Privatfoto

Det var en bidende kold morgen, hvor der havde været nattefrost, og humøret var højt blandt de fremmødte prøvedeltagere. Efter en lang vinter med omfattende nedlukning af samfundet, var det faktisk også rigtigt dejligt at se nogle flere mennesker igen og lave noget, der føltes lidt normalt.

Ikke desto mindre blev sommerfuglene ved med at flagre rundt i maven op til Vixens første slip i marken. I modsætning til mor-Sansa er Vixen heldigvis mindre følsom i forhold til at blive påvirket af mine nerver, og det var nok meget godt!

Den første del af slippet var på en græsmark. Det kan være meget godt til lige at komme i gang med søget i et terræn, hvor chancen for fugle måske er lidt mindre. Kort efter skulle vi dog over en grøft, og ind på vinterraps. Vixen startede lidt uheldigt med at suse efter makkerhunden, som gjorde alt for at ignorere hende og passe sit arbejde, og der gik et par minutter før hun koblede sig fri og begyndte at søge selvstændigt i marken i stedet for. Det er ikke en stor forbrydelse så længe man stadig er i unghundeklasse, men det er noget, som man helst skal få vænnet sin hund af med - Den skal fokusere på at gå på jagt og ikke pjatte med makkerhunden.

Så gik det ellers meget godt - lige indtil Vixen løb på et elektrisk hegn i den ene side af marken, hvor der var en hestefold. Efter det blev hendes søg i marken (forståeligt nok) lidt mere forsigtigt, og der gik lidt før hun fik arbejdet sig op igen. Desværre var der ingen fugle i det første slip. 

Læs også: BLOG: Vi kombinerer arbejde, træning og ferie

Andet slip var på endnu en rapsmark. Indtil da havde der ikke været så meget gang i fuglene, men nu begyndte vejret at blive lidt bedre og mere “agerhønevenligt”. Heldigvis kom vi lidt bedre fra start denne gang. Vixen gik hurtigere i gang med at søge rigtigt i marken i stedet for at chikanere makkerhunden. På et tidspunkt var det faktisk lige omvendt - Makkerhunden kom buldrende over i hovedet på hende, og selvom den vist ikke var grov, blev Vixen alligevel lidt trykket af den, og fik igen en dum afbrydelse i sit flow. Hun kom dog hurtigt i gang igen, og kom ud i nogle store, fine slag, som fuldt levede op til mine egne forventninger. 

Midt i slipper blev makkerhunden skiftet ud. Det gav endnu et stop, imens vi ventede på den nye makker, men sådan er gamet. Da vi kom i gang igen, begyndte Vixen ret hurtigt at søge mere offensivt frem i terrænet - Hun lod til at have noget fært i næsen, så jeg lod hende løbe. Pludselig tog hun stand, og jeg skyndte mig at give tegn til dommeren, som fulgte med mig op til Vixen. Da vi nærmede os, løftede han sin signalpistol - Det er tegn til at situationen er “jagtbar” og hunden må rejse fuglen. Med jagtbar menes, at hvis dommeren havde været skytte på en “rigtig” jagt, ville han være indenfor en afstand, hvor det ville give mening at skyde til fuglen.

Jeg siger “JA!” til Vixen som kommando til, at hun må bryde standen og rejse fuglen - hvilket hun øjeblikkeligt gør. Et par agerhøns kommer på vingerne og flyver derfra imens skuddet fra pistolen lyder bag os. Og Vixen følger efter. Laaaangt efter. Ud over resten af rapsmarken, over en lille landevej, ind på den næste mark og om bag en gård. Hun er helt immun over for fløjten, men det havde jeg jo nok lidt på fornemmelsen efter de erfaringer vi gjorde os til træning tidligere på ugen. I unghundeklassen må hunden heldigvis godt prelle (forfølge) vildt uden at det automatisk er “farvel og tak for i dag”, men dommerne kan have lidt forskellige meninger om, hvornår det koster en grad i præmieringen. 

Bedømmelsen er ovre, og Vixen dukker ret hurtigt op igen og er på vej tilbage imod mig, da hun pludselig slår rundt og tager en ny stand. Jeg kigger lidt forvirret på dommeren, for vi er jo egentligt færdige, men det har Vixen så en anden mening om! Jeg lister op imod hende i håbet om at jeg kan nå at tage hende i halsbåndet og trække hende af standen, så en anden hund måske kan få muligheden, men hønsene letter desværre af sig selv inden jeg kommer tæt nok på… og så tager Vixen da lige turen EN GANG TIL! Nå, point for underholdningsværdien, om ikke andet!

Læs også: BLOG: SUP med PUP

Vixen og jeg trasker tilbage til bilerne og de andre deltagere, og jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde efter det show. Men det var en jagtbar situation, og dommeren affyrede skud, så “et eller andet” får vi jo nok med hjem.

Selvom Vixen egentlig er færdigbedømt, er hun senere ude som “blind makker” for en anden ung vizsla, der stadig ikke har haft chance for fugl. Jeg bliver bedt om at holde søget “defensivt”, for at give den anden hund de bedste muligheder. “Øøøh jo, det er nok lettere sagt end gjort, hvis Vixen får noget spændende i næsen!”, tænker jeg for mig selv. Men vi kommer dog igennem slippet uden at sabotere noget for den anden hund.

Vixen endte med at få en 2. præmie for dagens præstation. Det til tider lidt smalle søg, især i første slip, og den lange løbetur efter agerhønsene trak lidt ned, men jeg var stadig himmelhenrykt over vores debut! At komme hjem fra sin første markprøve med en præmiering, og så endda mindre end en uge efter Vixen første gang havde stand for vilde agerhøns, er altså slet ikke så tosset… for at sige det på jysk!

Med 2. præmien havde Vixen allerede overgået sin mor, og forventningspresset var således taget helt af med yderligere to markprøver og en unghundetest i kalenderen.

Læs også: BLOG: En god skolehund er også en god familiehund