Vivian Birlie
Det er altid dejligt at modtage gode breve fra tilfredse læsere. Her skal du få lov at læse et brev, jeg modtog. Længere nede vil jeg give dig samme råd, som Elena Nielsen brugte.
Jeg vil gerne fortælle om min elskede hund. Jeg blev rigtig glad over, at kunne hjælpe hende via den fantastiske bog, Tryg og tilfreds, som er nem at gå til. Vicky bliver 5 år her i september. Jeg adopterede hende fra Bosnien, og hun er et ægte smukt gadekryds. I begyndelsen var hendes afføring løs, og hun havde ofte diarre, så derfor blev sekretet fra hendes analkirtler ikke presset ud via afføringen, som det skal. Flere gange var hun til dyrlæge og fik analkirtlerne tømt. Problemet kom desværre hurtigt igen og igen og hver gang lige så slemt, også selvom hendes afføring blev bedre med tiden. Bare det at høre hende skrige så højt hos dyrlægen, gjorde ondt i min sjæl, synes hun havde været nok igennem allerede.
Første gang jeg skulle forsøge mig med bogen og punktet for analkirtler, var hun meget hævet ved kirtlerne og bed sig konstant ved halen med efterfølgende store sår. Jeg masserede punktet for analkirtler, og der gik ikke mange minutter før det begyndte at lugte rigtig fælt fra analkirtlerne, og der kom en masse lugtende sekret ud. Jeg havde fået en tid ved dyrlægen, som jeg aflyste, da problemet forsvandt. De efterfølgende 3 dage blev jeg ved med at massere punktet med lidt pauser ca. 10-15 minutter, 2 gange dagligt, morgen og aften. Derefter et par gange ugentligt. Nu giver jeg hende 1 gang ugentlig, som hun nyder - og der har ikke været noget at komme efter siden jeg straks, da jeg modtog bogen, gik i gang med hende.
Hun er også blevet meget mere glad, da hun ikke har de smerter mere, som hun led meget under.
Kærlig hilsen Elena
Punktet som Elena brugte på Vickey, ses på billedet, og er bare et af de 43 gode punkter, der kan hjælpe hunden med de mest almindelige lidelser.
Punktet sidder på indersiden af hælen på bagpoterne. Massér et par minutter på hver pote flere gange dagligt.
Vivian Birlie er hunde-zoneterapeut, underviser og forfatter. Hun er udkommet med Tryg og tilfreds (Gyldendal), som er en guide med hjælp, gode råd og tips til hundeejere. Hos os giver hun de gode råd videre. Mere info på Facebook: sano canis – zoneterapi til hunde og www.sanocanis.dk hvor du også kan læse om uddannelsen til hunde-zoneterapeut.