Rejsen mod AKC’s anerkendelse af den dansk/svenske gårdhund begyndte for årtier siden, da racen blev introduceret til USA. Opdrættere og entusiaster arbejdede målrettet på at få den etableret som en race med en stærk identitet og tydelige standarder. For mange danskere og svenskere er gårdhunden en kulturel skat, og nu deler amerikanerne den stolthed. Anerkendelsen, der trådte i kraft 1. januar 2025, betyder, at racen nu kan registreres og konkurrere på AKC’s officielle udstillinger og sportsgrene. Det er første gang, at den dansk/svenske gårdhund opnår denne status i USA, og det er et vigtigt skridt for dens udvikling som international race.
Historisk øjeblik i Palm Springs
I anledning af denne milepæl var der arrangeret specialudstilling for den dansk/svenske gårdhund i forbindelse med Palm Springs Kennel Club’s årlige udstilling. Her blev racen dømt af Toke Larsen, en erfaren eksteriørdommer fra Dansk Kennel Klub (DKK). Toke Larsen havde en særlig rolle ved at bringe dansk ekspertise til USA og sikre, at racen blev vurderet efter hjemlandenes standarder.
– Udstillingen forløb rigtig godt, og der var en fin tilslutning af gårdhunde, fortæller Toke Larsen og fortsætter: – Mit generelle indtryk af racen i USA er, at de er godt på vej. Kvaliteten er selvfølgelig ikke som i Norden, men det er tydeligt, at dedikerede opdrættere arbejder hårdt for at forbedre avlsmaterialet med respekt for racestandarden.
Det blev en dag med høj symbolsk værdi, da "Bedst i Racen" og "Bedst i Modsatte Køn" begge har en flot og racetypisk svensk hanhund til far, "Riddarens Sagolika Lejon". Dette viser, at amerikanske opdrættere er begyndt at integrere hjemlandenes gener i deres avlsprogrammer, hvilket lover godt for racens fremtidige udvikling.
Dommerseminar blev en investering i fremtiden
For at styrke forståelsen af racen blandt amerikanske dommere afholdt Toke Larsen et dommerseminar samme aften. – Mit tilbud blev varmt modtaget, siger han og tilføjer: – Klubben i USA har stor interesse i, at amerikanske dommere bliver uddannet af dommere fra racens hjemland. Det er især vigtigt, at de får en god start.
Seminaret omfattede både en teoretisk gennemgang af racestandarden og en praktisk session, hvor dommerne kunne studere en levende gårdhund. – Dommerne viste stor lyst til at lære om vores dansk/svenske nationalrace, fortæller Toke Larsen. – Der var en håndfuld dommere, som blev eksamineret som en del af deres uddannelse til at kunne dømme racen i fremtiden.
Denne indsats for at udbrede kendskabet til racen og dens karakteristika i dommerverdenen kan være afgørende for, at racen får en stærk start i USA.
– Som dansk dommer er jeg stolt af at kunne bidrage til, at en af vores nationalracer får en god start i USA, og jeg håber og tror på, at racen går en god fremtid i møde ”over there”, lyder det fra Toke Larsen.
Samarbejde på tværs af Atlanten
Bag anerkendelsen ligger årtiers samarbejde mellem den danske, den svenske og den amerikanske gårdhundeklub. Ifølge Helene Riisgaard Pedersen, der er næstformand i Dansk/svensk Gårdhundeklub og medlem af udvalget for Nationale og glemte racer, var det afgørende, at hjemlandene støttede op om projektet fra starten.
– Dansk/svensk Gårdhundeklub har lige fra starten været med til at støtte den amerikanske gårdhundeklub og delt erfaringer på tværs af vandet, fortæller Helene, som tidligere har boet mange år i USA og faktisk også været med til at starte den amerikanske gårdhundeklub, da hun boede derovre.
– I USA må hundene ikke bruge FCI’s racestandard, der skal de have deres egen. Men den amerikanske gårdhundeklub havde et ønske om, at vi i Danmark og Sverige havde gennemset og godkendt det, de fik nedskrevet, så det har vi lagt en masse arbejde i, forklarer Helene, der også har været med til at udvikle det amerikanske dommermateriale på vegne af hjemlandenes klubber, som skal bruges til at uddanne dommere.
Dette samarbejde har ikke kun været afgørende for at etablere racen i USA, men har også sikret, at racens sundhed og standarder forbliver intakte. – Det var vigtigt for os at sikre, at amerikanske opdrættere havde adgang til racens oprindelige genetiske materiale både gennem parringer, import og via frostsæd, siger Helene og tilføjer: – Ellers risikerede vi, at racen ville udvikle sig til en amerikansk version af racen.
