Begreberne optimisme og pessimisme – også kaldet kognitiv bias – har oprindeligt været brugt til at beskrive mennesker, men i de seneste år er de også blevet brugt til at beskrive dyrs tilgang til verden.
Dyr med en negativ kognitiv bias (pessimisterne) vil blandt andet have en tendens til at reagere mere på potentielle farer, sammenlignet med dyr med en positiv kognitiv bias (optimisterne), og dermed er individer med en pessimistisk tilgang i større risiko for at udvikle problemer med stress og angst.
Hjernen er opdelt i to halvdele, og der er forskel på hvordan de to dele bearbejder eksempelvis oplevelser og følelser. Hvilken af de to der dominerer varierer fra individ til individ, og denne forskel har formentlig betydning for, hvorvidt et dyr har et negativt eller positivt udsyn på livet.
Hvilken hånd – eller pote – man bruger mest, påvirkes i høj grad af hvilken hjernehalvdel der dominerer, og derfor har et hold forskere sammenlignet hundes potepræference med deres kognitive bias, for at se om potepræference kan bruges til at forudse hundens tilgang til livet, og dermed finde frem til individer med særlig risiko for stress- og angstproblemer.
I deres studie undersøgte forskerne først et hold hunde for deres potepræference. Ved at give dem et aktivitetslegetøj fyldt med mad, registrerede de, hvor ofte hunden valgte at bruge den ene pote frem for den anden, til at stabilisere legetøjet. Deres potepræference blev derefter bestemt ud fra, om de brugte venstre eller højre pote mest.
Derudover undersøgte de deres kognitive bias ved først at lære dem, at mad altid var at finde i en skål placeret et bestemt sted. Derefter blev maden flyttet til en anden skål, og forskerne målte hvor hurtigt hundene gik over til den nye skål, efter ikke have fundet maden, der hvor de forventede at finde den. Hvor hurtigt hundene bevægede sig efter den første skuffelse, sagde, ifølge forskerne, noget om hundens kognitive bias, altså hvorvidt de var optimister eller pessimister. Forskerne fandt at hunde, der brugte deres højre pote mest, havde en tendens til at være mere optimistiske i deres fodersøgning, end hunde der brugte deres venstre pote mest.
Ud fra deres studier foreslår holdet bag undersøgelsen altså, at potepræference kan være en indikator for hundens kognitive bias. Så næste gang din hund ligger og tygger i noget, kan du jo kigge på hvilken pote den bruger – for det kan måske sige noget om dens tilgang til verden.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Inuit ankom flere hundrede år tidligere til Grønland end hidtil antaget. Det viser en kortlægning af slædehundes gener, som forskere på blandt andet Københavns Universitet står bag.
Slidgigt er ikke længere kun noget, ældre hunde døjer med. En ny undersøgelse viser, at også helt unge hunde – allerede fra 2-årsalderen – kan have ondt i leddene. Og som hundeejer opdager man det slet ikke altid. Derfor opfordrer dyrlæger til mere opmærksomhed og tidligere tjek.
Fra den 1. oktober må hunde igen gå uden snor på de danske strande. Dyrenes Beskyttelse opfordrer dog til, at man aldrig slipper hunden løs, hvis man ikke har fuld kontrol over den
Endnu en dag er slut i Gøteborg. Her får du lidt billeder fra dagen
Det, alle dyreejere frygter, er det sværeste øjeblik, når der skal træffes beslutning om det sidste farvel til hunden eller katten. Beslutningen om aflivning kan være en svær proces, som kræver forståelse for dyrets behov og livskvalitet og ofte må dyrlægen spørges til råds undervejs. Her kommer Agria Dyreforsikring med nogle gode råd om, hvordan du kan komme frem til den rigtige og ansvarlige beslutning
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
SfCOEB, Specialklubben for Continental & Old English Bulldog, kunne lørdag den 30. august fejre en sand hundefest, da klubbens allerførste hundematch blev afholdt på Boeslunde Camping i Slagelse. Hele 45 hunde var tilmeldt, og pladsen summede af god stemning, glade hunde og engagerede ejere.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
