Cecilie Friis Amstrup
Opdrætsjournalen fra Forlaget Bellis, skrevet af Anne Egede, er en bog på 112 sider med fortrykte skemaer og tabeller, som du selv udfylder. Det er lige fra tæven går i løbetid, over parring og drægtighed til fødsel og tiden efter fødslen.
Journalen indeholder desuden skemaer og tabeller, som du udfylder om hvalpene med alle relevante fakta om den enkelte hvalp – om hvalpens fødsel, vægtskemaer, foder, dyrlægeoplysninger osv. – fra hvalpen kommer til verden, og til den forlader opdrætteren med sin nye ejer.
Med denne journal får du som opdrætter en enestående mulighed for at holde styr på alle relevante oplysninger om et kuld hvalpe og deres mor. Du har alle oplysninger samlet på ét sted, så det er nemt og overskueligt for dig.
De fortrykte skemaer og tabeller gør det let og enkelt at notere alle data. Du skal bare indføre de data, som gælder for din tæve og dine hvalpe. Opdrætsjournalen rummer selvfølgelig også plads til egne noter, ligesom der er plads til at indsætte fotos af hvalpenes forældre, fotos af hver enkelt hvalp samt scannings- og røntgenbilleder m.m.
En udfyldt journal er en guldgrube af data, dertil kommer, at det slet og ret er sjovt at føre en opdrætsjournal.
Opdrætsjournalen er en bog, du selv har skrevet. En bog med alle vigtige facts omkring hele forløbet med dit hvalpekuld, og som du, som opdrætter, vil have glæde af for altid.
Opdrætsjournalen kan købes nu hos Østrand og i DKKs webshop.