Cecilie Friis Amstrup
Når en hund får kræft, opstår der ofte både bekymring og spørgsmål hos familien. For nogle hunde og deres ejere er diagnosen dog også en mulighed for at deltage i banebrydende forskning, der ikke kun kan gavne den enkelte hund, men også bidrage til ny viden om kræft hos mennesker.
Denne tekst er en opsummering af artiklen "Når hunde med kræft hjælper mennesker med kræft". Den oprindelige artikel bragt i martsnummeret af HUNDEN og er skrevet af Betina Børresen, dyrlæge, ph.d. og europæisk specialist i kræftsygdomme hos familiedyr. Hun er lektor i veterinær og komparativ onkologi ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin, Københavns Universitet.
Hundes kræft ligner menneskers
Når forskere udvikler nye behandlinger mod kræft, begynder arbejdet ofte med laboratoriemus, men resultater fra mus overføres sjældent direkte til mennesker. Faktisk viser erfaringerne, at kun omkring fem procent af de behandlinger, der virker i mus, også virker hos mennesker. Det skyldes blandt andet, at laboratoriemus typisk er unge, genetisk ens og har et svækket immunforsvar. Det er forhold, der adskiller sig markant fra virkeligheden hos kræftpatienter.
I modsætning hertil ligner hunde med kræft i langt højere grad menneskers sygdomsforløb. Kræften opstår spontant, hundene har et normalt immunforsvar, og mange af dem er ældre og har andre sygdomme ved siden af. Derfor har forskere fået øje på hunde som en vigtig brik i udviklingen af ny kræftbehandling, der skal være både effektiv og sikker, og det gælder også til mennesker.
En gevinst for både hund og menneske
Når familieejede hunde deltager i kræftforskning, kan det skabe en gevinst for både den enkelte hund og for fremtidige patienter både to- og firbenede.
Hunden får adgang til avanceret diagnostik og specialiseret behandling, som ellers ikke er almindeligt tilgængelig. Samtidig bidrager hundens forløb med vigtig viden, som kan anvendes i udviklingen af nye metoder til mennesker.
For at kunne deltage skal hunden dog først vurderes af specialiserede dyrlæger på Universitetshospitalet for Familiedyr i Frederiksberg. Det er afgørende, at hunden selv har gavn af deltagelsen, og at dens livskvalitet hele tiden er i fokus. Ejerne informeres grundigt både mundtligt og skriftligt om muligheder og eventuelle risici ved deltagelse.
Dansk og international forskning
I USA har man i over 20 år organiseret forskning i kræft hos familieejede hunde gennem et nationalt program under National Institutes of Health. Her deltager mere end 20 universiteter i at indsamle viden, som også kan bruges i menneskelig kræftforskning.
I Danmark er det især Københavns Universitet, der står i spidsen for denne type forskning. Siden 2007 har Institut for Klinisk Veterinærmedicin stået bag flere projekter, der blandt andet har haft fokus på avanceret billeddiagnostik, immunterapi og strålebehandling. Projekterne er blevet gennemført i samarbejde med blandt andre Danmarks Tekniske Universitet og Rigshospitalet.
FLASH behandling giver ny viden
Et aktuelt forskningsprojekt undersøger en ny type strålebehandling, kaldet FLASH behandling. Her har mere end 30 danske hunde med kræft deltaget siden 2020. Projektet gennemføres i samarbejde med Lunds Universitet og er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond og Kræftens Bekæmpelse.
Hunde med kræftknuder i hud eller mundhule modtager behandlingen i Lund. Herefter følges de i op til to år for at vurdere behandlingens effekt og mulige bivirkninger.
Et vigtigt resultat har vist, at FLASH behandling i høje doser givet som én enkelt dosis til knuder i mundhulen kan give alvorlige bivirkninger. Til gengæld viser erfaringerne, at samme behandling til knuder i hud og underhud kan gives uden alvorlige bivirkninger, så længe dosen holdes inden for visse grænser.
Projektet justeres løbende, og der er fortsat mulighed for at deltage.
HUSK! Du kan læse meget mere om kræftforskning hos hunde i martsnummeret af HUNDEN.
FLASH projektdeltagelse
