Var I med til Hundens Dag?

10-06-2026 17:00

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har I billeder eller gode historier fra Hundens Dag 2026, vil HUNDEN meget gerne høre fra jer. Udvalgte bidrag kan blive bragt i næste nummer af HUNDEN og være med til at vise mangfoldigheden, fællesskabet og glæden ved livet med hund.

Copyright Hunden.dk
HUNDEN efterlyser billeder og korte historier fra Hundens Dag 2026, så oplevelser fra hele landet kan blive samlet og delt. Foto: StopTiden /Rinnie Ilsøe
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hundens Dag blev markeret rundt om i landet, og nu samler HUNDEN billeder og fortællinger fra arrangementerne.

Var I med til Hundens Dag, må I meget gerne sende en kort historie og et par gode billeder fra dagen. Det kan være fra en aktivitet, et særligt øjeblik, en glad hund, en god snak eller et arrangement, der viste noget af det fællesskab, Hundens Dag er bygget på.

Udvalgte bidrag kan blive bragt i næste nummer af HUNDEN.

Frist 1. juli

Nyheden fortsætter efter annoncen

Bidrag skal sendes senest 1. juli til kar@wiegaarden.dk.

Husk gerne at skrive, hvor arrangementet fandt sted, hvem der stod bag, og hvad billederne viser. Det gør det lettere at give læserne et godt indtryk af dagen og de mennesker og hunde, der var med.

Hundens Dag i hele landet

Hundens Dag handler ikke kun om ét sted eller én type arrangement. Dagen bliver til gennem de mange lokale initiativer, hvor hunde og mennesker mødes.

Derfor efterlyser HUNDEN nu jeres oplevelser. Store som små. Det vigtigste er, at de viser glæden ved livet med hund.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout