Broholmer by Bjoern
Hos Broholmer By Bjoern ved vi, at den første tid med et kuld hvalpe kræver intensiv indsats, konstant opmærksomhed og en stærk faglig tilgang.
En fødsel, vi aldrig glemmer
Da Hilda skulle føde sit første kuld, var spændingen blandet med nervøsitet. Med historikken fra hendes mor, Alvida, havde vi aldrig selv prøvet en naturlig fødsel før – og det gjorde oplevelsen endnu mere intens.
Fødslen blev lang, uforudsigelig og følelsesmæssigt krævende.
Fødselsberetning
Kl 02.30 Røg slimproppen
Kl 03.00 Går vandet
Kl 03.09 Presseveerne starter
Kl 03.26 Første hvalp (en sort dreng)
Kl 05.14 Anden hvalp (en rød dreng)
Kl 05.40 Tredje hvalp (en sort dreng)
Kl 05.55 Fjerde hvalp (en rød dreng) I samme pres, gled også en lille femte rød dreng ud, men han var meget lille og havde ingen tonus ??
Kl 07.28 Sjette hvalp (en sort dreng) han fløj nærmest ud, total klar på livet
Kl 08.00 Syvende hvalp en meget yndig lille rød pige uden tonus??
Veerne er gået i stå og vi beslutter os for at ringe til vores lokale dyrlæge, efter 20 min ventekø, bliver vi mødt af en dyrlæge, der siger de ikke har tid. Så vi ringer til den næste lokale dyrlæge, og der fik vi igen beskeden, at de ikke havde hænder nok. Vi ringer nu til Dyrelægegruppen Dania i Hinnerup og de beder os komme med det samme.
Sarah ind i bagagerummet med Hilda.
Julie, Ellen og 5 hvalpe foran.
Vi når lige ud på motorvejen også begynder veerne igen.
Kl 09.10 ottende hvalp (en sort pige)
Videre på motorvejen og veerne tog til igen, Sarah rakte pigen om til Ellen.
Kl 09.26 niende hvalp (en gul dreng)
Vi ankommer til Hinnerup efter 45 min, nu med 7 hvalpe. Hilda får Oxytoxin.
Kl 10.51 tiende hvalp (en sort pige) der måtte vi alle 3 fælde en tåre, for hun var så stor og så fin og hun havde været levende for blot 1 time forinden, havde vi set på scanningen ??
Hilda går igen i stå og hun får et lille skud oxytocin igen.
Kl 11.25 ellevte hvalp (en sort dreng)
Hun går igen i stå og får et lille skud oxytocin, orelade og sukkerstads.
Kl 12.30 tolvte hvalp (en rød dreng)
Kl 12.43 trettene hvalp (en rød pige)
Kl 19.30 Fjortende hvalp (en rød pige) en stor, stærk rød pige på 600g uden tonus ??
Et stærkt kuld – trods en hård start
På trods af den dramatiske start viste dette kuld sig hurtigt at være noget helt særligt. Faktisk er det nok det stærkeste kuld, vi nogensinde har haft.
Alle hvalpe udviklede sig stabilt og fuldstændig efter bogen.
Udover en periode med lettere forstoppelse hos nogle af hvalpene – som følge af den antibiotika Hilda måtte have i forbindelse med brystbetændelsen – havde vi ingen større udfordringer.
Det er netop resultatet af en stærk tæve, sunde hvalpe – og en målrettet indsats fra start.
Arbejdet starter efter fødslen
Når fødslen er overstået, begynder det arbejde, som mange måske ikke ser.
Vi vejer hvalpene to gange dagligt – morgen og aften før fodring. Det giver os et præcist billede af deres udvikling og sikrer, at vi kan reagere hurtigt, hvis en hvalp ikke følger sin kurve.
Alle hvalpe tog på fuldstændig efter deres egen kurve, og det er netop det, vi ønsker at se – ikke nødvendigvis ens vægtøgning, men sund og stabil udvikling individuelt.
Vi gav i forbindelse med Hildas brystbetændelse også sutteflaske til de af hvalpene der haltede lidt bagefter i den periode, men det var minimalt.
Tævens trivsel – en nøglefaktor
De første to uger efter fødslen følger vi Hilda meget tæt.
Efter hver fodring mærker vi hendes mælkekirtler igennem og vurderer hendes almene tilstand. Samtidig måler vi hendes temperatur flere gange om dagen.
Denne systematik gjorde, at vi opdagede en begyndende brystbetændelse i et tidligt stadie. Fordi vi fangede det hurtigt, kunne vi sætte ind med behandling, inden det udviklede sig.
Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er at arbejde forebyggende – og ikke bare reagere, når problemerne opstår.
Hilda ville ikke have de voksne hunde i nærheden af hvalpegården den første tid, hun er en meget beskyttende mor, det støttede vi hende i, så vi tillod kun det hun signalerede var okay.
Efter et par dage, ville Hilda gerne have sin mor Alvida med ind til hvalpene, de lå og puttede sammen uden for hvalpekassen, men hvis mormor kom til at kigge ned i kassen gik Hilda pænt imellem og sagde nej tak.
Søvnløse nætter og konstant nærvær
Den første tid er præget af konstant tilstedeværelse.
Vi skiftes til at sove, holder øje med hvalpekassen døgnet rundt og sikrer, at alle hvalpe får den plads og næring, de har brug for.
Det er ikke noget, man “bare lige” gør. Det kræver dedikation, struktur og viljen til at være til stede – hele tiden.
Når næste fase begynder – de rette familier
Parallelt med arbejdet i hvalpekassen begyndte næste store opgave: at finde de rette familier.
Vi havde på forhånd flest på venteliste til tæver, og da vi kun fik to – én i hver farve – måtte vi desværre sende flere dejlige familier videre til andre opdrættere.
Til gengæld havde vi færre familier til hannerne i starten – men det ændrede sig hurtigt. Allerede inden hvalpene var et par uger gamle, havde vi fundet familier til dem alle.
Da hvalpene fyldte 3 uger, begyndte de første familier at komme på besøg. Det er altid et vigtigt øjeblik. Det giver en ro i maven at møde familierne, se deres reaktion og opleve dem sammen med hvalpene.
Det rigtige match – ikke bare en fordeling
Inden for Broholmer er det helt almindeligt, at man først fordeler hvalpene, når de er 6 uger og 6 dage gamle. Det gør vi for at sikre det bedste match mellem hvalp og familie.
Hos dette kuld var det dog lidt anderledes for tæverne. Da der kun var to – én i hver farve – vidste de kommende ejere fra start, hvilken hvalp de skulle have.
For resten af kuldet ventede vi med fordelingen, til hvalpene var gamle nok til, at vi kunne begynde at se deres små personligheder. Det er her, vi som opdrættere virkelig kan gøre en forskel ved at matche temperament, energi og behov med de rette familier.
Ikke bare en hobby
Ja, det er fantastisk at have hvalpe. Men det er også et stort ansvar.
Det er lange nætter, bekymringer, beslutninger og konstant opmærksomhed. Det er et arbejde, der kræver både hjerte, erfaring, overskud, tid og lyst.
En tryg start på livet
Når vi ser tilbage på dette kuld, er det tydeligt, hvad der gør forskellen:
Struktur.
Nærvær.
Faglighed.
Og kærlighed til racen.
Hos Broholmer by Bjoern handler det ikke om at gøre det nemt.
Det handler om at gøre det bedste man kan og lidt til.