Få rabat på webinar om drægtighed og normal fødsel

22-09-2024 10:44

Anna Pørtner

Onsdag den 20. november afvikler Dansk Kennel Klub webinaret "Drægtighed & normal fødsel" med dyrlæge Julie Pio Kragelund. Som noget helt særligt udbyder de det nu til alle opdrættere til en fordelagtig pris

Copyright Hunden.dk
Foto: Hunden.dk/ Annette Boe Østergaard.

Webinaret "Drægtighed & normal fødsel" med dyrlæge Julie Pio Kragelund afvikles af Dansk Kennel Klub onsdag den 20. november klokken 18.30-20.00. Nu giver DKK alle opdrættere en webinarrabat. Er du opdrætter kan du nemlig komme med til webinaret for blot 100 kroner (normalpris 150 kroner). 

Kursusbeskrivelse
DKK beskriver kurset således: Mange hundejere oplever fornøjelsen af en hundefamilieforøgelse i form af hvalpe. Det er en skøn og livsbekræftende oplevelse for alle i familien, men det er også vigtigt at vide lidt om, hvad der er normalt ved drægtighed, fødsel og det tidlige hvalpeliv. Det giver dig både tryghed undervejs i hele forløbet, men også indsigt i hvornår din hund eller hvalpene har brug for dyrlægehjælp. Det kan fx være hvor længde den normale drægtighedsperiode må være, hvornår en fødsel er gået i stå, om hvalpene tager nok på og udviser alderssvarende hvalpeadfærd. 

Hvad indeholder webinaret?

  1. Den normale løbetid og parring
  2. Den normale drægtighed, samt hvad du skal være opmærksom på
  3. Det normale fødselsforløb, herunder hvad du selv kan gøre, samt hvornår din hund har behov for fødselshjælp
  4. Det tidlige hvalpeliv og hvalpenes normale udvikling

Webinaret er udelukkende for opdrættere og varer 1,5 time, hvorefter der er 30 minutter afsat til spørgsmål. Webinaret er udarbjdet og afholdes af dyrlæge Julie Pio Kragelund, der har været dyrlæge siden 2005, hvoraf 12 af årene har været som dyrlæge i Forsvaret og Slædepatruljen Sirius på Grønland. Julie har stor erfaring med akutte skader og førstehjælp på hunde. 

Er du opdrætter og lyder det som noget for dig, så kan du tilmelde dig lige her. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout