At få en lille baby er ofte en stor omvæltning, ikke bare for de nye forældre, men også for familiens hund. Derfor er det ikke altid lige til at sige, hvordan hunden reagerer, når den nye baby flytter ind. Heldigvis er der en række ting, du kan gøre for at forbedre chancerne for god harmoni i jeres lille familie.
Undgå at bryde hundens vaner
Hunde er vanedyr, og derfor er det vigtigt at tage hensyn til dens vaner, fortæller Lotte Evers, hundeekspert hos Agria Dyreforsikring:
– De fleste hunde har faste rutiner og vaner i livet med deres ejere, som er en fast del af hverdagen, for eksempel hvornår der bliver gået tur, hvornår hunden får mad, og hvor den må opholde sig. Det er vigtigt at opretholde så mange af de faste rutiner som muligt, selvom der er ankommet en baby til flokken. Hvis der bliver lavet for meget om på rutinerne, kan hunden begynde at føle sig utryg. Den bliver stresset over ændringerne i dagligdagen, samtidig med at fokus ikke længere er på hunden, men på den nye baby.
I god tid inden babyen lander kan det derfor være en fordel at gennemtænke, hvordan den nye hverdag kommer til at se ud og allerede dér opdage steder, hvor hundens rutiner vil blive påvirket. Hvis du tror, at hundens vante rutiner kan komme i karambolage med den nye hverdag, så sørg for at ændre jeres rutiner i god tid, inden baby kommer til verden. På den måde undgår man, at hunden både skal forholde sig til ændringer i rutinen, samtidig med at ejerne måske ændrer adfærd, babyen græder, og det alt sammen skaber en mere uforudsigelig hverdag.
Træn hunden i et liv med baby
En anden ting man med fordel kan gøre, inden baby er kommet til verden, er at træne hunden i, hvordan man som ejer reagerer, når der kommer et nyt og krævende familiemedlem, forklarer Lotte Evers:
– Babyer kan være ganske uforudsigelige med de lyde, de kommer med. Det ene øjeblik griner de, mens de det næste skriger højt og længe. Man kan træne hunden, så den bliver mere tryg ved høje babylyde. Ofte vil man rejse sig hurtigt, når baby græder. Det kan man træne ved at afspille babylyde og rejse sig hurtigt op og gå ind i soveværelset. Start med at have volumen lav og kast et par godbidder til hunden, hver gang du rejser dig. Over tid kan du skrue op for volumen. Træn det flere gange dagligt over et par uger, så hunden har “øvelserne” i frisk i erindring, når baby kommer hjem.
Er hunden vant til at blive luftet på bestemte tidspunkter, kan det være, der må arrangeres en hundelufter i den første tid, så hunden fortsat kan få det aktive liv, den har haft, før baby kom til.
Er hunden vant til at følge jer med rundt i hele huset, kan det være en god ide at træne, at den kan være bag ved et babygitter eller i en kravlegård. På den måde kan hunden hygge sig med noget lækkert uden at føle sig lukket væk fra familien, når baby får en alder, hvor der skal kravles rundt på gulvet.
Med en baby kommer der også legetøj og andre småting på gulvet. Træn “bytte leg” med hunden, så den er tryg ved at aflevere de ting, den måtte finde på gulvet. Så undgår I konflikter og farlige situationer, hvis hunden finder noget, den ikke må spise.
Sådan kan der være flere rutiner i hverdagen, som må ændres. Det vigtigste er, at man kommer igang i god tid, da det tager meget lang tid at ændre på eksisterende vaner. Forsøg at tænke hunden med i dagligdagen med baby, så den oplever overgangen så blid som muligt.
Tøv ikke med at kontakte en ekspert ved problemer
Hvor succesfulde I er med træningen fra start, afhænger nok af, hvor veltrænet hunden generelt er. Søg træningsråd hos dygtige hundefolk, og giv ikke op, hvis træningen ikke går helt så hurtigt fremad, som I havde regnet med. Bliv ved, og brug så meget tid på det, som I nu kan. “For det vil give jer alle sammen et bedre udgangspunkt for hundens og babyens første tid sammen,” fortæller Lotte Evers, og kommer med en afsluttende bemærkning:
– Det er vigtigt at huske på, at hunde aflæser os mennesker. Jo roligere og mere i afslappede vi er, desto mere tryg føler hunden sig. Men skulle hunden alligevel blive utryg overfor jeres baby, eller virker det hele lidt uoverskueligt, så tøv ikke med at kontakte en ekspert, der kan hjælpe jer.
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
Fantastisk præstation af det danske landshold ved VM i Østrig i weekenden
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Farver, blade og glade snuder – vi vil se jeres bedste efterårsbilleder
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Hvordan lærer man børn, der har svært ved sociale relationer, at være gode venner?
På en specialskole for børn med autisme har jeg fundet svaret i samarbejdet med vores firbenede kollega, skolehunden James
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet