Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Det begyndte uskyldigt. Et tæppe i sofaen, en fast plads til madskålen og måske en regel om, at hunden ikke måtte være i sengen. Et par måneder senere står du i køkkenet og skærer ost i mikroskopiske bidder til et dyr, der har sin egen seng, men sover i din. Her er ti regler, som mange hunde tilsyneladende får indført helt uden generalforsamling.
1. Sofaen tilhører hunden
Du må selvfølgelig gerne bruge sofaen. Det er trods alt dig, der har købt den. Men hunden vælger først, og hvis den har besluttet sig for at ligge på tværs over tre sæder, må du arbejde med den plads, der er tilbage. Forsøg på at flytte den bliver mødt med et blik, der antyder, at du netop har bedt et ældre menneske forlade sit barndomshjem. Til sidst sidder du yderst på kanten med et ben på gulvet og tænker, at det egentlig også er meget hyggeligt.
2. Al menneskemad skal kontrolleres
Der findes ingen privat mad i et hjem med hund. Alt, hvad du putter i munden, skal først gennemgå en grundig kvalitetskontrol. Hunden behøver ikke vide, hvad du spiser, og den behøver bestemt ikke kunne lide det. Den skal bare lige se det. Gerne meget tæt på. Hvis varen vurderes egnet, forventes en mindre prøve udleveret. Hvis du afslår, følger typisk en længere periode med stirren og et suk så tungt, at man skulle tro, du havde ødelagt hele dens barndom.
3. Badeværelset er fællesareal
Privatliv er et gammelt menneskeligt koncept, som hunden ikke anerkender. Lukker du døren til badeværelset, vil der hurtigt opstå mistanke om, at noget foregår uden hundens deltagelse. Først kommer snuden under døren, derefter måske en pote, lidt kradsen og til sidst den bekymrede stilhed, der får dig til at føle, at du har efterladt hunden alene på en rasteplads. Når døren åbnes igen, bliver du mødt med stor lettelse og muligvis en ekstra grundig kontrol af, hvad du egentlig lavede derinde.
4. Køleskabet åbnes under opsyn
Hunden kan sove tungt i et andet rum og være fuldstændig ude af stand til at høre sit eget navn. Men den svage lyd af køleskabsdøren, der åbnes, registreres øjeblikkeligt. Pludselig spawner den bag dig. Ingen så den komme. Ingen hørte poter mod gulvet. Den er bare dér. Det samme gælder ost, leverpostej, skinke og enhver pose, der rasler på en måde, som måske, måske ikke, kunne antyde godbidder.
5. Gåturen starter efter hundens ur
Du har planlagt gåtur klokken 17. Hunden mener 16.22. Forhandlingerne begynder diskret med et blik mod døren. Derefter et blik på dig. Så kommer den demonstrative placering midt i gangen, et stort suk og endnu et blik, denne gang med tydelig bekymring over, at du tilsyneladende har glemt en rutine, I har haft i årevis. Klokken 16.31 står du med jakke og snor. Hunden havde ret igen.
6. Sengen har flydende ejerforhold
Du har betalt for sengen, madrassen, lagnet og dynen. Alligevel er din brugsret overraskende begrænset. En hund på 15 kilo kan i sovende tilstand udvikle et arealbehov på størrelse med en mindre pony, særligt hvis den ligger diagonalt. Du vågner med ét ben uden for madrassen, en halv pude og omkring 11 procent af dynen. Hunden ligger midt i sengen, helt afslappet og tilsyneladende tilfreds med, at alle har fundet deres naturlige plads.
7. Gæster skal sikkerhedsgodkendes
Ingen besøgende får adgang uden kontrol. Hunden gennemfører ved ankomst en komplet sikkerhedsscreening bestående af snusen til bukseben, sko, tasker og hænder. Har gæsten mødt en anden hund tidligere på dagen, bliver sagen straks opgraderet. Når kontrollen er afsluttet, kan vedkommende få lov til at sætte sig. Herefter forventes det naturligvis, at gæsten bruger en passende del af besøget på at hilse ordentligt på hunden.
8. Gulvet er hundens arbejdsområde
Hunden har ret til at placere sig hvor som helst og når som helst, især på steder hvor mennesker færdes. Favoritterne er køkkengulvet lige bag dine fødder, gangen foran hoveddøren og området umiddelbart ved siden af sengen. Legetøj må samtidig fordeles strategisk i hele boligen. Et hårdt tyggeben på et mørkt gulv midt om natten betragtes ikke som en fælde. Det er bare dårlig planlægning fra din side.
9. Opmærksomhed kan altid omfordeles
Hvis du taler i telefon, arbejder, læser eller forsøger at føre en samtale med et andet menneske, har hunden ret til at vurdere, om opmærksomheden er fordelt korrekt. Er den ikke det, griber hunden ind. Det begynder ofte med en næse under armen og kan udvikle sig til en pote på låret, et hoved oven på tastaturet eller en meget målrettet placering mellem dig og den person, du forsøgte at tale med. Budskabet er tydeligt: Der findes vigtigere ting.
10. Hunden har altid en forklaring
Hunden stjal ikke sokken. Sokken lå et forkert sted. Hunden gravede ikke haven op (det var katten!). Den undersøgte jorden. Den tiggede ikke ved bordet. Den observerede måltidet. Og den gøede bestemt ikke uden grund, for du opdagede tydeligvis ikke den mistænkelige person, der gik forbi huset med en paraply.
Så nej, hunden har ikke overtaget hjemmet. Den har bare indført nogle få praktiske regler, optimeret driften og placeret sig selv øverst i organisationsdiagrammet. Du bor der stadig, og din funktion er vigtig. Nogen skal jo betale for sofaen, maden og de tyggeben, der ligger midt på gulvet.
Artiklen er skrevet med et smil på læben og en god portion kærlig overdrivelse. Hunde er selvfølgelig forskellige, men mon ikke de fleste hundeejere kan genkende bare lidt af det?
