Epileptiske anfald fremkaldes af stor elektrisk aktivitet i hjernen, og kan være alt fra små, såkaldte fokale, anfald med mindre krampelignende trækninger i enkelte dele af kroppen, til voldsomme, generaliserede, anfald hvor hele kroppen påvirkes. Fælles for begge typer af anfald er, at de består af ensformige, ufrivillige bevægelser, ofte med stivhed og kramper, der forekommer i kortere episoder.
Overordnet set opdeles epilepsi i to grupper; idiopatisk og sekundær. Sekundær epilepsi forekommer som følge af sygdom eller skade på hjerne, som eksempelvis en hjernetumor. Den idiopatiske, er en type af epilepsi, der fremkommer uden sammenhæng med anden sygdom, og den antages at have en genetisk årsag.
Det er ikke muligt at teste hunde for epilepsi, og derfor stilles diagnosen som en udelukkelsesdiagnose – det vil sige at man udelukker alle andre årsager til anfaldene. Skal din hund undersøges for epilepsi, vil den derfor som regel gennemgå flere prøver, herunder blandt andet blodprøver, urinprøver og røntgen – og ofte også MR- eller CT-scanning og undersøgelse af rygmarvsvæsken. Det er muligt at behandle hunde for epilepsi, men ikke alle hunde bliver anfaldsfri. I mange tilfælde er det dog muligt at nedsætte antallet af anfald og mindske deres voldsomhed.
Hvad skal man gøre hvis ens hund får et anfald?
Inden et anfald vil mange hunde udvise mindre adfærdsændringer. Det kan eksempelvis være øget uro, øget opmærksomhedssøgende adfærd eller andre mere eller mindre tydelige ændringer.
Når anfaldet er i gang, er der nogle ting du kan gøre:
1. Sørg for, at din hund ikke kan komme til skade
Fjern alt omkring hunden, der kan skade den. Det kan være ting, den kan ramme ind i, eller ting der kan falde ned over den. Pas på at den ikke vikles ind i ledninger eller andet der ligger i nærheden. Du skal ikke forsøge at holde hundens hoved eller trække dens tunge ud af munden, da der er stor risiko for at du bliver bidt.
2. Sluk lyset og vær stille
Det er vigtigt at hunden udsættes for så få sanseindtryk som muligt under et anfald. Det vil sige, at du bør slukke lyset, rulle gardinerne ned, slukke eventuel musik eller fjernsyn og tale i et lavt tonelege.
4. Film hunden under et anfald
Det kan være meget nyttigt for dyrlægen, at se hvordan anfaldene ser ud. Har du mulighed for det, er det en god idé at tage mobiltelefonen frem og optage anfaldet.
5. Bliv hos hunden
Når anfaldet slutter, vil hunden ofte være fortumlet og desorienteret. Forlad derfor ikke hunden, men bliv hos den indtil den er helt sig selv igen.
6. Før en anfaldsdagbog
Skriv ned hvor ofte hunden får anfald og hvor lang tid de varer. Det vil være med til at hjælpe dyrlægen med at finde frem til den bedste behandling. Hvis hundens anfald varer mere end fem minutter, eller den har haft flere på en dag, skal du straks kontakte din dyrlæge.
/Astrid Gerd Holtet, dyrlæge
KILDE: www.epilepsihund.dk
Nyt fransk studie tyder på, at hunde kan snuse sig frem til patienter med epilepsi. Danske forskere er dog uenige i konklusionen
Før Jacob fik sin epilepsihund, Gaia, havde han i gennemsnit 7 epileptiske anfald om ugen. Nu har han været anfaldsfri i halvandet år, og han er overbevist om, at det er Gaias fortjeneste
Har I en kontorhund på din arbejdsplads? Hvis ikke, så kan det være I skulle få én – et nyere amerikansk studie har nemlig vist, at tilstedeværelsen af en hund fremmer samarbejdet hos mennesker
Mange hunde kan finde på at sætte sig foran fjernsynet og stirre, som om de følger med i handlingen, men forstår de overhovedet, hvad der sker på skærmen? Og kan tv have en positiv effekt på deres trivsel, eller er det bare underlig adfærd?
Løg er en vigtig bestanddel af mange retter. Men må vi egentlig give vores hunde løg? Svaret kommer her
Fra den 1. juli kan både lokale hundeejere og gæster på Rold Gl. Kro forkæle deres hunde med vask, klip og spa i trygge og rolige omgivelser, og de første bookinger er allerede i hus.
Den sidste tid er der fundet flere brød med rottegift i Slagelse. En hund har allerede spist af giften
Bliv set på dine gåture og undgå uheld, når du lufter hunden i mørket
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Sommeren kan være hård for vores firbenede venner. Hunde har svært ved at komme af med varmen, og derfor skal du som ejer tage særlige hensyn, når solen bager. Her får du gode råd til, hvordan du holder din hund sund og glad i sommervarmen.
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Den elskede schipperke Ludo blev på hans 14 års fødselsdag fejret med flag og forkælelse på Rold Gl. Kro - Danmarks første hundekro af hans ejer, Ann-Christina Nielsen, som har fulgt ham tæt gennem et langt hundeliv med både sygdom, triumfer og kærlighed.
Helen Riis og hendes kæreste rejser til Norges fjelde med deres hunde, hvor de oplever naturens storhed, fysisk udfordring og et stærkt fællesskab. Vandreturene er krævende og kræver både træning, planlægning og godt udstyr, men giver uforglemmelige minder og dyb samhørighed.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Fra sommertræning i baghaven til 30 titler og stjernestatus. For Sofus, der fylder fire år i dag, er Sirius blevet en livsglad livsstil, og sammen med ejer Margit har han fundet en hverdag fyldt med motivation, glæde og samarbejde.
