Privatfoto

Jeg mener som udgangspunkt, at hvalpe og hunde skal være en del af familien, og bo inde i hjemmet hos én, fremfor at leve hele deres liv i stalde eller hundegårde. Men vi har mærket, at når hundeholdet når en vis størrelse, kan det nemt komme til at “overtage” hele ens hjem, og det kan f.eks blive en vanskelig, logistisk opgave at have besøg af venner eller familie, som ikke nødvendigvis deler ens begejstring for store, livlige hunde. Samtidig har vi i Vixen haft fornøjelsen af en enormt kreativ unghund, som har udhulet sofahynder og flået dyre vetbedtæpper til atomer, når hundene har været alene hjemme. 

Så da vi overtog vores nye landejendom i april, gjorde vi os en del tanker om at ramme en “gylden middelvej”. Og derudover selvfølgelig en masse praktiske overvejelser omkring valg af materialer mm. 

Resultatet bliver nu, at vi indretter et “hunderum” i et stort rum på cirka 30 kvadratmeter, som ligger i forlængelse af det kommende køkken. Der bliver både en almindelig (måske endda lydisoleret) dør imellem, men også en form for babygitter, så man kan vælge om hundene skal være helt eller halvt adskilt fra os, eller slet ikke. 

Hunderummet laves med fugefri epoxybelægning på gulvet, med grus blandet i for bedre skridsikkerhed, og afløb i gulvet for nem rengøring. Der bliver noget bryggers-indretning i form af underskabe med bordplade og vask, hvor man f.eks kan forberede foder, og derudover nogle højskabe med plads til foder, udstyr mm. Selvom vi ikke har pelshunde, som kræver hyppig badning, overvejer vi også at mure en “vaskeplads”, hvor en ekstra snavset hund (f.eks Vixen, der har rullet sig i en rævelort) kan blive skyllet i varmt vand. 

Privatfoto

Læs også: Når en drøm ændres

I rummet laver vi også en eller to kennelbokse. Ikke fordi jeg er tilhænger af, at hunde skal leve hele deres liv i sådan én, men der kan være perioder hvor f.eks en opfindsom unghund eller en skadet hund, der skal holdes i ro, med fordel kan få begrænset pladsen lidt. Det kan også være rart, at kunne dele dem op, når de har fået serveret et kødben. Men det meste af tiden kommer boksene nok til at stå åbne. 

Derudover vil rummet være møbleret med en gammel sofa og diverse hundesenge, så der forhåbentlig bliver rart og hjemligt, og ikke så “kennel-agtigt”.

Der er udgang til gårdspladsen, så tanken er at hundene kommer ind denne vej, når de f.eks kommer våde og beskidte hjem fra jagt, eller bare har snavsede poter efter fræs i haven. De kan så tørre og “drysse af” inden de bliver lukket ind i resten af huset. 

Hunderummet skal være et rart sted at være, når de er alene hjemme, eller hvis vi har knap-så-hundetossede gæster på besøg. Og så bliver det også et sted, hvor halvstore hvalpekuld kan hærge uden at ødelægge ens gulv eller møbler, men uden at de er lukket helt væk i en anden bygning. Samtidig har vores gamle hunde mulighed for at være i fred andre steder i huset, imens hvalpecirkusset er i byen. Vores ældste beagle var desværre ret stresset imens vi havde Sansa’s første kuld, så han skal have mulighed for at kunne ligge en varm sofa, lidt væk fra irriterende hvalpe og konstant trafik af gæster.

Resten af huset bliver også indrettet med faste gulve. For alle hundeejere ved sikkert, at hvis hunden en dag skal kaste op, skal den nok finde det eneste rum i huset med gulvtæppe at gøre det på!

Udenfor er den store have blevet indhegnet med vildthegn, så harer ikke kan komme ind i haven, og hvalpe ikke kan komme ud. En mindre del af haven bliver desuden indhegnet med faste hegnsfag med endnu mindre afstand mellem gitteret, så helt små hvalpe kan stifte bekendtskab med udelivet her.

Læs også: Spejlbillede i hundekurven

Derudover har vi inddraget et mindre stykker af de i alt 10 hektar jord, som også skal hegnes med vildthegn, og bruges til hundetræning og ekstra tøffe-rundt-og-snuse eventyr for vores to, gamle beagler. 

Og så drømmer vi om at grave vores egen sø - udformet specifikt med henblik på at kunne træne op til de forskellige apporteringsprøver. Med mulighed for vandapportering over forskellige afstande, og fra kanter som både kan være flade og mere stejle, og med eller uden bevoksning. Det bliver fedt! 

Privatfoto

For de fleste mennesker, der flytter på landet, er en lille hønsegård nok højt på ønskesedlen, men jeg ønsker mig et dueslag til brevduer, som kan bruges til træning af ro i opflugt, og voliere til agerhøns. 

Der er mange planer, og de bliver nok ikke alle sammen til virkelighed på én gang, men det er helt fantastisk selv at kunne designe vores nye vizsla-paradis. Det er selvfølgelig også enormt tidskrævende og hårdt arbejde, så derfor er der (lige for tiden) lidt langt imellem blogindlæggene, men jeg tænker at der bliver masser af skrive om i fremtiden.

Privatfoto

Læs også: Jagttræneruddannelse på hundens præmisser