I denne sæson har vi været meget mere på jagt end nogensinde før. De skyldes nok især, at vi har haft adgang til hele to jagtrevirer i denne sæson, og at det derudover er blevet til lidt flere invitationer. Corona-situationen har måske også gjort, at vi har haft bedre tid til jagt, da andre ting har været aflyst eller lukket ned, og jagt heldigvis har været noget af det, vi har kunne lave alligevel uden at gå på kompromis med retningslinjerne.
Udover at det har været dejligt, at komme så meget afsted, så har det også betydet en rigtig god udvikling for Sansa som jagthund. Hun har fået gjort sig en masse erfaringer, været med i mange forskellige terræner og er bare vokset med opgaven fra gang til gang. Og samtidig har jeg fået meget mere selvtillid som hundefører - Jeg behøver ikke være bange for, at vi gør os uheldigt bemærket eller hunden laver unoder.
Når man snakker hundeopdragelse- og træning er der ofte meget fokus på, at det gælder om at få fyldt mest muligt i hovedet på hunden i løbet af det første år, og så er den ligesom “færdiguddannet”, men Sansa - der fylder 5 år til sommer - er et glimrende eksempel på, at man sagtens kan finpudse og videreudvikle på hundens CV hele dens liv, og få rettet op på nogle “skæverter”.
Da Sansa desværre allerede er pensioneret som avlshund, er hun også pensioneret fra mark- og apporteringsprøver. Hun er ganske følsom og bliver påvirket af mine nerver i en prøvesituation, så det gider vi ikke mere. Måske en schweiss-prøve engang i fremtiden, men ellers er det for hendes vedkommende slut med det store prøveræs. Derfor har jeg ikke gået så meget op i at finpudse præcision i øvelserne - På praktisk jagt betyder det ikke det store om der skal fløjtes en eller to gange, eller om afleveringen sidder lige i skabet hver gang. I stedet for har jeg haft mere fokus på at lade hende slå sig lidt mere løs, bruge sine jagtinstinkter og opbygge en glæde ved at komme med på jagt. Og det har helt sikkert virker, for nu tripper hun rundt om os, når vi tager jagttøjet på og Allan finder udstyret frem fra våbenskabet.
I engelsktalende lande omtales vizslaen som en HPR-race, som står for “hunt-point-retrieve”, altså “jag-ta’ stand-apportér”, som meget fint dækker over den alsige, stående jagthunds funktion på jagten - Den jager i terrænet for at finde vildtet, fastholder det med sin stand indtil skytten er parat, og apporterer det fældede vildt. I teorien i hvert fald. For med Sansa har vi haft “hele pakken” til gode. Hun har fundet fugle, taget stand og rejst dem, men hvor apportering ikke har været mulig - enten fordi det ikke har været jagtsæson, skytten ikke har kunne ramme, en anden hund har knaldapporteret eller det på anden måde er gået i kludder. Tilsvarende har hun apporteret vildt, som hun ikke har haft stand for - Harer, råger, duer osv.
Men på en af de sidste jagter lykkedes det så endelig!
Allan og jeg var alene afsted på jagt for at se om der kunne gemme sig en fasan i den lille bevoksning på vores eget jagtterræn. Allan stod klar med bøssen på den ene side af bevoksningen, imens jeg sendte Sansa ind fra den anden side. Meget hurtigt tog hun stand, og jeg kunne se på hendes kropssprog, at den måtte være god nok. På kommando gik hun frem og stødte fasankokken, som flaksede op over buksene - ikke ud mod Allan, men på tværs henover beplantningen. Jeg nåede lige at tænke “Øv, den kan han nok ikke skyde til”, men det kunne han! BANG, og fuglen tumlede ned i budskadset. Sansa fik “Apport”-kommando, selvom hun egentlig var strøget. Men i hendes tilfælde er det bare dejligt med noget selvstændigt initiativ.
Bevares, opsamlingen kunne have været lidt mere elegant og havde nok kostet nogle point til en prøve - Hun fedtede lidt længe med fuglen, der stadig sprællede, men til sidst samlede hun den op og kom løbende stolt ud over marken med den. Så var der ikke et øje tørt!
Weekenden efter var vi inviteret på jagt, hvor der var et par fremmede hunde med. Her kom der også en fasan på vingerne, som blev skudt og landede i skovbunden i nærheden af Sansa. Der var også en anden hund tæt på, dog i snor, og jeg tænkte at Sansa måske ville trække sig - Men nej! Konkurrence-elementet med den anden hund var nok til, at hun prompte samlede fasanen op og kom løbende hurtigt over til mig med den. Så altså en meget bedre apportering end weekenden før. Mor var meget stolt!
Senere på samme jagt havde Sansa en situation inde i et tæt brombærkrat. Normalt er Sansa en lidt sart dame, der helst går uden om brændenælder og tornekrat, men hun blev ved med at rode rundt inde i brombærkrattet, tage stand, gå lidt frem igen, tage ny stand. Jeg syntes ikke rigtigt at det lignede “fasanhabitat” og vi havde været i gang i et stykke tid, så jeg troede at hun var ved at blive træt i hovedet og fandt på overspringshandlinger. Pludselig buldrede en fasanhøne frem fra krattet. Den fløj desværre den forkerte vej i forhold til skytterne, men hunden havde haft ret. Jeg syntes selv, at det havde været en lidt rodet affære, men en af skytterne var så imponeret over Sansas arbejde. Nåhja, det var måske heller ikke så tosset.
Og Vixen? Hun var ikke klar til at komme ret meget med på jagt endnu. Hun har været ude og opleve terrænerne (efter Sansa havde fået eventuelt vildt til at forlade området), og ellers har det bare stået på træning.
I et anfald af overdrevet optimisme er jeg kommet til at melde hende til tre officielle markprøver i marts, men medmindre forsamlingsforbuddet snart bliver lempet, bliver de sandsynligvis aflyst. Det er bare drøn-ærgerligt, men det er jo lige vilkår for alle os hundefolk for tiden. Vi finder nok på noget andet at give os til.
Til tider glemmer vi, at mange af vores hunde er topatleter, som yder store fysiske præstationer fx til jagt, canicross, agility, mv. Derfor har de brug for vores hjælp til at yde deres bedste og undgå skader. I min seneste blog skrev jeg om vigtigheden af at varme op, når vores sports-hunde skal ud og præstere. I dag skal det handle om tiden efter, hunden har været afsted: Hvordan sikrer vi på bedste vis, at hunden hurtigt kommer sig ovenpå kraftanstrengelserne og restituerer bedst muligt
Mange hunde bliver brugt til forskellige typer sport: Agility, lydighed, jagt, cykling, canicross og meget andet. Det stiller krav til hundens fysik – og til tider glemmer vi tobenede vist, at vores hunde faktisk er topatleter, som præsterer på højt niveau. Af og til i mange timer af gangen
Er det en god eller dårlig ide at lade hunde hilse på hinanden, og er det overhovedet nødvendigt?
Jagtområdet har været en kæmpe succes, og de planlægger at udvide med flere racer til næste år, fortæller hundestand-koordinator Johnny Bastian fra Jægerforbundet
Der lever mere end 400.000 hunde af racen galgo espanol i Spanien, hvor de bruges til jagt og væddeløb. Mange af hundene lever under kummerlige forhold, og hvis de ikke duer bliver de smidt på gaden eller skudt. Dokumentaristen Yeray Lopez er bosat i Danmark og har viet sit liv til at kæmpe for et mere dyrevenligt liv for galgoerne
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Vi har netop modtaget dette billede af et kuld hvalp. En af hvalpene kommer du til at kunne følge fra ung hvalp til den er en stor jagthund
Ifølge Naturstyrelsen er det et stigende problem, at løse hunde jagter rådyr. Problemet er steget kraftigt i coronatiden
Der er konstateret smitte hos flere deltagere på udstillingen i Herning. Derfor opfordres alle, der var på udstillingen til at lade sig teste
Kender du symptomerne på en hjerneblødning hos hunde? Vi ser nærmere på hvad sker ved en hjerneblødning og hvad du skal holde øje med
Ungarsk studie peger på, at traumatiske oplevelser kan have langvarige, negative konsekvenser for hunde og i sidste ende forkorte deres levetid
Nytåret står snart for døren, og med det kommer den for hundene frygtelige larm. Her får du lidt gode råd til en god nytårsaften med hunden
Nu kan du se alle billederne fra Herning
I England har man oplevet en enorm stigning i antallet af tyverier af hunde. Nu bliver straffen for den forbrydelse sat væsentligt i vejret
Vi ved alle, at menneskets bedste ven er vores hund. I ”Kærlighed giver pote” – er det en whippet, der hedder ”Bella”
”Opfinderen” af labradoodle, der er en blanding mellem labrador og puddel, kommer med opsigtsvækkende advarsel om den populære blanding
Sødestoffet xylitol er farligt for hunde, fordi det sænker blodsukkeret og kan give forgiftning. Tandpasta, tyggegummi, slik og sukkerfrie varer er eksempler på produkter, der kan indeholde xylitol. Selv en lille mængde xylitol kan få hunden til at få et livstruende fald i blodsukkerniveauet. Alle produkter der indeholder xylitol, bør derfor altid opbevares utilgængeligt for hunden. Agria Dyreforsikring giver her en oversigt over symptomerne, mængden af xylitol der er farlig for hunden, og hvordan du skal behandle hunden i tilfælde af, at din hund har indtaget produkter med xylitol
Der lever mere end 400.000 hunde af racen galgo espanol i Spanien, hvor de bruges til jagt og væddeløb. Mange af hundene lever under kummerlige forhold, og hvis de ikke duer bliver de smidt på gaden eller skudt. Dokumentaristen Yeray Lopez er bosat i Danmark og har viet sit liv til at kæmpe for et mere dyrevenligt liv for galgoerne
