Begreberne optimisme og pessimisme – også kaldet kognitiv bias – har oprindeligt været brugt til at beskrive mennesker, men i de seneste år er de også blevet brugt til at beskrive dyrs tilgang til verden.
Dyr med en negativ kognitiv bias (pessimisterne) vil blandt andet have en tendens til at reagere mere på potentielle farer, sammenlignet med dyr med en positiv kognitiv bias (optimisterne), og dermed er individer med en pessimistisk tilgang i større risiko for at udvikle problemer med stress og angst.
Hjernen er opdelt i to halvdele, og der er forskel på hvordan de to dele bearbejder eksempelvis oplevelser og følelser. Hvilken af de to der dominerer varierer fra individ til individ, og denne forskel har formentlig betydning for, hvorvidt et dyr har et negativt eller positivt udsyn på livet.
Hvilken hånd – eller pote – man bruger mest, påvirkes i høj grad af hvilken hjernehalvdel der dominerer, og derfor har et hold forskere sammenlignet hundes potepræference med deres kognitive bias, for at se om potepræference kan bruges til at forudse hundens tilgang til livet, og dermed finde frem til individer med særlig risiko for stress- og angstproblemer.
I deres studie undersøgte forskerne først et hold hunde for deres potepræference. Ved at give dem et aktivitetslegetøj fyldt med mad, registrerede de, hvor ofte hunden valgte at bruge den ene pote frem for den anden, til at stabilisere legetøjet. Deres potepræference blev derefter bestemt ud fra, om de brugte venstre eller højre pote mest.
Derudover undersøgte de deres kognitive bias ved først at lære dem, at mad altid var at finde i en skål placeret et bestemt sted. Derefter blev maden flyttet til en anden skål, og forskerne målte hvor hurtigt hundene gik over til den nye skål, efter ikke have fundet maden, der hvor de forventede at finde den. Hvor hurtigt hundene bevægede sig efter den første skuffelse, sagde, ifølge forskerne, noget om hundens kognitive bias, altså hvorvidt de var optimister eller pessimister. Forskerne fandt at hunde, der brugte deres højre pote mest, havde en tendens til at være mere optimistiske i deres fodersøgning, end hunde der brugte deres venstre pote mest.
Ud fra deres studier foreslår holdet bag undersøgelsen altså, at potepræference kan være en indikator for hundens kognitive bias. Så næste gang din hund ligger og tygger i noget, kan du jo kigge på hvilken pote den bruger – for det kan måske sige noget om dens tilgang til verden.
For første gang kortlægges danske hundeejeres brug af bure. Resultaterne viser, at brugen af bure er udbredt dog med stor variation. Dette giver anledning til overvejelser om hundenes velfærd samt behovet for regulering via lovgivning
Fra frygtsom ulv til selskabshund i sofaen – ny bog sætter fokus på menneskets bedste ven
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Er du vild med hunde, og elsker du at fortælle alle andre om din lidenskab, så skal du nok lige læse denne nyhed
At skelne sit navn fra anden snak er en evne mennesker lærer med alderen – nyt studie viser, at hunde også i udtalt grad besidder denne evne
Hunde og fyrværkeri er en dårlig kombination, og hvert år bliver mange tusinde hunde skræmt af fyrværkeriet. Dansk Kennel Klub giver her nogle gode råd til, hvordan du bedst kan hjælpe hundene igennem nytårsaften.
Urinmarkering er en vigtig måde for hunde at kommunikere med hinanden på. Der ligger meget information i markeringerne, og de menes blandt andet at fortælle noget om afsenderhundens størrelse – men måske lyver små hunde om deres størrelse, viser ny forskning
Ny bekendtgørelse, der sætter mindstekrav for hundeopdræt i Danmark og skal sikre bedre dyrevelfærd og sundhed for både nuværende og kommende generationer af hunde, er sendt i høring i Folketinget
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Del 2 af Karen Frost Knudsens populære serie er landet i november nummeret af HUNDEN
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Hunde, fællesskab og mangfoldighed mødes på Ledreborg Slot og i Svendborg
Kulde påvirker hunde forskelligt, og mange af de første tegn kan være svære at opdage. Når du kender signalerne, kan du give hunden tryghed og sikre, at vinterens gåture bliver en god oplevelse
Mød den dansk/svenske gårdhund i det nye nummer af HUNDEN
