Hunde i bur

26-10-2025 10:00, af Helle Friis Proschowsky m.fl.

For første gang kortlægges danske hundeejeres brug af bure. Resultaterne viser, at brugen af bure er udbredt dog med stor variation. Dette giver anledning til overvejelser om hundenes velfærd samt behovet for regulering via lovgivning

Copyright Ridehesten.com

Af Louise Marie Jønsson, Diana Jean Laurent, Irena Czycholl, Peter Sandøe og Helle Friis Proschowsky.

Selv om brug af bure til hunde ikke er noget nyt fænomen, er der en del, som tyder på, at der i de senere år er sket store ændringer i både omfanget og karakteren heraf. Samtidig er den offentlige debat om emnet stærkt polariseret. Bure bliver fra den ene side med opbakning fra mange hundeprofessionelle fremstillet som en tryg base og et nyttigt træningsredskab. Fra den anden side bliver de set som en unødig begrænsning af hundens bevægelsesfrihed, der grænser til dyrplageri.

Der er meget lidt forskning på området og derfor mange ubesvarede spørgsmål, når det kommer til fx passende burstørrelser, tidsmæssige grænser for ophold, behov for tilvænning samt indikatorer for stress eller ubehag hos hunde i bur. Dette gør det svært at vurdere om, og givet fald i hvilket omfang, brugen af bure udgør et velfærdsproblem for hunde.

I Danmark er brugen af bure ikke reguleret af specifik lovgivning men alene af de generelle bestemmelser i dyrevelfærdsloven. Helt anderledes ser det ud i fx Sverige, hvor fast ophold i bur i hjemmet er forbudt, og hvor bure kun må anvendes midlertidigt til transport, dyrlægebesøg eller træning.

Denne artikel beskriver for første gang brugen af bure i Danmark ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse baseret på svar fra 2.463 hundeejere, der brugte bur, og 119, der ikke gjorde. Definitionen på et hundebur var: Et mindre, afgrænset område til indendørs brug og/eller transport, hvor hunden kan opholde sig sikkert, men med begrænset bevægelsesfrihed. Løbegårde eller tilsvarende større aflukkede områder var altså ikke inkluderet.

Næsten halvdelen af de adspurgte (49%) angav, at deres hund var i bur hver dag, og de hyppigste anvendelser var transport (77%), træning af hvalpe (46%) samt ved udstillinger eller konkurrencer (41%). Hundene var gennemsnitligt i bur 23 dage om måneden, og den daglige opholdstid var omkring fire timer. Langt de fleste ejere beskrev buret som et trygt og velkendt tilholdssted for deres hund, og mange angav, at buret hjalp hunden med at finde ro, særligt i situationer med mange andre hunde.

Godt en fjerdedel (27%) svarede, at deres hund sad i bur, når den var alene hjemme, hvilket er en af de anvendelser, der har mødt kritik. Kritikere anfører bl.a., at bure bliver brugt som en hurtig løsning på adfærdsproblemer, som burde blive håndteret gennem træning eller terapi.

Den andel af respondenterne, der angav, at de ikke brugte bur, blev vha. ChatGPT kategoriseret i tre grupper. 1. De, der ikke havde behov for at begrænse hundens bevægelsesfrihed og derfor fandt bure unødvendige. 2. De, der havde behovet, men som fandt andre løsninger, samt 3. De, der udtrykte meget stærk modvilje og karakteriserede bure som dyremishandling.

Studiet giver et første indblik i brugen af bure blandt danske hundeejere. Der er dog stadig meget at lære om hundes oplevelse af at være sat i bur, og bure vil være emnet for flere fremtidige projekter i Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Et nyt speciale er under udarbejdelse baseret på analyser af videomateriale fra hunde, der er alene hjemme i bur. Der vil desuden blive igangsat en repræsentativ undersøgelse af burbrug i henholdsvis Danmark, Sverige og Tyskland. I modsætning til dette studie, hvor spørgeskemaet blev delt via sociale medier, vil det nye studie kunne give mere repræsentative data om brugen af bure. Disse fremtidige studier vil bidrage med viden, der kan danne grundlag for udarbejdelsen af anbefalinger for ansvarligt burbrug, samt en vurdering af behovet for eventuel lovgivningsmæssig regulering.

