Som nogle af jer måske har læst, har jeg i weekenden været til MyDog 2019 i Sverige. Det var min første gang afsted, og min første udstilling i udlandet, udover da jeg deltog i NM i juniorhandling i Norge.
Dagene op til udstillingen var jeg meget spændt på, hvordan det hele foregik, og hvordan udstillingen ville komme til at gå. Det var jo min første gang afsted til udlandet. Fredag formiddag drog vi så afsted mod Sverige, og spændingen steg.
Lørdag morgen stod vi op kl. 04:30, og var klar til første dag på MyDog. Samojederne var først på i deres ring. Efter de havde været på, skulle jeg nærmeste direkte op i juniorhandler-ringen. Ringen lå på anden sal, men heldigvis var der ikke langt fra vores ring til elevatoren. Vi havde troet, at vi skulle skynde os en smule, da juniorhandlerne først skal bedømmes i almindelig ring, og derefter skal de 2 bedste konkurrere i store-ring senere på dagen. Men da vi så kom derop, var mini-gruppen næsten lige begyndt, så vi stod faktisk og ventede i ok lang tid.
Da det så blev min tur, blev alle i aldersgruppen maxi kaldt ind. Jeg var nr. 3 i rækken. Jeg synes, at det er en dejlig placering, for man er ikke først, men samtidigt skal man ikke vente i en evig på, på at det bliver ens tur. Jeg kunne godt mærke, at jeg var ret nervøs. Jeg tror mest af alt, at jeg var nervøs, fordi det var første gang i udlandet. Min præsentation var ikke så god, som den kunne have været. Men sådan er det også nogle gange, og det må man jo finde sig i. Ikke alt kan gå lige godt hver gang. Jeg blev desværre ikke placeret, og selvfølgelig bliver man ærgerlig over det, men sådan er det jo.
Mens dommeren bedømmer en, skriver han/hun en kritik. Det synes jeg er rigtig dejligt, fordi man så kan se hvad man kan gøre bedre og fokusere mere på. Jeg snakkede også kort med dommeren efterfølgende, og tog hendes kritik til mig. Hun sagde, at jeg mistede kontakten med hende, og jeg tror, at det var pga. Min nervøsitet. Hun sagde dog også, at hun havde valgt mig som en af finalisterne, men min fejl gjorde desværre, at jeg ikke blev det. Men jeg tog kritikken til mig og fokuserede på det dagen efter.
Søndag var en dag, som ikke kunne have gået bedre for mig. Vi stod igen op kl. 04:30. Dog skulle samojederne ikke først på, men på som race nr. 2. Dette gav mig dog lidt problemer, da juniorhandling begyndte kl. 11:00, hvilket cirka var samme tid samojederne skulle på. Men vi fik forsikret os, at jeg ville blive bedømt, og at de ville vente på mig. Men vi nåede det heldigvis. Også til tiden endda. Der var 1. juniorhandler før mig, så det passede jo helt perfekt.
Da jeg så gik ind i ringen, huskede jeg på alt det, som jeg havde fået at vide dagen før og gjorde ellers bare det bedste, jeg kunne. Selve bedømmelsen foregik som det plejede, og jeg var ret tilfreds med min præsentation. Efter jeg havde været på, gik jeg ellers bare ud af ringen og ventede på, at vi alle skulle ind igen.
Vi blev så kaldt ind, og skulle nu bytte hund med en af de andre juniorhandlere. Jeg fik en skøn hund, men dog alligevel en smule svær at have med at gøre. Jeg havde en smule svært med, at få den til at freestande, men heldigvis stod den helt fint hver gang, dommeren kiggede hen på os. Jeg gætter på, at jeg havde heldet med mig. Vi byttede tilbage til vores egne hunde, og nu skulle vi placeres. Jeg var, som sagt, selv ret tilfreds med min præsentation og håbede selvfølgelig på en placering, men hvem gør ikke det? Og jeg fik en placering. En 1. plads. Hvilket jo betød at jeg skulle ind i store-ring senere på dagen. Og jeg glædede mig, meget.
Da tiden så kom til, at jeg skulle ind i store-ring, kunne jeg godt mærke, at spændingen steg. Jeg var spændt på, hvordan det hele kom til at foregå i store-ring. For det første var vi jo kun to der skulle ind, så alt fokus ville være på os, og for det andet havde jeg ikke rigtig nogen ide om hvordan det ville foregå derinde. Men jeg løb ind, og jeg var i mit es. Dommeren var sød, publikum var på og klappede, hvilket gjorde oplevelsen 100 gange bedre.
Vi skulle bytte hund igen, og denne gang var hunden rigtig nemt. Den stod bare og var opmærksom på mig, hvilket jo gør, at det hele bare ser 100 gange bedre ud. Da det så blev tid til at vinderen skulle placeres, kunne jeg godt mærke, at nervøsiteten steg i mig. Men da mit navn blev råbt op, var det helt igennem fantastisk. Jeg havde aldrig troet, at lille mig fra lille Danmark, skulle blive BIS juniorhandler på MyDog 2. Det var jo helt sindssygt.
Alt i alt var det en mega god tur til Sverige, og hele oplevelsen har helt klart givet mig mere blod på tanden. Jeg regner heller ikke med, at dette bliver mig sidste tur til udlandet, jeg skal jo til Crufts lige om lidt, og er så småt begyndt at planlægge turen. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme afsted og repræsentere Danmark, men også til at mærke atmosfæren derovre og opleve det.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En kærlig påmindelse om de kompromiser hunde indgår for at passe ind i vores verden
Ved DKK’s internationale udstilling i Roskilde sikrede Simone Riisgaard Kristiansen sig sejren i juniorhandlingfinalen med en præstation, der imponerede dommeren med sin ro, selvsikkerhed og sikre håndtering.
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her skriver hun om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for udstillingsverdenen. Denne gang fortæller hun om sine oplevelser på årets første hundeudstilling i Fredericia og ser frem mod show of winners
Så er det blevet Camille Maries tur til at blogge, og som sædvanlig er det hyggelig læsning
Efter søndagens flotte juniorhandling konkurrence vandt danske Naya Kühne Andersen.
Når de unge juniorhandlere træder ind i Store Ring i Herning i weekenden, bliver der trængsel i ringen. Rekordmange har nemlig tilmeldt sig, og det giver lidt logistiske udfordringer
Søndag drager Cecilie Krarup mod Tyskland for at gå i ringen som juniorhandler for sidste gang. Vi har modtaget dette indlæg fra den dygtige handler
Camille Marie Saugmann Ørbæk repræsenterede Danmark i juniorhandling ved Crufts. I dette blogindlæg fortæller hun om sine oplevelser
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
For Mille Marie er hundene ikke bare et supplement, men selve livet. Her fortæller hun om hverdagen med sine alsidige racer, der både mestrer rollen som udstillingsstjerner, sportspartnere og kærlige besøgshunde. En fortælling om, at hundeverdenen er for alle, og at en hund er meget mere end dens udseende.
Det er en af de mest almindelige former for hunde-interaktion, men hvorfor gør de det egentlig? Svaret er sjældent simpelt, for et slik kan betyde alt fra "jeg elsker dig" til "jeg er stresset" eller "du smager af salt".
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
Sol, frost og fællesskab prægede K9 Biathlon for alles nytårsløb i Bevtoft, hvor et lille format og stor ordentlighed satte rammen om starten på et nyt kapitel.