Fra gårdhund til sportsstjerne
En interessant detalje ved racens vej til anerkendelse er dens popularitet i hundesportsverdenen. I USA er den dansk/svenske gårdhund blevet anerkendt som en alsidig arbejdshund og har gjort sig bemærket i discipliner som Flyball, agility og Dock Diving. Denne profilering har resulteret i, at racen er blevet placeret i AKC’s ”Working Group”, selvom den traditionelt hører hjemme blandt schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde i FCI-gruppe 2.
– Det er fascinerende at se, hvordan amerikanerne har tilpasset racens image, siger Helene.
– De har nærmest fået den fremstillet som en uundværlig arbejdshund for landmænd på trods af, at den mest af alt er en familiehund. Det viser deres dygtighed til at markedsføre racen.
I AKC's "Working Group" er den dansk/svenske gårdhund kommet i selskab med hunde som berner sennenhund, boxer, dobermann, grand danois, mastiff, rottweiler, sankt bernhardshund og siberiak husky.
En lys fremtid for racen
Den dansk/svenske gårdhund har allerede opnået mere, end mange turde håbe på. Fra dens ydmyge begyndelse som en rottefanger på skandinaviske gårde er den nu på vej til at blive en international stjerne. Anerkendelsen fra AKC er ikke kun en triumf for racen, men også for de opdrættere og entusiaster, der har arbejdet utrætteligt for at gøre det muligt.
– Det har været fantastisk at se, hvordan racen er blevet modtaget i USA, siger Helene Riisgaard Pedersen. – For mange amerikanere repræsenterer gårdhunden ikke blot en alsidig arbejdshund, men også en form for livsstil. De sætter pris på dens energi, intelligens og evne til at tilpasse sig familiens behov.
Hun fremhæver også vigtigheden af de amerikanske opdrætteres entusiasme: – De har virkelig taget ejerskab over racens udvikling og vist en imponerende dedikation til at opbygge avlsprogrammer af høj kvalitet.
Det er dog ikke kun opdrætterne, der har haft betydning. Helene understreger, at anerkendelsen i AKC også er et bevis på den styrke, der ligger i internationale partnerskaber: – Når specialklubber kan stå sammen på tværs af landegrænser og arbejde mod et fælles mål, kan man virkelig opnå noget stort. For mig er det ikke bare racen, der fejres – det er hele fællesskabet bag den.
Fremtiden for den dansk/svenske gårdhund i USA ser lovende ud. Den første store milepæl er nået, men Helene Riisgaard Pedersen minder om, at arbejdet langt fra er slut: – Anerkendelsen er blot starten. Nu gælder det om at fastholde racens eksteriørmæssige kvalitet, sundhed og oprindelige karakter, så vi kan sikre, at den fortsat bliver værdsat som den unikke hund, den er.
Mange hunderacer oplever problemer med indavl og genetiske sygdomme. For nationalracen den dansk/svenske gårdhund er løsningen heldigvis nærliggende. Gennem indmønstring af hunde uden stambog kan racen få tilført ny genetisk variation og dermed sikre en sund og robust fremtid for racen.
Den danske hunderace dansk/svensk gårdhund, er netop blevet fuldt godkendt af den amerikanske kennelklub (AKC).
Lørdag den 28. oktober var alle nationalracer for første gang nogensinde samlet under ét tag.
Bliver den nye amerikanske præsident Joe Biden, får USA igen et hundemenneske i Det Hvide Hus
En noget speciel genforening udspillede sig for et par uger siden i USA, hvor en ejer blev genforenet med sin hund efter tre år
Et opslag fra en amerikansk dyreorganisation er gået viralt, og man forstår godt hvorfor
Godt nok er denne historie amerikansk, men det kunne lige så nemt have foregået i Danmark, derfor vælger vi at bringe historien
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Helen Riis og hendes kæreste rejser til Norges fjelde med deres hunde, hvor de oplever naturens storhed, fysisk udfordring og et stærkt fællesskab. Vandreturene er krævende og kræver både træning, planlægning og godt udstyr, men giver uforglemmelige minder og dyb samhørighed.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Når først beslutningen er taget, og drømmen om en lille, logrende hvalp går fra tanke til realitet, kan det være svært at lægge følelserne helt på hylden for at forholde sig til de lidt mere praktiske sider af hvalpekøbet. Men før du lader dig rive med af nuttede hvalpehoveder, små poter og den bløde hvalpemave, er der måske noget, du ikke helt har stillet skarpt på endnu.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
