Astrid Gerd Holtet
Påske- og pinseliljen er flerårige løgplanter der tilhører narcisfamilien, ligesom vintergækken og amaryllis. Påskeliljen genkendes let på dens seks sammenvoksede kronblade og gule tragtformede bikrone. Pinseliljens kronblade er lysere og bikronen fremstår mere gulligorange. Begge, der bliver omkring 30 til 40 centimeter høje, og har lange smalle blade, er almindelige danske forårsblomster og vokser i mange danske haver fra starten af april.
Både påske- og pinseliljen indeholder giftstofferne narcissin og narcipoetin. Stoffet findes i hele planten, men i højeste koncentration i plantens løg, der ligger under jorden. Hunden skal ikke spise særligt store mængder af planterne, før det kan være dødeligt. De første symptomer, der ses ved en forgiftning er opkast og dårlig mave. Senere kan hunden måske begynde at lingre, og i sidste ende kan den udvikle lammelsessymptomer og falde om.
Da den giftigste del af planten er blomsterløget, er hunde, der graver meget og som har tendens til at tygge i de ting de finder, i særlig risiko for at blive forgiftet. I denne kategori af hunde, hører især hvalpe og unghunde, der har en særlig tendens til tygge i, og spise, de ting de finder på deres vej. Har man en hvalp i huset og en have fyldt med narcisser, bør man derfor være særlig opmærksom på at de ikke er tilgængelige for hunden. Afblomstrerede blomsterløg, der gaves op og ligger gemt i haveaffald, kan også forårsage forgiftninger.
Er uheldet ude, og du mistænker at din hund har spist planter fra narcisfamilien, herunder pinse- eller påskeliljer, er det vigtigt at du kontakter dyrlægen med det samme. I nogle tilfælde kan man give hunden et brækmiddel, der får den til at kaste det op den har spist. Det kræver dog at det gøres umiddelbart efter indtagelse. Er giftstoffet først blevet optaget fra tarmen, er der ikke nogen modgift til rådlighed, og det eneste man kan gøre, er at hjælpe hunden med væsketerapi og anden støttende behandling.
