesticering, tidlige erfaringer og individuel læring, er mere kompliceret.
Kan hunde forstå ord?
Nogle af de mest spektakulære resultater inden for hundekognition kommer fra hunde, der har lært navnene på genstande.
Border Collien Rico blev kendt gennem et studie i Science i 2004. Han kunne identificere mere end 200 forskellige genstande ud fra deres navne og viste desuden en evne til at forbinde et nyt ord med en hidtil ukendt genstand under bestemte forsøgsbetingelser.
Senere blev Border Collien Chaser endnu mere berømt. Efter tre års intensiv træning kunne hun skelne mellem navnene på 1.022 genstande. Forsøg viste også, at hun kunne skelne mellem genstandsnavne og instruktioner om, hvad hun skulle gøre med genstandene.
Det er imponerende, men resultaterne skal ikke bruges som dokumentation for, at alle hunde kan lære tusind ord.
Forskere har siden undersøgt såkaldte Gifted Word Learner-hunde, som tilsyneladende har en usædvanlig evne til at lære navne på legetøj. I et studie fra 2021 kunne to hunde, der allerede kendte mange genstandsnavne, lære nye navne efter ganske få gentagelser i leg med deres ejer. Da forskerne gennemførte en tilsvarende test med 20 almindelige familiehunde, så de ikke den samme præstation.
Det tyder på, at evnen findes hos nogle hunde, men ikke nødvendigvis er typisk for arten.
Og selv hos de exceptionelle hunde skal man være forsigtig med ordet “sprog”. At en hund forbinder et lydmønster med en bestemt genstand, er ikke det samme som at have menneskelig sprogforståelse med grammatik, abstrakte begreber og den enorme fleksibilitet, som menneskesprog rummer.
Hunde kan huske mere end kommandoer
Hukommelse er nødvendig for næsten al læring, og selvfølgelig kan hunde huske mennesker, steder, indlærte handlinger og sammenhænge. Men forskere har også forsøgt at undersøge mere komplekse former for hukommelse.
I et studie fra 2016 brugte forskerne metoden Do as I Do. Hundene havde lært at efterligne handlinger, som et menneske udførte. Forsøget blev derefter konstrueret sådan, at hundene så en handling uden at forvente, at de senere skulle efterligne den.
Da de alligevel uventet blev bedt om at gengive handlingen, kunne hundene gøre det både efter ét minut og, i mindre grad, efter en time. Forskerne beskrev det som evidens for episodisk-lignende hukommelse.
“Lignende” er vigtigt.
Hos mennesker forbindes episodisk hukommelse med den subjektive oplevelse af at kunne huske en bestemt begivenhed fra fortiden. Vi kan ikke spørge hunden, hvordan den oplever et minde. Forsøgene kan derfor vise funktioner, der minder om episodisk hukommelse, uden at dokumentere, at hundens oplevelse af at huske svarer til vores. En senere gennemgang har også peget på, at der fortsat er dele af episodisk hukommelse, eksempelvis den præcise tidsdimension, som ikke er tilstrækkeligt dokumenteret hos hunde.
Problemløsning er ikke én ting
Forestil dig to hunde foran en beholder med en godbid. Beholderen kan ikke åbnes.
Den ene hund bliver ved med selv at forsøge. Den anden prøver kort og vender derefter blikket mod sit menneske.
Hvilken af dem klarer problemet bedst?
Spørgsmålet viser en af udfordringerne ved kognitionsforskning. I den såkaldte uløselige opgave undersøger forskere blandt andet, om hunden bliver ved med at forsøge selv eller søger hjælp hos et menneske. Men adfærden kan fortælle om flere ting på én gang: vedholdenhed, tidligere erfaringer, motivation og tilbøjelighed til at inddrage mennesker.
At bede om hjælp kan være en effektiv strategi i en verden fyldt med mennesker. Omvendt kan selvstændighed være en fordel i andre situationer.
Derfor er det problematisk at tage resultatet af én opgave og bruge det som mål for hundens samlede kognitive formåen.
Racer kan være forskellige uden rangliste
Forskere har også undersøgt, om der findes forskelle mellem racer.
Et finsk studie fra 2022 omfattede 1.002 hunde fordelt på 13 racer samt en gruppe blandingshunde. Forskerne fandt statistiske forskelle mellem racer i flere opgaver, blandt andet i brugen af menneskelige signaler, hæmningskontrol, vedholdenhed og rumlig problemløsning. De fandt derimod ikke signifikante raceforskelle i deres test af korttidshukommelse og logisk ræsonnement.
Det kan være fristende at bruge sådanne resultater til at lave en rangliste. Det ville være at gå længere, end studiet kan bære.
For det første undersøgte forskerne bestemte egenskaber med bestemte test. For det andet var hundene ikke et tilfældigt og fuldt repræsentativt udsnit af alle hunde inden for racerne. Mange havde erfaring med træning og hundesport, og forskerne kendte ikke den komplette træningshistorik for alle hundene.
En race kan altså gennemsnitligt reagere anderledes end en anden i en bestemt opgave uden dermed at være “bedre” eller “dårligere” kognitivt som helhed.
For nylig delte vi en liste over racer, der ofte fremhæves som nogle af de mest intelligente. Den slags ranglister bygger typisk på bestemte kriterier, ofte hvor hurtigt hunde lærer lydighedsøvelser og reagerer på kendte signaler.
Det betyder ikke, at racerne øverst på listen nødvendigvis er “klogere” på alle områder. En hund kan være stærk i samarbejde med mennesker, en anden i selvstændig problemløsning, hukommelse, næsearbejde eller andre kognitive opgaver.
Listen kan derfor være interessant som et billede på én bestemt måde at måle præstation på, men ikke som en samlet facitliste over hundes kognitive evner.
Testen påvirker også svaret
Der ligger yderligere en udfordring i, at hunden skal forstå og være motiveret for selve forsøget.
En test med madbelønning kan eksempelvis fungere anderledes for en meget madmotiveret hund end for en hund, der ikke finder belønningen særlig interessant. En hund med meget erfaring i træningssituationer kan være mere vant til at vente på signaler fra et menneske. Frygt, ophidselse, tidligere erfaringer og selve testmiljøet kan også påvirke resultatet.
Og så oplever hunden verden anderledes end os.
Mennesker bygger mange kognitive opgaver op omkring det, vi kan se og manipulere. Hunden har til gengæld en lugtesans, der spiller en langt større rolle i dens informationsindsamling. Hvis vi kun tester hunden i opgaver, der passer godt til vores egne sanser og vores måde at løse problemer på, risikerer vi også at få et skævt billede af dens kunnen.
Det er en af hovedpointerne i den komparative forskning: Kognition giver mest mening, når den ses i relation til det liv, dyret er udviklet til at leve.
Vi ved meget, men ikke alt
Forskningen efterlader ikke et enkelt facit om, hvad hunde “kan tænke”.
Til gengæld tegner den et stadig mere detaljeret billede af et dyr, der kan lære, huske og tilpasse sin adfærd, og som er særligt interessant på grund af sit tætte forhold til mennesker. Der er samtidig store individuelle forskelle, og forskellige kognitive egenskaber behøver ikke følges ad.
Det er måske netop derfor, kognition er et mere interessant udgangspunkt end en jagt på den “klogeste hund”.
Spørgsmålet bliver ikke, hvem der ligger øverst på en tænkt skala.
Det bliver, hvordan hunden indsamler information, hvad den husker, hvilke strategier den vælger, og hvordan dens særlige historie som hund har formet den måde, den navigerer i verden på.
