Christian Ravn
En hundetype med gammel historie
Broholmeren som hundetype går mindst 4000 år tilbage. Allerede tilbage i Babylon gik der hunde rundt, som vores Broholmer typemæssigt er identiske med. De første hunde, der havde forbindelse til Danmark ser vi på Bayeux-tapetet, hvor Wilhelm Erobreren i1066 er på vej til England medbringende disse hunde.
Dengang var den allerede fyrsternes store jagthund til storvildt – fyrsternes vildt. Den rolle havde den haft fra antikken og fortsatte i rollen op gennem middelalderen og renæssancen over hele Europa. I Danmark er Valdemar Atterdag den første konge, hvor sagnene omtaler kongens jagter.
På Kronborgtapeterne, der var Frederik 2.´s værk, illustreres de forskellige kongers jagt med Den Store Danske hund fra ham selv og tilbage i tiden. Vi ser hans far Christian 3. og ham selv som meget ivrige jægere. Andre kanaler fortæller at disse kongejagter fortsatte med Christian 4. og frem til og med at parforcejagten blev forbudt ved lov i 1770.
I denne periode blev hundene også en del af konkurrencen mellem de europæiske fyrster om, hvem der havde de bedste hunde. Det medførte, at de også blev anset som højt værdsatte gaver fyrsterne imellem. Som et eksempel fik Frederik 2. en hund fra kong Jakob 1. af England som en tak for tilladelsen til hans giftermål med prinsesse Anne ( Christian 4´s, søster). I det hele taget foregik der givetvis en udveksling af avlsdyr, som medførte en højnelse – og ensartethed af de store jagthunde.
Selve jagtformen med de store hunde var i begyndelsen meget oprindelig, hvor hundene i flok opsporede vildtet og forfulgte det efterfulgt af jægerne til hest. Dette foregik på de såkaldte vildtbaner Hunden og dens karakteristika – den voldsomme fysik og imponerende mentalitet tiltrak overklassen - adelen og godsejerne. Derfor fortsatte den som ”herregårdshunden” de næste hundrede år. Vi ser den som vagthunden på afbildninger af herregårde og slotte. Den var selvfølgelig en skattet familiehund mange steder, da den som i dag var rolig og omgængelig og blev i vide kredse opfattet som noget typisk dansk.
Broholmeren bliver en race
Kammerherre og stamhusbesidder til Broholm Niels Frederik Bernhard Sehested besluttede at starte en avl af Den Store Danske Hund Avlsmaterialet fik han fra de danske herregårde og andre, der havde hunde med ”stor sundhed og god type”. Hvalpene blev anbragt hos ejere, der forpligtede sig til at avle på dem.
På den første internationale hundeudstilling i København i 1886 blev den anerkendt som hunderace
Broholmeren var født som selvstændig dansk race med navnet Broholmshunden – senere Broholmeren.
Den fortsatte selvfølgelig som ”Herregårdshunden”, men også ude på landet blev den almindelig som familie- og vagthund og den var almindelig i f. eks. København – ofte under navnet ”Slagterhunden”, fordi den holdt til ved byens slagterforretninger. Den blev nævnt i hundeloven, som en af de racer, der skulle holdes indelukket fra ”solnedgang til solopgang”.
I Københavns Zoo holdt de Broholmere både som udstillingsdyr i bure, og som avlsdyr, hvor hvalpene blev solgt og som ammer for de store kattedyrs killinger.
I Gribskov var den sorte variant kendt som ”Kulsvierhunden”.
Tæt på at forsvinde
Første halvdel af 1900-tallet var en hård tid med verdenskrige og økonomiske kriser. Da store hunde er dyre at have på kost, blev Broholmeren ofte fravalgt og blev erstattet af mindre hunde.
Avlen var dengang mere tilfældig end seriøs. Sygdomme, som hundesyge, havde kun en kur: aflivning.Alt dette blev begyndelsen på en negativ spiral med færre avlsdyr, færre hvalpe og stor dødelighed.
I 1975 blev DKK opmærksom på, at Broholmeren var i fare for at uddø.
Det resulterede i en landsdækkende eftersøgning af Broholmere, Resultatet blev, at man fandt én han – Bjørn fra Helsinge. Han var 12 år og steril, så nu var gode råd dyre. Udover Bjørn henvendte en række hundeejere sig med deres hunde, som kunne være Broholmere – dog uden ”papir”. Af disse udvalgte DKK en håndfuld hunde til avl.
I 1976 startede så rekonstruktionen af broholmerracen Dette arbejde sluttede formelt i 1998, hvor racen generhvervede sin FCI – standard nr. 315.
Fredrik d. 7. og grevinde Danner havde altid to hunde Tyrk og Holger. Flere malerier på Jægerspris Slot bevidner dette. Sagen er, at de to aldrig har ejet Broholmere. De hunde, de havde, var Den Store Danske Hund, som dengang var et nationalt klenodie. Frederik 7. døde 23 år før Broholmeren blev godkendt som race.
Rolig, robust og familieorienteret
Broholmeren er rolig, godmodig og omgængelig. Den er vagtsom og kan optræde med stor selvsikkerhed, men er i almindelighed venlig også over for fremmede. Racen er en tålmodig og børneglad selskabs- og familiehund, som gerne tilpasser sig, dog skal den socialiseres tidligt og have en fornuftig opdragelse på grund af racens størrelse. Racen er robust og glad for at være ude. Den bevæger sig gerne, men oftest i et lidt sindigt tempo. Den er nært knyttet til sit område og strejfer ikke unødigt omkring. Den reagerer godt på anvisninger og holder forholdsvis tæt kontakt til sin ejer.Behøver et godt socialt liv i tæt kontakt med familien. Den store, tunge hund motioneres moderat som ung, og den har ikke godt af at gå op og ned ad mange trapper, før den er udvokset.
Pelsen er kort og tilliggende med kraftig underuld. Den fælder noget forår og efterår, og den bør derfor jævnligt børstes igennem.
Fakta om broholmeren
Højde og vægt:
Hanner ca. 75 cm. Tæver ca. 70 cm. 40-70 kg.
Farver:
Gul eller rødgylden, gul eller rødgylden med maske eller sort.
