I denne sæson har vi været meget mere på jagt end nogensinde før. De skyldes nok især, at vi har haft adgang til hele to jagtrevirer i denne sæson, og at det derudover er blevet til lidt flere invitationer. Corona-situationen har måske også gjort, at vi har haft bedre tid til jagt, da andre ting har været aflyst eller lukket ned, og jagt heldigvis har været noget af det, vi har kunne lave alligevel uden at gå på kompromis med retningslinjerne.
Udover at det har været dejligt, at komme så meget afsted, så har det også betydet en rigtig god udvikling for Sansa som jagthund. Hun har fået gjort sig en masse erfaringer, været med i mange forskellige terræner og er bare vokset med opgaven fra gang til gang. Og samtidig har jeg fået meget mere selvtillid som hundefører - Jeg behøver ikke være bange for, at vi gør os uheldigt bemærket eller hunden laver unoder.
Når man snakker hundeopdragelse- og træning er der ofte meget fokus på, at det gælder om at få fyldt mest muligt i hovedet på hunden i løbet af det første år, og så er den ligesom “færdiguddannet”, men Sansa - der fylder 5 år til sommer - er et glimrende eksempel på, at man sagtens kan finpudse og videreudvikle på hundens CV hele dens liv, og få rettet op på nogle “skæverter”.
Da Sansa desværre allerede er pensioneret som avlshund, er hun også pensioneret fra mark- og apporteringsprøver. Hun er ganske følsom og bliver påvirket af mine nerver i en prøvesituation, så det gider vi ikke mere. Måske en schweiss-prøve engang i fremtiden, men ellers er det for hendes vedkommende slut med det store prøveræs. Derfor har jeg ikke gået så meget op i at finpudse præcision i øvelserne - På praktisk jagt betyder det ikke det store om der skal fløjtes en eller to gange, eller om afleveringen sidder lige i skabet hver gang. I stedet for har jeg haft mere fokus på at lade hende slå sig lidt mere løs, bruge sine jagtinstinkter og opbygge en glæde ved at komme med på jagt. Og det har helt sikkert virker, for nu tripper hun rundt om os, når vi tager jagttøjet på og Allan finder udstyret frem fra våbenskabet.
I engelsktalende lande omtales vizslaen som en HPR-race, som står for “hunt-point-retrieve”, altså “jag-ta’ stand-apportér”, som meget fint dækker over den alsige, stående jagthunds funktion på jagten - Den jager i terrænet for at finde vildtet, fastholder det med sin stand indtil skytten er parat, og apporterer det fældede vildt. I teorien i hvert fald. For med Sansa har vi haft “hele pakken” til gode. Hun har fundet fugle, taget stand og rejst dem, men hvor apportering ikke har været mulig - enten fordi det ikke har været jagtsæson, skytten ikke har kunne ramme, en anden hund har knaldapporteret eller det på anden måde er gået i kludder. Tilsvarende har hun apporteret vildt, som hun ikke har haft stand for - Harer, råger, duer osv.
Men på en af de sidste jagter lykkedes det så endelig!
Allan og jeg var alene afsted på jagt for at se om der kunne gemme sig en fasan i den lille bevoksning på vores eget jagtterræn. Allan stod klar med bøssen på den ene side af bevoksningen, imens jeg sendte Sansa ind fra den anden side. Meget hurtigt tog hun stand, og jeg kunne se på hendes kropssprog, at den måtte være god nok. På kommando gik hun frem og stødte fasankokken, som flaksede op over buksene - ikke ud mod Allan, men på tværs henover beplantningen. Jeg nåede lige at tænke “Øv, den kan han nok ikke skyde til”, men det kunne han! BANG, og fuglen tumlede ned i budskadset. Sansa fik “Apport”-kommando, selvom hun egentlig var strøget. Men i hendes tilfælde er det bare dejligt med noget selvstændigt initiativ.
Bevares, opsamlingen kunne have været lidt mere elegant og havde nok kostet nogle point til en prøve - Hun fedtede lidt længe med fuglen, der stadig sprællede, men til sidst samlede hun den op og kom løbende stolt ud over marken med den. Så var der ikke et øje tørt!
Weekenden efter var vi inviteret på jagt, hvor der var et par fremmede hunde med. Her kom der også en fasan på vingerne, som blev skudt og landede i skovbunden i nærheden af Sansa. Der var også en anden hund tæt på, dog i snor, og jeg tænkte at Sansa måske ville trække sig - Men nej! Konkurrence-elementet med den anden hund var nok til, at hun prompte samlede fasanen op og kom løbende hurtigt over til mig med den. Så altså en meget bedre apportering end weekenden før. Mor var meget stolt!
Senere på samme jagt havde Sansa en situation inde i et tæt brombærkrat. Normalt er Sansa en lidt sart dame, der helst går uden om brændenælder og tornekrat, men hun blev ved med at rode rundt inde i brombærkrattet, tage stand, gå lidt frem igen, tage ny stand. Jeg syntes ikke rigtigt at det lignede “fasanhabitat” og vi havde været i gang i et stykke tid, så jeg troede at hun var ved at blive træt i hovedet og fandt på overspringshandlinger. Pludselig buldrede en fasanhøne frem fra krattet. Den fløj desværre den forkerte vej i forhold til skytterne, men hunden havde haft ret. Jeg syntes selv, at det havde været en lidt rodet affære, men en af skytterne var så imponeret over Sansas arbejde. Nåhja, det var måske heller ikke så tosset.
Og Vixen? Hun var ikke klar til at komme ret meget med på jagt endnu. Hun har været ude og opleve terrænerne (efter Sansa havde fået eventuelt vildt til at forlade området), og ellers har det bare stået på træning.
I et anfald af overdrevet optimisme er jeg kommet til at melde hende til tre officielle markprøver i marts, men medmindre forsamlingsforbuddet snart bliver lempet, bliver de sandsynligvis aflyst. Det er bare drøn-ærgerligt, men det er jo lige vilkår for alle os hundefolk for tiden. Vi finder nok på noget andet at give os til.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.
Sophia van Binsbergen og hendes labrador retriever Deus deltog i Dansk Kennel Klubs DM i schweissspor i de krævende og vildtrige skove omkring Gisselfeld Kloster. Det blev en dramatisk prøve med tidspres, afledninger og indre uro, men også en oplevelse, der endte med lettelse og stolthed.
Ifølge Naturstyrelsen er det et stigende problem, at løse hunde jagter rådyr. Problemet er steget kraftigt i coronatiden
Den ruhårede hønsehund Alf er forsvundet under en jagt i søndags
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.
Kender du Hundekroen på Rold Gl. Kro? De er kendte for deres store kærlighed til firbenede gæster, og nu planlægger de at tage fællesskabet til et nyt niveau med en dedikeret Hundehøjskole i uge 25.
Foråret kalder på nye eventyr i det danske landskab sammen med din hund. Vi har fundet fem gode destinationer, placeret i hver landsdel, så I kan få en uforglemmelig weekendtur ud i det blå.
Dansk Canicross Forbund satte i søndags et imponerende punktum for Dog Series 25/26. Hele 182 ekvipager var samlet på en gammel campingplads i Thy til en finale præget af høj fart, kølige temperaturer og enestående natur.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Foråret bringer grønne blade, men for nogen hunde følger der desværre også en generende kløe med. Mens vi mennesker ofte nyser og får løbende næser, reagerer hundens krop typisk gennem huden, når pollentallene stiger i vejret.
Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang.
