I løbet af den sidste 1 ½ måned er der sket mange vilde ting. Jeg blev placeret 1. i årskonkurrencen i juniorhandling, så var jeg til nordisk mesterskab, så har jeg trænet med hunde og her d.1/12 var jeg afsted til juleudstillingen i polarhundeklubben, hvor jeg vandt årets juniorhandler i polarhundeklubben. Alle disse ting føles stadig helt surrealistisk.
Årets sidste udstilling i Herning var noget helt specielt. Jeg elsker hele atmosfæren der er på udstillingen.
Fredag aften gik jeg tidligt i seng, for vi skulle tidligt op lørdag morgen. Vi ankom kl07:00, og var klar til dagen. Jeg skulle udstille en Nova Scotia Duck Tolling Retriever, hvor alt gik som det skulle, hvilket jo var helt perfekt.
Da vi havde været på, var der stadig lang tid til store ring begyndte, så ventetiden skulle jo bruges på noget. Vi gik rundt og kiggede på en masse ting. Men tiden gik bare, og lige pludselig var der ikke særlig lang til tid store ring.
Håret skulle sættes, hunden skulle luftes og gøres klar og lommerne fyldes med godbidder. Nogle gange går tiden lidt hurtigere end man tror, så lidt stresset blev jeg da, men vi nåede det. Heldigvis.
Da jeg stod omme bag tæppet, kunne jeg godt mærke, at spændingen steg. Da vi blev råbt op, og skulle løbe ind, var jeg bare i mit es. Uanset hvordan det ville gå, vidste jeg, at jeg havde gjort det bedste, jeg kunne. Da Showy og jeg så blev taget ud blandt de 4 bedste i maxi-gruppen, kunne jeg godt mærke at, jeg blev en smule mere spændt. Men ja, vi skulle jo så ind igen i finalen, og her gik det mega godt. Vi blev placeret 1. Det var mega fedt. Det samme gentog sig så søndag, hvilket vil sige at jeg sikrede mig en 1. plads i årskonkurrencen. Så alt i alt var det en god afslutning på et rigtig god udstillingsår.
Da det så blev tid til, at alle årsvinderne skulle præsenteres, steg spændingen i mig igen. Selvom jeg godt vidste, at min sejr var sikker, var der alligevel noget i mig, der stadig var spændt samt nervøs. Men da jeg så løb ind, og mit navn blev råbt op, var det som om, det hele gik væk. Det var et magisk øjeblik.
Folk klappede og alt var helt surrealistisk. En ting, der gjorde det endnu mere magisk, var at mine forældre var der. Det er ikke særlig tit, mine forældre er med til udstillinger, men at vide ,de stod og kiggede, gjorde det til en endnu bedre oplevelse.
Jeg har fået så mange søde beskeder og lykønskninger siden da, og mange af dem er fra andre juniorhandler, hvilket gør mig så glad. Jeg er glad for, at vi alle sender lykønskninger til hinanden eller i det mindste bare siger tillykke efter en sejr, også selvom vi faktisk er konkurrenter. For mig er dette nemlig den rette sportsånd.
Men som jeg også skrev i præsentationen af mig selv, glæder jeg mig meget til at se hvad det nye udstillingsår bringer og giver af nye og forhåbentligt gode minder.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her skriver hun om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger
Søndag drager Cecilie Krarup mod Tyskland for at gå i ringen som juniorhandler for sidste gang. Vi har modtaget dette indlæg fra den dygtige handler
Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her vil hun skrive om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger. Denne gang fortæller hun om en oplevelse, der kan kræve en pakke cleenex at læse
I sin første udenlandske konkurrence lykkedes det ikke årets juniorhandler 2018 at gå videre til finalen
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
