RETTELSE: Tysk lov: Hunde skal luftes EN time om dagen

20-08-2020 08:15

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I Tyskland er man ved at revidere dyrevelfærdsloven. Det betyder blandt andet, at man vil indføre en lov om, at hunde skal luftes mindst to gange om dagen

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

RETTELSE: Stort set alle medier (inklusiv os selv) har skrevet, at hundene skal luftes to gange om dagen og hver tur skal vare mindst en time. Det er ikke korrekt. Man skal gå med hunden to gange om dagen, men mindst en time i alt. Vi har nu rettet det i denne artikel. 


Den tyske landbrugsminister Julia Klöckner vil næste år fremsætte et lovforslag, som skal sikre, at tyske hunde bliver luftet mindst to gange om dagen. Det skriver blandt andre TV2.dk.

I lovforslaget vil det være et krav, at alle Tysklands 9,4 mio. hunde bliver luftet to gange om dagen af mindst en time i alt. 

Lovforslaget er en del af en større revision af hele dyrevelfærdsområdet, og det er ikke kun de daglige gåture, der laves regler om. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver også ulovligt at lade hunde være alene hjemme hele dagen, ligesom man skal tage sig af sin hund flere gange dagligt. Derudover kommer der også regler for, hvor længe en hund må stå lænket. 

Opdrættere får desuden helt særlige regler i lovforslaget. Opdrættere må således højst have tre kuld ad gangen, og så skal de være sammen med hvalpene i mindst fire timer om dagen. 

Selvom flere af forslagene i sig selv virker fornuftige, så er der er stort problem. Især når det handler om at håndhæve loven om hundeluftning. For hvordan skal det nogensinde kontrolleres. Der er nok ikke mulighed for at benytte køre/hviletidsskiver i hunde. 

– Og hvem skal kontrollere det? Skal naboerne ringe til politiet, hvis de mistænker mig for ikke at gå længe nok med Sam? Under alle omstændigheder kan han umuligt klare at skulle gå to timer hver dag, siger hundeejer Bärbel Kleid, der ejer en Yorkshire terrier ved navn Sam.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout