Anne Egede deler observationer fra USA, hvor man er begyndt at være opmærksom på, at visse miljømæssige forhold kan disponere for udviklingen af kryptorchisme. Foto: Adobe

Jeg var faktisk ikke helt fri for at blive en smule skuffet, da fortsat læsning afslørede at vedkommende refererede til hvalpens testikler, populært kaldet nosser, som så her, ved en tastefejl, var blevet til ”nisser”.

Bekymringen gik på, at den pågældende hvalp, som var 8 uger, kun havde testiklerne nede i pungen af og til, altså testiklerne poppede op og ned, tilsyneladende sådan lidt efter forgodtbefindende.

Det optimale er selvfølgelig, at en (han)hvalp har to testikler i pungen – to testikler, som bliver i pungen. Det er bare ikke altid en selvfølge.

Kryptorchisme: arv eller miljø?
I mange år har det været antaget, at årsagen til kryptorchisme er arveligt betinget, og det er der næppe heller tvivl om, at det er i en eller anden grad. Arvegangen er dog ikke endeligt klarlagt, og formodentlig ligger der et samspil mellem flere gener bag, når en hanhund ender med at være kryptorchid.

En anden ting i forbindelse med kryptorchisme hos hanhunde, som der ikke tales om, er hvorvidt miljøet, altså det miljø, som hanhvalpen vokser op i, har betydning for udviklingen af kryptorchisme.

Jeg har i hvert fald aldrig hørt miljømæssige faktorer nævnt på dansk eller i dansk litteratur om emnet som en faktor, der kan føre til kryptorchisme hos hanhunde.

MEN in the land of the free, USA, hvor alt er større – også antallet af hundeopdrættere og dermed også af opdrættererfaringer, er man begyndt at være opmærksom på, at visse miljømæssige forhold kan disponere for udviklingen af kryptorchisme.

Synderen hedder varme
Sædceller er ekstremt varmefølsomme. Både de færdige, modne sædceller i bitestiklerne, såvel som selve produktionen af sædceller, er meget varmefølsomme. Det er baggrunden for, at testiklerne sidder ”udenpå kroppen”.

Typisk vil temperaturen i testiklerne ligge et par grader under kroppens temperatur. Sådan skal det være for at sædceller kan bevare deres fertilitet, altså deres evne til at befrugte et æg.
Der er dog én form for varme, som testiklerne, uanset deres placering, stadig er sårbare overfor, nemlig feber.
Feber kan ødelægge sædcellerne og gøre dem infertile, altså ude af stand til at befrugte et æg.
Hvis en hanhund har haft feber indenfor de sidste par måneder inden en parring, så bør man derfor altid få lavet en test af hans sædkvalitet inden parringen.

Faktisk er sædceller så følsomme overfor varme, at hvis man måler på hanhundes sædkvalitet, så vil den altid generelt være bedre om vinteren end om sommeren, ganske enkelt fordi det er varmere, og temperaturen er højere i sommerhalvåret.

Så det der med, at sædceller og varme er to uforenelige størrelser, det bør man tage seriøst.

Foto: Anne Egede

Temperaturen i hvalpekassen spiller en faktor
Hvad man ifølge amerikanske forskere på området også bør tage seriøst er, at hanhvalpe ikke ligger for varmt i hvalpekassen. Tilsyneladende har varme nemlig ikke bare en negativ indflydelse på sædkvaliteten, men også på om testiklerne falder ned i pungen som de skal.

Man mener nemlig at kunne se en sammenhæng mellem varme i hvalpekassen og manglende nedstigning af testikler. Forstået således, at hos opdrættere, der bruger eksterne varmekilder i deres fødekasser, ses der generelt en højere frekvens af kryptorchide hanhunde end hos opdrættere, som undlader brug af varmekilder i fødekassen.

De amerikanske opdrættere, som har den laveste andel af kryptorchide hunde, er folk, der opdrætter hunde ude i en stald- eller kennelbygning, og hvor tæven og hvalpene ofte ligger i en kasse eller hundehus uden tæpper og ved en rumtemperatur, som typisk er lavere end normal stuetemperatur. (Det er så muligt, at disse opdrættere har andre problematikker i deres opdræt, men lige her ser vi kun på kryptorchisme).

Man kan så spørge, hvorfor er alle hanhvalpe, hvor der har været anvendte eksterne varmekilder i fødekassen, ikke kryptorchide?

Og der er det jo nok at arveligheden spiller ind. Hvis hanhunden genetisk er disponeret for at ende som kryptorchid, så er det muligt, at et for varmt miljø i fødekassen medfører, at testiklerne (en eller begge) ikke stiger korrekt ned på sådan en hvalp.

Det skal pointeres, at overstående ikke er signifikant dokumenteret. Foreløbigt taler vi antagelser, men ret velunderbyggede antagelser.

Personligt er jeg ikke i tvivl om, at eksterne varmekilder i fødekassen generelt gør mere skade end gavn - af mange årsager, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

Med denne nye viden og nye observationer om varme og manglende testikler in mente, er der yderligere en grund til at undlade eksterne varmekilder i fødekassen.

Og til at sørge for, at der ALTID er et område i fødekassen UDEN tæpper eller vetbeds, men bare med aviser, hvor hvalpene kan søge ud hvis de får det for varmt.

Så har du i hvert fald gjort hvad du kan for at passe på de neonatale hvalpes nisser, æh, no…., øh, testikler.