Udstillingssæsonen er blevet skudt i gang, og marktræningen har vi også taget hul på, og det har været SKØNT at komme i gang igen. Derudover er jeg flyttet, men det er mindre vigtigt. Det interessante er, at det har givet mig muligheden for at påbegynde en drøm, som jeg efterhånden har gået med i længere tid, nemlig det at etablere en hundetrimningssalon.
Myrna og John
Jeg har efterhånden trimmet hunde i rigtig mange år, da jeg jo altid selv har haft ruhåret racer. Som barn hjalp jeg ofte med plukning og klipning i min fasters hundepension, og jeg har altid fundet det meget interessant. Så da jeg for år tilbage blev færdig med 9. klasse og havde besluttet mig for, at tiden efter skulle bruges på sabbatår, blev hundetrimning også en naturlig del af det. Igennem min familie tog jeg derfor kontakt til Myrna Steensgaard Madsen og søgte om praktik. Myrna og hendes mand John tog imod mig med åbne arme, og de lod mig flytte ind i de to måneder, mit praktikforløb varede. Jeg lærte utroligt meget i min tid hos Myrna, og jeg fik trimmet et utal af hunde heriblandt masser af forskellige racer. Jeg fik altid meget ros hos Myrna, og hun var meget bestemt i hendes overbevisning om, at det var hundetrimning, som jeg burde beskæftige mig med fremadrettet. Men jeg vidste ikke rigtig, var jeg mon virkelig dygtig nok? Og var det i hele taget noget for mig?
Stolt og taknemmelig
Myrna er her desværre ikke længere, hun gik bort sidste efterår. Jeg mødte hende få måneder forinden til et weekendkursus for ruhårede hønsehunde, hvor jeg underviste i trimning. Inden hendes sygdom havde det været Myrna selv, der havde undervist på dette kursus. Hun blev glad for at se mig der. Det gjorde hende glad, at jeg gjorde noget ved det, hun netop mente, jeg var så dygtig til. Det var dog tydeligt for mig at mærke skuffelsen, da jeg fortalte hvor lidt, jeg egentlig beskæftigede mig med det til hverdag. Efter jeg var rejst videre i mit sabbatår, var det ikke blevet til meget mht. trimning. Da jeg fik mit kørekort, havde jeg forsøgt at komme lidt i gang igen ved i stedet at tage ud til kunderne. Det fungerede OK, men jeg synes, at det var svært, når man ikke havde en fast base, og derfor blev det ikke til så meget, som jeg egentlig gerne ville og burde. Men nu er tiden altså kommet. Der er blevet malet, skruet, sømmet og købt stort ind, og jeg er nu klar til at åbne min egen salon. Jeg er ked af, at Myrna ikke er her til at se den, men jeg håber på, at hun ville have været stolt. Jeg er i hvert fald evigt stolt og taknemmelig over, at det var hos hende, at jeg fik lov at lære.
Det ovenstående billede viser, hvordan salonen er kommet til at se ud. Jeg er selv yderst tilfreds med resultatet, og jeg havde ikke turde håbe på, at det ville blive så godt. Personligt var det en meget stor beslutning, da der også er et stort økonomisk aspekt i forbindelse med det, fordi jeg havde besluttet mig for, at hvis det skulle gøres, så skulle det gøres ordentligt. Det har derfor også betydet opgradering af maskiner, sakse mm. Lige nu venter jeg for eksempel på en ny type trimmemaskine, som er på vej hjem fra Finland. Derudover er det også lykkedes mig at finde et elektrisk trimmebord, så det bliver nemt for hundene at komme op og ned.
Store drømme
Det har også været muligt at få plads til badefaciliteter, så de kunder, der måtte ønske det, kan få en nyvasket hund med hjem. Efterhånden tror jeg altså, at jeg er ved at være godt udstyret til for alvor at komme i gang, men værende lidt af en grejfreak kunne jeg forestille mig, at der snart igen kom nye ting på ønskelisten. Overordnet har det taget hårdt på opsparingen, men jeg tror på projektet og håber, at det kommer til at gå så godt, at det er muligt at spare op til, at jeg senere kan dygtiggøre mig yderligere. Jeg har størst erfaring med de ruhårede racer, altså de typer hunde, som skal plukkes. Derudover klipper jeg til det, som jeg vil kalde hverdagstrim. Jeg mangler stadig at lære mere om at klippe i faconer og decideret udstillingstrim, men jeg håber, at det bliver muligt at uddanne mig yderligere med tiden.
Salonen er beliggende i Hammel, og er den første hundeaktivitet på stedet ud af mange. I fremtiden vil her blive etableret hundepension, med alt hvad en hund måtte drømme om til sin ferie. Wellness-delen, som trimning hører under, vil blive udvidet med bl.a. massage. Her vil også blive opført hundesvømmehal både med mulighed for sjov men også målrettet genoptræning. Hundefitness skal der selvfølgelig også være og meget mere af. Selve pensionen vil byde på flere typer bokse med forskellig opbygning og indretning, så det som ejer bliver muligt selv at bestemme og tilpasse alle aspekter af hundens ferie.
Det var alt for mig i denne omgang, tusinde tak fordi i læste med. Må i få en rigtig dejlig weekend i selskab med jeres firbenede venner.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
Vi bringer her Charlotte Laursens første blogindlæg om Skarø Prøven. Fortsættelse følger i næste uge
Det er blevet Charlotte Laursens tur til at blogge for hunden.dk igen. Og man må sige, at hun leverer en rørende og dejlig tekst, som alle kan bruge.
Godeftermiddag til alle Hunden.dk’s læsere. En ny måned er begyndt, og det er igen blevet min tur til at blogge for jer.
Charlotte Laursen har travlt med træning, studie og arbejde. Heldigvis har hun ikke for travlt til at hylde sin kære farfar
Dagens blogger er Charlotte Laursen, og hun fortæller om et indholdsrigt år med op- og nedture
Charlotte Laursen er vokset op med ruhårede hønsehunde. I foråret overtog hun sin farfars kennel, og blev dermed kennelejer i en alder af kun atten år
I Kjellerup kan ma nu få vasket hund på Circle K. Ideen opstod, da Charlotte Thomsen blev træt af at vaske hund hjemme på badeværelset
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse