BLOG: Derfor træner jeg

12-04-2019 15:00

Camille Marie Saugmann Ørbæk

Camille Marie Saugmann Ørbæk har bloggen i denne uge, og hun har skrevet dette fine indlæg om træning. For hende skal træningen være sjov

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Så blev det igen min tur til at skrive et blogindlæg. Der er ikke sket så meget siden min tur til Crufts. Jeg var til unghundeskue i Gjern, hvor min lille pige Jenna (samojede) og jeg vandt bis juniorhandler, og hun blev bim hvalp. Jeg er simpelthen så stolt af hende, for hun er kun 6 måneder, men alligevel har hun bare en fantastisk udstråling og er bare klar på det hele. Ellers har den stået på træning, træning og træning. Jeg træner typisk hver mandag og onsdag, og det er bare fuldt ud fantastisk.

Mandag foregår træningen fra kl. 20-22.  Det er lidt sent, når det starter kl. 20 og man når da også at blive en smule træt, men lige så snart man ankommer og hører alle hundene, bliver man bare helt glad i låget og klar til at træne.

Når der er træning, er der typisk ret mange mennesker, og det er tit de sammen, som kommer. Jeg synes, at det er så hyggeligt, når det er de samme og man kender dem. Det gør bare et eller andet ved træningen. Hallen vi træner i, er ret stor, så der er plads til, at der bliver løbet. Vi stiller fire kegler i en firkant, som så danner vores ”udstillingsring”. Der er også et spejl, hvor man kan stille hunden op, og se hvordan den står, hvilket er meget lettere, når man kigger i et spejl. Derudover har vi næsten også lige fået et tæppe, hvor vi kan øve ”op og ned”. Altså er der mulighed for al slags træning.

Når jeg træner om mandagen, træner jeg typisk 2-4 hunde. Så der er ikke et minut af træningstiden, der går tabt. Når jeg træner, træner jeg mange forskellige ting. Nogle gange fokuserer jeg mest på juniorhandling, og andre gange fokuserer jeg mere på træning af den enkelte hund. Hvis hunden er meget ung og ikke nær så trænet endnu, fokuserer jeg allermest på træning af hunden. Da hunden ikke er så gammel endnu, føler jeg, at jeg skal have mere fokus på dens udvikling end min egen. Hvis hunden er trænet i forvejen og ikke er en ung hund, træner jeg mere juniorhandling, men jeg træner dog stadig almindelig ringtræning. Her kan både hunden og jeg øve os, så vi opnår det bedst mulige resultat.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Når jeg træner om onsdagen er det typisk fra 19:00 til 21-22-tiden. Her er hallen en smule mindre, og der kommer ikke nær så mange mennesker, men det er stadig super hyggeligt. Her er det også typisk de samme mennesker, som kommer og træner. Men ellers foregår træningen på samme måde, som den gør om mandagen. Der er ikke rigtigt noget, som er anderledes.

For mig er det vigtigt at træne. Både for mig selv, men også for hunden. Træningen lærer mig mange nye ting, men samtidigt træner og opfrisker jeg også ”gamle” og andre ting, som er vigtige at vedligeholde. Det allervigtigste for mig er, at jeg har det sjovt, når jge træner. Hvis man ikke har det sjovt, får man heller ikke noget ud af træningen. Hvis jeg ikke havde det sjovt til træningen, ville jeg nok heller ikke udstille. Det betyder altså super meget at have det sjovt. I hvert fald for mig.

Jeg mener, at det er vigtigt at træne, for hvis man ikke træner, kommer man ingen steder. I hvert fald efter min mening. Hvis jeg ikke havde trænet, stod jeg heller ikke, der hvor jeg står i dag. Men, men, men selvfølgelig er det okay, at man indimellem holder pauser eller lige tager en fridag fra træningen. Man skal jo heller ikke køre helt død i træning, og det er meget vigtigt for mig.

Det var så lidt om min træning og hvordan den foregår. Jeg håber, at i har fået et godt indblik i, hvor meget træningen fylder i mit udstillingsliv, og hvorfor jeg træner.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout