Vi sad på færgen fra Frederikshavn til Gøteborg. Hunden Jasmine sov i bilen mens jeg var i loungen og prøvede at arbejde. Det var svært, mine tanker var et helt andet sted. I morgen skulle vi begynde på noget nyt og spændende sammen. Jasmine og jeg skulle uddanne os til besøgshundeteam.
Det var mit videbegær, der have bragt mig til at begynde på besøgshundeuddannelsen i Sverige. Der har de et helt andet og meget spændende syn på besøgshunde i forhold til, hvad vi har herhjemme. I Sverige skal et besøgshundeteam uddannes og certificeres. Du bliver som ejer klædt ekstra på til jobbet og lærer, hvordan du læser, støtter og hjælper din hund, og hunden trænes i de færdigheder og det miljø, den skal arbejde i bagefter.
Egnethedstesten
Det hele starter med det, svenskerne kalder en ”lämplighetstest”, eller som vi på dansk kalder en egnethedstest hos Hundens Hus i Gøteborg i starten af november 2024. Formålet med testen er at vurdere, om hunden og jeg har potentiale til at blive besøgshundeteam ved dels at vurdere, om hun er tryg i forskellige situationer og observere i hvilken grad, jeg støtter eller presser hende i disse situationer.
Min besøgshunde-makker hedder Jasmine. Hun er en welsh springer spaniel tæve på fire år med et stort kontaktbehov, som elsker at blive nusset og klappet. Hun er specielt god til at mærke, hvordan mennesker har det og tilpasser sin adfærd derefter.
Vi mødte op til testen på et sted, vi ikke havde været før, så det var nyt for os begge. Jeg var spændt og havde sommerfugle i maven, fordi jeg så gerne ville bestå testen, så vi kunne starte på uddannelsen og komme ud at sprede glæde på danske plejehjem. Jeg havde tidligere prøvet at være besøgshundeteam gennem Trygfonden Besøgshunde, så jeg vidste, hvor stor glæde en hund kan give de ældre. Både jeg og den hund, jeg gik med dengang, elskede det.
Jasmine tog hele testen i stiv pote. Jeg var meget imponeret over, hvor sikker og rolig hun var under hele forløbet, men især da den testansvarlige kom kørende i rullestol og “tabte" en metaltallerken med ske på gulvet. Det larmede ret meget, men det synes Jasmine ikke var farligt. Jeg blev imponeret igen, da hun blev præsenteret for en gruppe mennesker, der sad på række ved siden af hinanden med front mod os. Hun var opsøgende og gik selv fra den ene til den næste i et stille og roligt tempo. En enkelt kravlede hun forsigtigt op ad, så hun kunne komme tæt på hovedet.
Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var, at jeg også blev testet. Min adfærd blev også vurderet. Var jeg støttende, pressede jeg hende til noget, hun ikke ville, eller gav jeg hende ro til selv at træffe sine egne beslutninger.
Heldigvis bestod vi begge, og Jasmine fik meget ros. Testansvarlig var helt vild med hende og havde ikke et eneste forbehold eller bekymring om, hvorvidt vi var egnet til jobbet. Nu skulle vi bare vente tre uger til uddannelsen startede.
Hvad er besøgshund i Sverige?
I Sverige er en besøgshund en klappehund, der også underholder og laver sjov for mindre grupper ældre på plejehjem. Besøg af en besøgshund er en service, som plejehjemmene køber, og teamet skal være uddannet og certificeret. Nogle plejehjem har teams ansat på deltid, andre booker besøg, når de gerne vil gøre lidt ekstra for deres beboere.
Underholdningen er et lille show, hvor ejer med sin hund laver tricks, tryller, henter genstande til de ældre og meget mere. Showet er interaktivt, så de ældre inddrages. Eksempler på tricks vi kunne udføre. Kast med en terning, hvor der på hver side er et billede af et trick, som hunden skal udføre. Den terning kan de ældre kaste og den side, der er vender opad viser det trick, som hunden skal udføre. Det kan også være trylletricks med tre bægre, hvor hunden skal finde det bæger, der indeholder en godbid. Her kan de ældre gætte på, om hunden kan finde godbidden eller bestemme under hvilket bæger, godbidden skal gemmes. Det kan også være, at de ældre kan kaste ting, hunden skal hente og bringe tilbage. Alt sammen noget med hunden i centrum.
Uddannelsen
Uddannelsen består af seks heldagsundervisnings- og træningsgange fordelt over fire måneder efterfulgt af et praktikforløb og eksamen.
På undervisningsdagene har vi været igennem teori og træning indenfor hverdagslydighed, tricks, indlæring, pædagogik og kommunikation samt regler, retningslinjer og sikkerhed for din hund og desuden læst nogle bøger på svensk. Jeg har heldigvis en af dem på dansk, så det er lidt lettere at komme igennem den.
Inden vi blev sluppet fri til at begynde erhvervspraktikken, skulle vi have en miljøtræningstur og en lille minieksamen på et nærliggende plejehjem. Her skulle vi opleve et plejehjem indefra ved at gå rundt og kigge, hilse på dem vi mødte og slutte af med lidt underholdning.
Hvorfor tage uddannelse i et andet land?
Jeg tog til Sverige, fordi jeg er fascineret af, at besøgshund er et erhverv, du skal uddannes til, og jeg kender Hundens Hus i Gøteborg fra min tidligere instruktøruddannelse som et særdeles godt uddannelsessted.
Dette er den første af flere artikler om min besøgshundeuddannelse i Sverige. Næste del handler om vores praktik på plejehjem.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Vivian Birlie har skrevet endnu et blogindlæg. Denne gang er det første afsnit i en lille serie om Sally
En hypotese, vi har hørt før, er, at vi lever i et alt for rent miljø, hvilket betyder, at immunforsvaret ikke bliver stimuleret i tilstrækkelig grad. Den viden har man fra mennesker, og i medicinfirmaet Premune har man forsøgt at oversætte det til vores hunde.
Næsten hver tredje hund er blevet bidt af en anden hund eller havnet i slagsmål. Dette viser en undersøgelse, som Agria Dyreforsikring i Sverige har foretaget. Det er en ubehagelig oplevelse for både hund og ejer, og i mange tilfælde har hunden brug for akut dyrlægehjælp efter biddet
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her skriver hun om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger
I Sverige oplever man et boom i ulovlig import af hunde. I Danmark er to større sager på vej i retten
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
Den 22. & 23. marts afholdt Dansk Polarhunde Klub Danmarksmesterskab i Tisvilde. 37 deltagere kørte eller løb gennem skoven i Tisvilde hegn i jagten på de danske mesterskaber.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse