Jeg hedder Charlotte Hoog Møller og er født i Odense i 1979. Jeg flyttede til Paris i 1997 som 18-årig for at lære fransk. Der mødte jeg så min mand allerede starten af '98 og kom så pludselig aldrig hjem til Danmark igen, da Victoria blev født hernede i 2001 og senere Mads i 2006.

Vores familie startede med at dyrke canicross i starten af 2015 da vi fik vores første hund Indra, en malinois, som jeg skulle bruge til mit nye arbejde som hundevagt i den franske metro. Snart kom en lille ny til familien, og langsomt men sikkert voksede flokken sig større og større med et mere målrettet valg af hunde med profiler til Canicross, Bikejoring og Dog-scooter. Således har vi nu to Malinois, to adoptererede gadekryds og fire eurohounds.

Vi bruger al vores tid og ressourcer på vores hunde og vores sport, også selvom vores børn nogle gange synes, det bliver til for meget hund. Det er vigtigt for mig at forklare, at det aldrig har været vores børn som har plaget om at få mange hunde, og at til trods for at det utvivlsomt er Mads den stærkeste løber i familien (nummer to til verdensmesterskabet sidste år), så vælger vi ikke hunde specielt til ham, men hunde som vi kan lide at være sammen med, og som min mand og jeg begge kan holde til at løbe med om et par år når Mads flyver fra reden.

En helt almindelig weekend

Sidste weekend var Nicolas, Mads og jeg alle tre kvalificeret til det franske mesterskab i Canicross. Mads som Junior, og Nicolas og jeg som Master 1. Vi ankom til det lune sydfranske om fredagen til vores obligatoriske dyrlægekontrol, afhentning af startnummer og briefing i en festlig, men seriøs stemning. Nye regler inden for ICF (International Canicross Federation), samt forkortelsen af ruten til morgendagens løb, blev forklaret til alle, bla. Mht. de høje temperaturer i forhold til sæsonen.

Som sædvanligt gik vi ruten igennem med et par af vores hunde, og vi var alle meget begejstrede for det vi skulle ud på næste formiddag til trods for den korte distance (idéen om at kører 800km for at løbe 2 gange 2,6km kan godt virke lidt voldsom. Men det vigtigste for os hundeejere i denne sport, er naturligvis vores firbenede venners velfærd!)

Lørdagens løb blev afholdt på perfekte forhold i total respekt af FSLC 's regler (Fédération des sports et Loisirs Canins, der ligger under ICF og som udelukkende er for mono-dog sporten i Frankrig ).

Mads og Prague kom ind som sjette team ud af 279 finishers, kun syv sekunder fra første-  og andenpladsen. Men første Junior  og med godt 30 sekunder ned til nummer to Junior.

Nicolas og Shake it Up, samt Gaby og jeg kom ind som henholdsvis nummer 117 og 118 ud af de samme 279 finishers.

Resten af lørdagen blev brugt til at snakke med venner fra hele landet og mange hunde løb frit og roligt omkring på parkerings-arealerne ud over store plantage områder.

Læs også: Rekordmange deltog i digitalt velgørenhedsevent for hunde

Hunde var døde

Søndag morgen da vi stod op og skulle til at køre fra vores hotel 20 minutter fra Vauvert (der hvor mesterskabet blev afholdt), fik vi de første beskeder om, at hunde var blevet dårlige af et eller andet, og hunde måske var døde på pladsen så vi skulle passe på når vi kom frem.

Helt lost og uden mulighed for på dette tidspunkt at vide, hvad der reelt var i gang, kom vi frem til parkeringspladsen kl. 7.45 og var forvirrede over at møde konkurrenter i modsat vej og en kø, der var ved at danne sig. Flere beskeder kom ind over vores telefoner med informationen om kødbollerne. Mads havde bare mest lyst til at køre væk med det samme, men vi prøvede at holde os i ro, da der kun var tale om ét område der var angrebet.

Vi kørte alle op til startområdet, hvor der umiddelbart ikke skulle være noget, da der havde været vagt på hele natten. Stemningen var ubehagelig, og vi blev bedt om at kun tisse vores hunde af i helt kort snor og med snuden i vejret.

Det var nu klart for alle, at tre hunde var omkommet ved spisning af forgiftede kødboller lagt bevidst ud på området i løbet af natten. Ejerne til disse tre hunde var blandt de første konkurrenter, der kom frem til opvarmning ved 6.30-tiden inden bikejoring-løbet. De tre første ofre, har formentlig reddet mange, mange andre hunde, som ellers også ville have rørt ved giften, hvis flere hunde var kommet på luft samtidigt. Rygtet om aflysning af resten af mesterskabet begyndte at sprede sig og da vores gode ven Kevin pludselig tog sin hund Togo i armene foran os og der blev råbt efter dyrlæge, var mit hjerte ved at stoppe. Jeg havde en klam fornemmelse af, at der pludseligt ville blive råbt efter dyrlæger fra alle sider, og folk ville komme løbende med deres døende hunde i armene! Jeg trak min hund helt ind til mig og gik med det samme de 30-40 meter tilbage til vores hunde-trailer, hvor min mand og jeg satte hundene ind i deres bokse. Tiden stod stille. Alle kiggede efter Kevin med Togo, der blev hjulpet af dyrlægerne og tårer løb ned ad kinderne på de fleste omkring os. Speakeren samlede os sammen til akut-briefing og med korte og fornuftige ord blev resten af dagens løb aflyst, mens alle deltagere og tilskuer hyldede denne beslutning, taget af vores forbundsformand, Yvon Lasbleiz og hans team (ligeledes formand af ICF).

Emmanuelle Cottin, overdyrlægen i FSLC, fortalte, at det højst sandsynligt var et meget, meget stærkt produkt mod skovsnegle (Temik), som har været ulovligt i Frankrig siden starten af år 2000. Denne gift reagerer og slår ihjel på ca. 5-10 minutter, uden nogen form for redning, når giften først er optaget af dyret, eller børn f.eks.

Alle folk til stede hjalp følgende med at gå hele området igennem på rækker for at prøve at finde så mange kødboller som muligt og for at undgå en større naturkatastrofe, da også katte, kaniner og endda en ræv blev fundet livløse langs den lille vej op mod parkeringspladserne. Kødboller blev også fundet omkring de vandkar der var sat op på selve ruten til løbene og det var et kæmpe held at ingen hunde i bikejoring kategorien søndag morgen havde stoppet op for at røre ved det!

Hjem med alle vores hunde

Læs også: Frygtelig tragedie i Frankrig

Stemning var tung, alvorlige udtryk kunne læses på alle tilstede og selvom det var besluttet at afholde præmier-ceremonien, med accept fra ejerne af de tre afdøde hunde, så var det svært for alle at fejre vores franske mestre fra lørdagens løb. Det var derfor med blandede følelser, vi hyldede vores søn Mads og hans hund Prague, endnu engang Junior Mester i Canicross. Normalt har vi altid vores hunde med på podiums, men denne gang måtte de vente i deres bokse uden at kunne tage del af æren.

Jeg selv måtte nøjes med min fjerdeplads opnået om lørdagen med kun to små sekunder op til tredjepladsen, men dette er for mig fuldstændig irrelevant i denne situation: vi kom sikkert hjem med alle vores fem hunde, ikke som tre af vores venner som måtte tage turen hjem med tomme bokse.

Kevins hund, den fjerde hund som kun havde slikket en smule savl fra én af de tre omkomne hunde, blev kørt til det nærmeste dyrehospital i Montpellier hvor han blev holdt under opsyn og på drop de følgende 24 timer.

De næste par dage /uger vil være afgørende for Togo's fremtid.

Desværre havde jeg sagt fra starten, at det nok ikke var slut endnu for alle de, der bor tæt på området, og dem der er vant til at træne med deres hunde i plantagen, vil være udsat for forgiftning i lang tid da, dette produkt kan holde sig aktivt i flere år, også i vand. Der gik da heller ikke mere end to dage før et fjerde og femte offer kom til listen, da en beboer op ad vejen mistede kontrollen på sin unghund. Den nåede at løbe ud mellem benene på ejeren, og direkte optog giften der nok har været til stede lige ved siden af deres have til trods for søgning de sidste 48 timer inden. Damens anden hund Markus, nåede desværre at slikke den unge Clochette der var ved at dø, og den blev også pludselig meget syg. Pt. lyder det sig at Markus er kommet sig siden, men Clochette døde inden for 10 minutter som de 3 andre, Opale, Palma og Oslo

I dag er hele den store canicross-familie dybt berørt af denne forbrydelse. Hvem kan stå bag en så grusom handling mod uskyldige dyr, og finder vi nogensinde gerningsmændene?

Det er desværre ofte i krise-situationer at man bemærker hvor vigtigt det er at have seriøse strukturer i form af forbund med præcis viden om aktiviteterne der dyrkes lokalt men i forbundets navn. Dette er den hovedsagelige grund til, at jeg prøver at hjælpe Danmark i gang med et selvstændigt canicross forbund for mono-dog sporten under ICF. Dette ville blandt andet give adgang til danske teams til kommende EM-og VM-løb inden for bikejoring, Dog-scooter og canicross for danske hunde-ejere med alle racer (Regler for kvalifikationer er pt ikke fastlagte, da vi venter på svar fra Icf).

Jeg krydser fingre for at ansøgelsen indsendt til the International Canicross Federation vil blive modtaget med succes i løbet af foråret

Det franske canicross-forbund er i sorg, men stærkere sammen end nogensinde

Læs også: Frankrig: Hund hjælper ofre