Læs hele artiklen her

Læs også

Hvalpetræning for begyndere: fire vigtige kommandoer

At få en hvalp er starten på et nyt kapitel fyldt med glæde, men også arbejde. Her er en begynderguide til fire vigtigste kommandoer, der danner fundamentet for et godt og trygt hundeliv.

Weekendens hundeaktiviteter

04-12-2025 19:00, af Rinnie Mathilde Ilsøe

Uanset om du vil snuse til en ny hundesport, besøge en specialklubudstilling eller følge spændende prøver rundt om i landet, byder den kommende weekend på et væld af aktiviteter for både hund og menneske. Her får du et overblik over, hvor du kan opleve alt fra lydighed og rally til markprøver og juleskuer

Kulde og ældre hunde

26-11-2025 13:35, af Rinnie Mathilde Ilsøe

Vinterkulden påvirker alle hunde, men ældre hunde er særligt sårbare, når temperaturen falder. Stive led, reduceret muskelmasse og nedsat temperaturregulering gør, at vinteren kræver ekstra opmærksomhed og omsorg

Milliondonation skal styrke forskning i udbredt lidelse hos hunde

28-04-2017 10:20, af Tine Luther
Tusindvis af hunde diagnosticeres hvert år med smertefulde knæledssygdomme. En ny donation fra Agria Dyreforsikring på 4,2 millioner kroner skal nu hjælpe forskere med at blive klogere på området. Pengene går til et projekt, der handler om at optimere diagnosticeringen og behandlingen af hunde med ondt i knæleddene.

Hjemløses hunde er sunde og raske

22-02-2011 09:17, af Anne Kristine Tollestrup
Projekt Udenfor er med forskning gennem de sidste år kommet til den konklusion, at hjemløses hunde er sunde og raske.

Min hund forstår mig ikke

10-12-2020 12:34, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny forskning viser, at hunden ikke forstår os helt så godt, som vi måske går og tror

Englændere cykler penge ind til forskning

26-04-2013 08:33, af Tine Luther
Den engelske organisation Animal Health Trust arrangerer for første gang et cykelmarathon. Overskuddet går til forskning i bl.a. hundesundhed.

Hunde forstår 89 unikke ord og sætninger

10-12-2021 13:09, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny forskning fra Canada peger på, at hunde i gennemsnit kan forstå 89 ord og sætninger

Ny forskning: 59 procent af aktive hunde udsættes for skader

04-04-2025 08:06, af Cecilie Friis Amstrup

Flere end 59 procent af alle sportshunde, dvs. hunde, der deltager i aktiviteter og konkurrencer, bliver udsat for skader. Det viser en ny undersøgelse, udført for Agria og SKK Forskningsfond. Undersøgelsen identificerer desuden de mest almindelige skader og deres risikofaktorer samt hvilke racer, der er mest sårbare.

Hvem er klogest, en blæksprutte eller en hund?

05-02-2020 12:25, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny forskning har kigget på antallet af hjerneceller i en blæksprutte. Resultatet vil nok overraske mange

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Rejse med hund: Regler for Tyskland 2026

Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.

Rekordhøj opbakning til årets Påsketræf i Viborg

19-04-2026 19:00, af Pernille Bay Ustrup

Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.

Rejse med hund: Regler for Sverige 2026

Info|

Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.

Hundefolket samler ind til Knæk Cancer

Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.

Hugormen er vågnet: Er du klar?

Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.

50 år med Broholmeren: Fra Babylon til Bismarck

Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.

Dansk hundeiværksætteri: Fra barndomsvenner til producenter

Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.

50 år med Broholmeren: Historien om broholmerens genkomst

Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.

50 år med Broholmeren: Vejen til den moderne broholmer

Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.