I løbet af den sidste 1 ½ måned er der sket mange vilde ting. Jeg blev placeret 1. i årskonkurrencen i juniorhandling, så var jeg til nordisk mesterskab, så har jeg trænet med hunde og her d.1/12 var jeg afsted til juleudstillingen i polarhundeklubben, hvor jeg vandt årets juniorhandler i polarhundeklubben. Alle disse ting føles stadig helt surrealistisk.
Årets sidste udstilling i Herning var noget helt specielt. Jeg elsker hele atmosfæren der er på udstillingen.
Fredag aften gik jeg tidligt i seng, for vi skulle tidligt op lørdag morgen. Vi ankom kl07:00, og var klar til dagen. Jeg skulle udstille en Nova Scotia Duck Tolling Retriever, hvor alt gik som det skulle, hvilket jo var helt perfekt.
Da vi havde været på, var der stadig lang tid til store ring begyndte, så ventetiden skulle jo bruges på noget. Vi gik rundt og kiggede på en masse ting. Men tiden gik bare, og lige pludselig var der ikke særlig lang til tid store ring.
Håret skulle sættes, hunden skulle luftes og gøres klar og lommerne fyldes med godbidder. Nogle gange går tiden lidt hurtigere end man tror, så lidt stresset blev jeg da, men vi nåede det. Heldigvis.
Da jeg stod omme bag tæppet, kunne jeg godt mærke, at spændingen steg. Da vi blev råbt op, og skulle løbe ind, var jeg bare i mit es. Uanset hvordan det ville gå, vidste jeg, at jeg havde gjort det bedste, jeg kunne. Da Showy og jeg så blev taget ud blandt de 4 bedste i maxi-gruppen, kunne jeg godt mærke at, jeg blev en smule mere spændt. Men ja, vi skulle jo så ind igen i finalen, og her gik det mega godt. Vi blev placeret 1. Det var mega fedt. Det samme gentog sig så søndag, hvilket vil sige at jeg sikrede mig en 1. plads i årskonkurrencen. Så alt i alt var det en god afslutning på et rigtig god udstillingsår.
Da det så blev tid til, at alle årsvinderne skulle præsenteres, steg spændingen i mig igen. Selvom jeg godt vidste, at min sejr var sikker, var der alligevel noget i mig, der stadig var spændt samt nervøs. Men da jeg så løb ind, og mit navn blev råbt op, var det som om, det hele gik væk. Det var et magisk øjeblik.
Folk klappede og alt var helt surrealistisk. En ting, der gjorde det endnu mere magisk, var at mine forældre var der. Det er ikke særlig tit, mine forældre er med til udstillinger, men at vide ,de stod og kiggede, gjorde det til en endnu bedre oplevelse.
Jeg har fået så mange søde beskeder og lykønskninger siden da, og mange af dem er fra andre juniorhandler, hvilket gør mig så glad. Jeg er glad for, at vi alle sender lykønskninger til hinanden eller i det mindste bare siger tillykke efter en sejr, også selvom vi faktisk er konkurrenter. For mig er dette nemlig den rette sportsånd.
Men som jeg også skrev i præsentationen af mig selv, glæder jeg mig meget til at se hvad det nye udstillingsår bringer og giver af nye og forhåbentligt gode minder.
Sommerferien er slut og i år var skolernes sommerferie særlig lang - nemlig hele 6 uger. Jeg er selv pædagog og derfor tilknyttet SFO’en på skolen og havde derfor 'kun' de normale tre ugers sommerferie. Udover, at være i SFO’en brugte jeg (og mine kollegaer) også tid på, at planlægge det nye skoleår og her kunne James være med.
I ugerne hvor vi havde ferie var vi på små éndags ture, hvor vi også kan fik trænet. Sidst, men ikke mindst, kommer vi også til at kunne bruge vores ferieoplevelser sammen med James i skolen, når vi er tilbage på arbejde efter ferien.
Paddleboard (SUP=stand up paddle) med hund (=PUP) er blevet "det nye sort": En sjov og hyggelig sommeraktivitet med din hund. Og også en af forhindringerne til efterårets K9-biathlons. Læs mere her om, hvordan I får en god start.
Når James ikke er på arbejde som skolehund, er han familiehund. Han bor sammen med mig, min mand, vores datter (på 2 år) og vores anden hund Riley. Min mand Mads går på jagt og drømmer også om, at James kan komme lidt med en gang imellem og hente en and eller gås, hvis han skyder sådan en
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er ny fast blogger for hunden.dk. Her vil hun skrive om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger
Endnu et godt blogindlæg fra Camille Marie, som fortjener at blive læst
Anden weekend i maj stod på hundeudstilling i Roskilde. Den var en god weekend med god stemning og hele molevitten
15-årige Daniel de Silva har kun udstillet i halvandet år, men kan allerede nu kalde sig Årets Juniorhandler 2017 efter en forrygende sæson
Det har været en hel forrygende omgang juniorhandling på EDS indtil videre. Der er fundet ni semifinalister og hele fire af dem er danske
I dag drager Camille mod European Dog Show i Østrig, hvor hun skal repræsentere Danmark i juniorhandling. I dette bogindlæg kan du læse om hendes tanker forud for den store oplevelse
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
