Aldrig havde jeg i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle repræsentere Danmark i noget, og specielt ikke til CRUFTS. Det har da altid været en drøm, men en drøm, som har været langt ude i fantasien. Men pludseligt var det mig, som skulle repræsentere Danmark til den internationale juniorhandling konkurrence, og lad mig bare sige, at det var en fuldstændig vild og fantastisk oplevelse.
Torsdag d. 7 marts 2019 rejste min onkel, tante og jeg mod Frankfurt, og derefter videre mod Birmingham. Det var ikke rigtig gået op for mig, at det faktisk var nu eventyret begyndte, men da vi sad i bilen på vej til lufthavnen, kunne jeg godt mærke, at sommerfuglene begyndte at flyve rundt i min mave. Vi sagde farvel til mine bedsteforældre i lufthavnen, og nu var det som om, at eventyret endelig begyndte.
Fredag d. 8. marts 2019 stod vi op og kørte mod CRUFTS, og jeg glædede mig som en sindssyg. Jeg har jo aldrig været der før og har kun set det på deres livestreams, men der har man jo ikke set selve udstillingsområderne eller mærket stemningen, så det glædede jeg mig sindssygt meget til.
Vi ankom til udstillingen, og startede dagen med en lang gåtur fra parkeringspladsen til selve udstillingen. Jeg tror ikke, at vi kunne have holdt længere væk fra hallerne end vi gjorde, men det gjorde ikke spor. Efter den lange gåtur kom vi endelig til hallen, men så skulle vi lige finde ”Press Office”, hvilket også var en smule forvirrende, men vi fandt det heldigvis. Her mødte vi James, som står for juniorhandlerne. Vi fik vores adgangsbilletter, og nu kunne vi endelig komme ind på udstillingen.
Kæmpestore CRUFTS
Jeg må nok sige, at jeg var overrasket. Der var jo mega mange mennesker, og de var overalt. Lidt flere mennesker end på DKK’s udstillinger. Vi gik rundt og kiggede på alle de forskellige hunde og på alle de forskellige boder. Hold nu op der var mange boder og de har alle 1000 forskellige ting. Både til hunde og mennesker.
Kl. 15 skulle vi mødes med de andre juniorhandlere og James. Rummet blev hurtigt fyldt op med juniorhandler og deres ledsagere. James fortalte os, at vi skulle over for at snakke med kommentatorerne, så de kunne få alt på plads. Danmark blev råbt op, og jeg gik hen til kommentatoren. Her blev jeg spurgt om hvordan mit efternavn skulle siges, og for at være ærlig havde jeg da heller ikke regnet med, at de kunne sige det. Det indeholder jo både ø og æ. Det var lidt sjovt, når de prøvede at udtale det. Her fik jeg også at vide, at jeg skulle handle en samojede, og jeg blev så glad. Efter vi havde talt med kommentatorerne, måtte vi gå.
Fredag aften kørte min onkel og jeg tilbage mod hallerne for at deltage i middagen for alle os juniorhandlere og vores ledsagere. Her mødtes vi med alle de andre juniorhandlere og James. Vi gik i samlet flok mod store ring for at øve indløbet og opstillingen til lørdag. Det var da lidt underligt at løbe ind i ringen uden hund, og bare lade som om, at man havde en hund i hånden. Men fremad gik det. Efter vi havde øvet, skulle vi op og spise. Endelig. Vi sad sammen med alle de andre fra Skandinavien.
Da vi havde spist, kom vi nu til det tidspunkt, jeg havde frygtet allermest. Vi skulle nemlig op og holde en tale foran alle de andre, og jeg må nok sige, at jeg var mega nervøs. Ikke fordi at, de andre var skræmmende eller noget, men mere fordi at jeg skulle tale engelsk foran alle de mennesker. Men det gik godt, heldigvis. Efter talerne blev det til at bytte alle vores gaver. Vi gik rundt mellem hinanden, og prøvede at finde ud af hvem vi havde givet gaver til og hvem vi ikke havde. Men da alle gaverne var delt ud, kørte min onkel og jeg hjem, så vi kunne få noget søvn, og være klar til den store dag.
Endelig kom dagen, som jeg havde ventet på i lang, lang tid. Lørdag d. 10. marts 2019, hvor den internationale juniorhandlerkonkurrence fandt sted. Jeg glædede mig sindssygt meget. Det var som om, en drøm endelig gik i opfyldelse.
