Lockdown har givet flere stressede hunde

27-08-2020 09:20

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Engelsk undersøgelse har kigget på konsekvenserne af lockdown, og det ser desværre skidt ud

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

26 procent af 6000 adspurgte hundeejere i England beretter, at deres hunde er blevet mere stressede efter lockdown. 

Det er tallet, som er kommet ud af en undersøgelse Dogs Trust står bag. Undersøgelsens menes at være den første  af sin slags, der kigger på, hvilke konsekvenser lockdown har haft for hunde og deres ejere. Det skriver Independent. 

55 procent af de adspurgte erkendte, at lockdown har fået dem til at ændre deres hunds rutiner. Her fortæller størstedelen, at gåturene er blevet kortere. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er udfordrende tider for millioner af mennesker over hele landet, som pludselig oplevede at få deres hverdag vendt på hovedet. Nogle hunde har taget ændringerne fint, mens andre er blevet stressede af mindre fysisk aktivitet og mindre mulighed for at finde et roligt hjørne i hjemmet, fortæller Rachel Casey, der er adfærdsforsker hos Dogs Trust, til Independent. 

Undersøgelsen viste også, at 82 procent ar hundene viste tegn på opmærksomhedssøgende adfærd som gøen og hylen. 

Desuden er søgningen på hundegøen og hundebid steget med 41 procent i perioden. 

– Vi er bekymrede for, hvad de langsigtede konsekvenser af lockdown bliver, konstaterer Rachel Casey.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout