Tine Luther
Ti grunde til hundens slikken Hunde slikker på hvad som helst af mange forskellige årsager. En hund plejer bl.a. sin pels og afslører sit humør med tungen, den viser sin kærlighed og sin plads i hierarkiet samt knytter bånd til sine hvalpe. Huffinton Post har opstillet ti grunde til, at hundens tunge er et vigtigt redskab. 1. Kommer hunden løbende med halen i vejret og giver dig et tungekys, står humørometret på 10. Sidder den derimod i en krog og bliver ved med at slikke sig, er humørometret på nulpunktet, og du bør finde ud af hvorfor. 2. Hvis en hund slikker sig selv hele tiden, er den syg, ulykkelig, nervøs eller ensom. Hundeejere må holde øje med tungens aktiviteter. 3. Når hunden slikker en anden hund, viser den, at den kender sin plads i hierarkiet. Den unge hund giver typisk den ældre, respekterede hund et slik i mundvigen. 4. Hundemoderen styrker båndet til sine hvalpe ved at slikke dem. Båndet bliver nærmest klistret fast. 5. Enhver hundeejer ved, at det er ren kærlighed, når man kommer hjem og får et ordentligt smækkys af Fido. 6. En hund "bider negle" ved at slikke på sig selv for at reducere stressniveauet og blive roligere. 7. Hunde slikker på alt, hvad de synes, dufter dejligt. Så bliver du slikket af en hund, synes den nok, du dufter godt. 8. Hunden bruger nogle gange tungen for at fortælle os noget. Desværre forstår vi ikke altid beskeden. 9. Man skal da være præsentabel, og hunden tager bad, reder sit hår og tager deo på med tungen. 10. Hundespyt indeholder enzymer, som gør det bakteriedræbende, så hvis de har fået en rift, har de sårrens lige ved munden. Kilde: dagens.dk /Lotte Nygaard