Vi ankom til hallen, og gik straks mod store ring, hvor håret skulle sættes og udstillingstøjet skulle på, men vigtigst af alt skulle jeg møde min samojede.
Konkurrencen
Vi fik sat håret, og gik om mod backstageområdet, hvor jeg endelig skulle møde min samojede. Her mødte vi en sød dame, som præsenterede sig og fortalte os, at hun var ejer af samojeden, som jeg skulle låne. Hun hentede Tia, som var mega sød. Jeg klædte om, og så var det ellers tid til at træne lidt med hende. Tia kiggede meget efter sin mor i starten, men efterhånden som hun blev mere vant til mig, blev hun også mere interesseret i mig.
Endelig blev det tid til selve konkurrencen. Vi stod alle ude bagved det sorte tæppe, og jeg kunne godt mærke at spændingen steg. Ind løb Australien, og så var vi i gang. Der blev råbt ”Danmark”, og jeg løb ind. Det var helt vildt fedt.
Da det blev min tur til at komme op foran dommeren og vise hvad jeg kunne, gjorde jeg det bedste jeg kunne, og jeg var tilfreds. Min hund var desværre en lille smule ukoncentreret, og kiggede alle mulige forskellige steder hen, men det var jo lige så nyt for hende, som det var for mig.
I anden runde skulle vi bytte hund med de andre juniorhandlere. Her fik jeg en meget sød irsk setter. Vi havde ikke meget tid til at lære dem at kende, men heldigvis fik jeg en meget madglad hund, som ville gøre alt for en godbid. Inde i ringen gik det mega godt med hende, for hun gjorde bare hvad man sagde. Da vi så kom ud backstage, byttede vi tilbage til vores originale hund, og skulle nu ind for sidste gang inden den helt store finale.
Ikke sidste gang
Der var meget lang ventetid inden finalen. Min onkel, tante og jeg gik rundt og kiggede lidt på de mange forskellige boder, for at få ventetiden til at gå. Men da klokken endelig nærmede sig kl17:45, stod vi alle klar med hver vores hund, og var klar til at løbe ind i ringen, og repræsentere vores land for en sidste gang. Jeg var godt nok spændt, men stemningen var i top og alle var glade.
Australien løb ind, og så var showet ellers skudt i gang. Der sad så mange mennesker og kiggede ned på os oppe fra tribunerne. Det var så fedt at løbe ind til så mange mennesker der klappede ad en. Stemningen var helt i top. Det kunne man både mærke blandt juniorhandlerne, men også blandt publikum. Dommeren kiggede rækken igennem, og de 10 finalister blev råbt op. Desværre var jeg ikke blandt de 10 finalister, men jeg var ikke skuffet. Bare det at kunne sige, at jeg har repræsenteret Danmark til CRUFTS er jo helt surrealistisk, og noget jeg er så stolt af.
Den weekend er noget, som jeg aldrig i hele mit liv vil glemme. Alle de forskellige indtryk, den fede stemning og alle de hundeglade mennesker er noget jeg aldrig vil glemme, og jeg kan helt klart sige, at det ikke er sidste gang jeg besøger CRUFTS.
Herunder kan du se anden runde af juniorhandling på Crufts. Det er Camille med den irske setter
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
I dag drager Camille mod European Dog Show i Østrig, hvor hun skal repræsentere Danmark i juniorhandling. I dette bogindlæg kan du læse om hendes tanker forud for den store oplevelse
Det er igen blevet Camille Marie Saugmann Ørbæks tur til at blogge, og hvad mon vinderen af juniorhandling i MyDOG sidste weekend blogger om? ..... Godt gættet. Det er dejlig læsning. Nyd det
Så er det blevet Camille Maries tur til at blogge, og som sædvanlig er det hyggelig læsning
Endnu et godt blogindlæg fra Camille Marie, som fortjener at blive læst
Søndag tog Camille Marie Saugmann Ørbæk for alvor revanche i juniorhandling, da hun gav alle konkurrenterne på MyDOG bagpote og vandt det hele
Camille har taget hul på et nyt udstillingsår
Det var ikke kun Camille Marie Saugmann Ørbæk, der gjorde sig positivt bemærket i Gøteborg. Andre danskere gjorde det også godt
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
