Hunde skal ikke spise madrester

25-12-2020 10:25, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Menneskemad er den hyppigste årsag til overvægt hos kæledyr, slår eksperter fast

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock

Du kender det sikkert kun alt for godt. Du sidder der med kæresten eller ægtefællen og nyder et romantisk måltid mad. Stearinlysene kaster lidt flakkende lys ind over bordet, hvor den åbne flaske rødvin står og troner som et fyrtårn.

I kigger hinanden dybt i øjnene, hver gang I skåler. Fra højttalerne bølger blide jazztoner ud i stuen. Alt er perfekt. Det er bar ejer to. Eller er det?

For nedenfor bordet sidder hunden og kaster dådyrøjne op mod jer. Den ligner en, der ikke har fået mad i ugevis, og det er lige før, I kan høre, den snøfter en smule.

Du skærer en mundret bid af bøffen og fører gaflen op mod munden. Du ryster gaflen lidt, så du taber kødet ned til hunden.

– Hov jeg tabte vist noget, siger du uskyldigt.

Hunden mæsker sig lykkeligt i det saftige kød. Men så snart den er færdig, sender den akkurat det samme blik til dig, og igen må du lade som om du taber et stykke mad ned til den. Som aftenen skrider frem, kommer du til at fremstå som verdens mest klodsede person. I virkeligheden ønsker du blot at forkæle din hund lidt. Men det skal du lade være med, mener eksperter. For det er nemlig lige netop den slags, der er med til at gøre hunde overvægtige.

– Den største ernæringsmæssige udfordring, vi har for hunde og katte lige nu, er overvægt, fortæller professor Charlotte Reinhard Bjørnvad, der er professor ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet til Ritzau.

– Der er lavet en del studier på, hvorfor hunde bliver overvægtige, og problemet opstår blandt andet, hvis ejeren kommer til at give for mange madrester og samtidig ikke får skåret ned i den mængde foder, man ellers giver til sin hund eller kat, siger hun.

Hos Dyreværnet fraråder man helt at stille sulten hos sit kæledyr med andet end dyrefoder. De velduftende madrester har nemlig den modsatte effekt på dyrenes madvaner.

– Nogle hunderacer vil nærmest sulte sig selv, hvis de har fået smag for fiskefrikadeller eller kødpølse. Og så kan jeg godt forstå, at man som ejer bliver desperat og tænker, det er vigtigt, at den bare spiser et eller andet, siger Rikke Christensen-Lee, der er direktør i Dyreværnet.

Hun sammenligner problematikken med at give slik til børn - det bliver hurtigt en kamp at få det sunde foder i sin hund eller kat.

– Ligesom med mennesker gælder det også for dyr, at de bliver, hvad de spiser. Så hvis de får en sund kost, så vil det også styrke deres immunforsvar, påpeger Rikke Christensen-Lee.

Og det vil ikke mindst komme både kæledyret og ejeren til gode.

– Jeg tænker tit på, hvor sund jeg selv ville være, hvis jeg hver dag spiste den samme fuldkost, som mine hunde gør. Det mindsker risikoen for, at de får sygdomme og dermed lever i kortere tid, lyder det fra direktøren.

Læs også

Hundens fordøjelse: En biologisk genistreg

Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.

Formentlig verdens bedste måltider – nu endnu bedre

16-10-2025 07:07, af Essential Foods

Siden 2013 har ESSENTIAL FOODS skabt førsteklasses måltider til hunde og katte – til stor glæde for både hunde og deres ejere. Nu løfter de sløret for spændende nyheder. Mød founder Christian Degner-Elsner og få indblik i tankerne bag brandet

Sådan påvirker foderet din hunds sundhed

27-09-2025 12:00, af Karina Green Damsgaard

Foder handler ikke kun om at give hunden energi og næringsstoffer. Hver gang du hælder foder i skålen, fodrer du også de milliarder af mikroorganismer, som lever i hundens tarme. Disse små beboere spiller en langt større rolle, end man tidligere har troet både for hundens fordøjelse, immunforsvar og endda adfærd

Kampen mod kiloene

18-10-2019 15:00, af Astrid Gerd Holtet og Bjarke Kirkegaard Nielsen

Overvægt har i flere år været et stigende problem hos de danske hunde, men hvad kan vi gøre, hvis vores hund bliver for tyk? 

Overvægt mindsker hundes leveår: Sådan får du hunden i gang med træningen

29-10-2019 08:17, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Mange hunde lider af overvægt, og det går ud over menneskets bedste ven, som i gennemsnit lever 1,3 år mindre med de ekstra kilo på sidebenene. Det får hundeejere til at dyrke motion med hunden som aldrig før

BLOG: Er din hund fit eller fed

04-03-2021 15:26, af Karoline Sidelmann Brinch

I dag er ”World obesity day” altså dagen med fokus på overvægt, som er et stigende problem hos mennesker - og også hos vores hunde

Overvægtige hunde lever 2,5 år kortere

17-01-2019 15:12, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Overvægtige hunde kan leve op mod 2,5 år kortere sammenlignet med normalvægtige hunde. Det er resultatet af en ny undersøgelse fra University og Liverpool og Mars Petcares WALTHAM Centre for Pet Nutrition.

Danmarks første hundeløbeklubber ser dagens lys

11-05-2020 12:25, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Nu kan hundeejere i Danmark melde sig ind i lokale hundeløbeklubber. Det er en god idé at få en fast motionsrutine med sin hund, da overvægt er et problem hos både mennesker og hunde, forklarer dyrlæge

Dyrehospitaler slår alarm: For mange overvægtige hunde

20-10-2023 11:58, af Anne Cecilie Sohl

Op mod halvdelen af danske hunde er i dag overvægtig, lyder det fra en af Danmarks største grupper af dyrehospitaler, Anicura, der er bekymret over stigningen i antallet af overvægtige hunde. Hundeejere bør derfor være mere opmærksom på kæledyrets sundhed, da overvægtige hunde oftest lever kortere og er i større risiko for alvorlige følgesygdomme, lyder opfordringen fra dyrlæge.

Overvægt kan skyldes sygdom

25-11-2018 08:45, af Astrid Gerd Holtet

Overvægt er oftest livsstilsrelateret, men hos nogle hunde kan overvægt være et symptom på sygdomme, der bør opdages og behandles

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Er du klar til krise med hund?

Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund