Rejsen mod AKC’s anerkendelse af den dansk/svenske gårdhund begyndte for årtier siden, da racen blev introduceret til USA. Opdrættere og entusiaster arbejdede målrettet på at få den etableret som en race med en stærk identitet og tydelige standarder. For mange danskere og svenskere er gårdhunden en kulturel skat, og nu deler amerikanerne den stolthed. Anerkendelsen, der trådte i kraft 1. januar 2025, betyder, at racen nu kan registreres og konkurrere på AKC’s officielle udstillinger og sportsgrene. Det er første gang, at den dansk/svenske gårdhund opnår denne status i USA, og det er et vigtigt skridt for dens udvikling som international race.
Historisk øjeblik i Palm Springs
I anledning af denne milepæl var der arrangeret specialudstilling for den dansk/svenske gårdhund i forbindelse med Palm Springs Kennel Club’s årlige udstilling. Her blev racen dømt af Toke Larsen, en erfaren eksteriørdommer fra Dansk Kennel Klub (DKK). Toke Larsen havde en særlig rolle ved at bringe dansk ekspertise til USA og sikre, at racen blev vurderet efter hjemlandenes standarder.
– Udstillingen forløb rigtig godt, og der var en fin tilslutning af gårdhunde, fortæller Toke Larsen og fortsætter: – Mit generelle indtryk af racen i USA er, at de er godt på vej. Kvaliteten er selvfølgelig ikke som i Norden, men det er tydeligt, at dedikerede opdrættere arbejder hårdt for at forbedre avlsmaterialet med respekt for racestandarden.
Det blev en dag med høj symbolsk værdi, da "Bedst i Racen" og "Bedst i Modsatte Køn" begge har en flot og racetypisk svensk hanhund til far, "Riddarens Sagolika Lejon". Dette viser, at amerikanske opdrættere er begyndt at integrere hjemlandenes gener i deres avlsprogrammer, hvilket lover godt for racens fremtidige udvikling.
Dommerseminar blev en investering i fremtiden
For at styrke forståelsen af racen blandt amerikanske dommere afholdt Toke Larsen et dommerseminar samme aften. – Mit tilbud blev varmt modtaget, siger han og tilføjer: – Klubben i USA har stor interesse i, at amerikanske dommere bliver uddannet af dommere fra racens hjemland. Det er især vigtigt, at de får en god start.
Seminaret omfattede både en teoretisk gennemgang af racestandarden og en praktisk session, hvor dommerne kunne studere en levende gårdhund. – Dommerne viste stor lyst til at lære om vores dansk/svenske nationalrace, fortæller Toke Larsen. – Der var en håndfuld dommere, som blev eksamineret som en del af deres uddannelse til at kunne dømme racen i fremtiden.
Denne indsats for at udbrede kendskabet til racen og dens karakteristika i dommerverdenen kan være afgørende for, at racen får en stærk start i USA.
– Som dansk dommer er jeg stolt af at kunne bidrage til, at en af vores nationalracer får en god start i USA, og jeg håber og tror på, at racen går en god fremtid i møde ”over there”, lyder det fra Toke Larsen.
Samarbejde på tværs af Atlanten
Bag anerkendelsen ligger årtiers samarbejde mellem den danske, den svenske og den amerikanske gårdhundeklub. Ifølge Helene Riisgaard Pedersen, der er næstformand i Dansk/svensk Gårdhundeklub og medlem af udvalget for Nationale og glemte racer, var det afgørende, at hjemlandene støttede op om projektet fra starten.
– Dansk/svensk Gårdhundeklub har lige fra starten været med til at støtte den amerikanske gårdhundeklub og delt erfaringer på tværs af vandet, fortæller Helene, som tidligere har boet mange år i USA og faktisk også været med til at starte den amerikanske gårdhundeklub, da hun boede derovre.
– I USA må hundene ikke bruge FCI’s racestandard, der skal de have deres egen. Men den amerikanske gårdhundeklub havde et ønske om, at vi i Danmark og Sverige havde gennemset og godkendt det, de fik nedskrevet, så det har vi lagt en masse arbejde i, forklarer Helene, der også har været med til at udvikle det amerikanske dommermateriale på vegne af hjemlandenes klubber, som skal bruges til at uddanne dommere.
Dette samarbejde har ikke kun været afgørende for at etablere racen i USA, men har også sikret, at racens sundhed og standarder forbliver intakte. – Det var vigtigt for os at sikre, at amerikanske opdrættere havde adgang til racens oprindelige genetiske materiale både gennem parringer, import og via frostsæd, siger Helene og tilføjer: – Ellers risikerede vi, at racen ville udvikle sig til en amerikansk version af racen.
Fra gårdhund til sportsstjerne
En interessant detalje ved racens vej til anerkendelse er dens popularitet i hundesportsverdenen. I USA er den dansk/svenske gårdhund blevet anerkendt som en alsidig arbejdshund og har gjort sig bemærket i discipliner som Flyball, agility og Dock Diving. Denne profilering har resulteret i, at racen er blevet placeret i AKC’s ”Working Group”, selvom den traditionelt hører hjemme blandt schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde i FCI-gruppe 2.
– Det er fascinerende at se, hvordan amerikanerne har tilpasset racens image, siger Helene.
– De har nærmest fået den fremstillet som en uundværlig arbejdshund for landmænd på trods af, at den mest af alt er en familiehund. Det viser deres dygtighed til at markedsføre racen.
I AKC's "Working Group" er den dansk/svenske gårdhund kommet i selskab med hunde som berner sennenhund, boxer, dobermann, grand danois, mastiff, rottweiler, sankt bernhardshund og siberiak husky.
En lys fremtid for racen
Den dansk/svenske gårdhund har allerede opnået mere, end mange turde håbe på. Fra dens ydmyge begyndelse som en rottefanger på skandinaviske gårde er den nu på vej til at blive en international stjerne. Anerkendelsen fra AKC er ikke kun en triumf for racen, men også for de opdrættere og entusiaster, der har arbejdet utrætteligt for at gøre det muligt.
– Det har været fantastisk at se, hvordan racen er blevet modtaget i USA, siger Helene Riisgaard Pedersen. – For mange amerikanere repræsenterer gårdhunden ikke blot en alsidig arbejdshund, men også en form for livsstil. De sætter pris på dens energi, intelligens og evne til at tilpasse sig familiens behov.
Hun fremhæver også vigtigheden af de amerikanske opdrætteres entusiasme: – De har virkelig taget ejerskab over racens udvikling og vist en imponerende dedikation til at opbygge avlsprogrammer af høj kvalitet.
Det er dog ikke kun opdrætterne, der har haft betydning. Helene understreger, at anerkendelsen i AKC også er et bevis på den styrke, der ligger i internationale partnerskaber: – Når specialklubber kan stå sammen på tværs af landegrænser og arbejde mod et fælles mål, kan man virkelig opnå noget stort. For mig er det ikke bare racen, der fejres – det er hele fællesskabet bag den.
Fremtiden for den dansk/svenske gårdhund i USA ser lovende ud. Den første store milepæl er nået, men Helene Riisgaard Pedersen minder om, at arbejdet langt fra er slut: – Anerkendelsen er blot starten. Nu gælder det om at fastholde racens eksteriørmæssige kvalitet, sundhed og oprindelige karakter, så vi kan sikre, at den fortsat bliver værdsat som den unikke hund, den er.
Mange hunderacer oplever problemer med indavl og genetiske sygdomme. For nationalracen den dansk/svenske gårdhund er løsningen heldigvis nærliggende. Gennem indmønstring af hunde uden stambog kan racen få tilført ny genetisk variation og dermed sikre en sund og robust fremtid for racen.
Den danske hunderace dansk/svensk gårdhund, er netop blevet fuldt godkendt af den amerikanske kennelklub (AKC).
Lørdag den 28. oktober var alle nationalracer for første gang nogensinde samlet under ét tag.
At dele seng med en hund, kan være mindre forstyrrende og mere tryghedsskabende, end at dele seng med et andet menneske – det viser et nyt studie fra USA
Alt hvad der sker i USA, kommer før eller siden til Danmark. Det er en mere eller mindre etableret sandhed. Dog er ikke alt, der sker i USA, lige rart – tænk bare på fedmeepidemien blandt hunde – men lige denne nyhed, som blev bragt på den amerikanske kennelklubs hjemmeside, er Hunden.dk nu helt med på.
Hvorfor udvikler nogle hunde problemer med aggression, når andre ikke gør? Det har en gruppe forskere fra universitet i Arizona, USA, forsøgt at blive klogere på, og måske har de fundet endnu en brik i puslespillet
Den gamle danske hønsehund, en af Danmarks nationalracer, er kendt for sin alsidighed som både jagt- og familiehund. Men den er mere end det. Racen formår også at samle mennesker om en fælles passion, hvilket blev tydeligt ved DKK Kreds 4's nytårsskue i Brørup den 5. januar.
I USA kan man bestille overnatning i en kæmpemæssig beagle, og det er faktisk så populært, at man skal være ude i rigtig god tid for at sikre sig en sengeplads
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
