Nina Marie Villadsen
Ude i Østersøen skulle nogle giftige blågrønalger i øjeblikket være i færd med at samle sig, og derefter er der risiko for, at de sætter kurs mod Danmark. Det skriver Ekstra Bladet samt videnskab.dk. Algerne er tydelige i ovenstående grafik, som er lavet af Sveriges Meteorologiske Institut SMHI på baggrund af satellitbilleder. Driver algerne mod Danmark, kan de påvirke mange mennesker og hundes strandture på Sjælland og Bornholm, som vil blive både ulækker og måske endda farlig. Der findes ifølge Øjvind Moestrup - som er professor emeritus ved Biologisk Institut på Københavns Universitet - en række eksempler på, at hunde er døde efter at have badet med blågrønalger, mens mennesker kan opleve udslæt og ubehag ved at bade i det algefyldte vand. Han fortæller ifølge Ekstra Bladet også til videnskab.dk, at der ved at ske en stor opblomstring af blågrønalger ved den finske bugt og ned langs sydkysten til Polen. Det varme vejr og sollyset er skyld i, at blågrønalgerne vokser og formerer sig. Heldigvis er algerne umiddelbart lette at spotte, for de skulle gøre badevandet både tykt og ulækkert. Kilde: ekstrabladet.dk