Charlotte Laursen
Hej til alle Hunden.dk’s læsere igen er det blevet min tur til at skrive for jer. Dagens indlæg bliver et af de kortere, da “jagthundesæsonen” først for alvor starter nu her, og vi kan dermed snart begynde at gå på markprøver igen og selvfølgelig også jagt, men altså derfor heller ingen resultater at berette om endnu. Men i hvertfald Jeg glæder mig helt vildt, det bliver så dejligt at komme igang igen. Det betyder dog også træning og massere af det, og det altså det, som det meste af min og hundens tid bliver brugt på på nuværende tidspunkt. Derudover er jeg begyndt på jurastudiet d. 20 august, hvilket også tager også en del tid, og jeg tager da mig selv i af og til at ønske, at der var flere timer i døgnet, når vi også driver Hundecenteret ved siden af. Men jeg tror nu på, at jeg nok skal nå det hele alligevel, jeg har heldigvis masser af gode mennesker omkring mig, som hjælper til og støtter mig .
Slutteligt kan jeg også fortælle at min yderst seje farfar på 82, i sidste uge bestod vand, slæb og appoteringsprøven med Atrayente fear of Darya, som han træner for mig. Jeg bliver gang på gang imponeret af den gamle herres passion for hundesporten, og det giver mig en utrolig glæde, når han ringer og spørger, om han må komme med os på diverse prøver (han kan ikke så godt lide at køre langt). Til det spørgsmål vil mit svar altid være ja, han skal endelig bare blive ved, så længe han kan og vil, for jeg nyder de stunder vi har sammen i “hundeverdenen” så utrolig meget. Jeg synes, det er fantastisk dejligt at kunne få lov at tage ham med, og på den måde gengælde de mange gange, han har kørt mig land og rige rundt og har stået bag mig og støttet mig, ligegyldig om resultaterne har været gode eller dårlige, det har ført til, at vi i dag har et helt særligt bånd.
Det var alt for denne gang, kan i alle have en rigtig dejlig weekend sammen med jeres firbenede venner.