Camille Marie Saugmann Ørbæk
Fredag d. 10. maj tog vi afsted mod Roskilde. Vi stod op kl. 04:00, og kørte hjemmefra kl. 04:30. Så vi skulle altså ret så tidligt op, men sådan er det jo bare nogle gange. Vi ankom til udstillingspladsen omkring kl. 07:45, og var så klar på en dag fyldt med udstilling og hunde. Fredag udstillede jeg Jenna (Cabakas Time For Victory), og hun blev BOS hvalp. Derudover udstillede jeg også Zac (Cabakas Danger Zone), som blev 2. bedste han. Så alt i alt var det en god dag i raceringen. Desværre blev det ikke til nogen placering i juniorhandlerringen, men jeg er selv ret tilfreds med min præsentation, og som jeg også har sagt før, er det noget af det vigtigste for mig. Efter udstilling kørte vi mod campingpladsen, hvor vi skulle sove. Det var en mega hyggelig hytte, selvom der var en smule presset.
Lørdag morgen kørte vi fra campingpladsen med godt humør og glædede os til en ny dag. Vi kørte alle tingene ind til vores telt og fik hundene i burene. Og så begyndte udstillingen. Resultaterne i raceringen blev nærmest som dagen før, så det var vi godt tilfredse med. I juniorhandling blev det desværre heller ikke til nogen placering lørdag, men igen var jeg tilfreds med min egen præsentation. Noget jeg rigtig godt kunne lide, var at man kunne få respons og kritik af juniorhandler-dommerne. Det er ret dejligt, at man får noget konstruktivt kritik, så man ved hvad man kan gøre bedre til næste gang.
Søndag var helt klart den bedste dag på hele udstillingen. Igen kørte vi mod udstillingen med godt humør og håbede på en god dag, og det blev det i hvert fald. Zac og jeg gik hen og vandt BOB, så det var jo helt vildt, og mega fantastisk. Men ikke nok med det, vi gik også hen og vandt BIS 2 og en 3. plads i juniorhandling. Så det var jo en mega god dag. Det giver helt klart en masse blod på tanden. Turen hjem gik strålende og jeg fløj nærmest hjemad lige indtil vi ramte en kø, men sådan er det jo bare med vejarbejde. Men vi kom heldigvis hjem og kunne komme i seng.
Lige om lidt smutter jeg en tur til Østrig for at deltage i EDS og hold nu helt op hvor jeg glæder mig. Jeg glæder mig så meget til at se hele udstillingen, mærke den gode stemning og selvfølgelig til at se alle de smukke hunde, men allermest til at juniorhandle og se hvad resultatet bliver.