BLOG: At bygge et vizsla-paradis

15-07-2021 09:58, af Elisabeth Schrøder

Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

 

Jeg mener som udgangspunkt, at hvalpe og hunde skal være en del af familien, og bo inde i hjemmet hos én, fremfor at leve hele deres liv i stalde eller hundegårde. Men vi har mærket, at når hundeholdet når en vis størrelse, kan det nemt komme til at “overtage” hele ens hjem, og det kan f.eks blive en vanskelig, logistisk opgave at have besøg af venner eller familie, som ikke nødvendigvis deler ens begejstring for store, livlige hunde. Samtidig har vi i Vixen haft fornøjelsen af en enormt kreativ unghund, som har udhulet sofahynder og flået dyre vetbedtæpper til atomer, når hundene har været alene hjemme. 

Så da vi overtog vores nye landejendom i april, gjorde vi os en del tanker om at ramme en “gylden middelvej”. Og derudover selvfølgelig en masse praktiske overvejelser omkring valg af materialer mm. 

Resultatet bliver nu, at vi indretter et “hunderum” i et stort rum på cirka 30 kvadratmeter, som ligger i forlængelse af det kommende køkken. Der bliver både en almindelig (måske endda lydisoleret) dør imellem, men også en form for babygitter, så man kan vælge om hundene skal være helt eller halvt adskilt fra os, eller slet ikke. 

Hunderummet laves med fugefri epoxybelægning på gulvet, med grus blandet i for bedre skridsikkerhed, og afløb i gulvet for nem rengøring. Der bliver noget bryggers-indretning i form af underskabe med bordplade og vask, hvor man f.eks kan forberede foder, og derudover nogle højskabe med plads til foder, udstyr mm. Selvom vi ikke har pelshunde, som kræver hyppig badning, overvejer vi også at mure en “vaskeplads”, hvor en ekstra snavset hund (f.eks Vixen, der har rullet sig i en rævelort) kan blive skyllet i varmt vand. 

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

I rummet laver vi også en eller to kennelbokse. Ikke fordi jeg er tilhænger af, at hunde skal leve hele deres liv i sådan én, men der kan være perioder hvor f.eks en opfindsom unghund eller en skadet hund, der skal holdes i ro, med fordel kan få begrænset pladsen lidt. Det kan også være rart, at kunne dele dem op, når de har fået serveret et kødben. Men det meste af tiden kommer boksene nok til at stå åbne. 

Derudover vil rummet være møbleret med en gammel sofa og diverse hundesenge, så der forhåbentlig bliver rart og hjemligt, og ikke så “kennel-agtigt”.

Der er udgang til gårdspladsen, så tanken er at hundene kommer ind denne vej, når de f.eks kommer våde og beskidte hjem fra jagt, eller bare har snavsede poter efter fræs i haven. De kan så tørre og “drysse af” inden de bliver lukket ind i resten af huset. 

Hunderummet skal være et rart sted at være, når de er alene hjemme, eller hvis vi har knap-så-hundetossede gæster på besøg. Og så bliver det også et sted, hvor halvstore hvalpekuld kan hærge uden at ødelægge ens gulv eller møbler, men uden at de er lukket helt væk i en anden bygning. Samtidig har vores gamle hunde mulighed for at være i fred andre steder i huset, imens hvalpecirkusset er i byen. Vores ældste beagle var desværre ret stresset imens vi havde Sansa’s første kuld, så han skal have mulighed for at kunne ligge en varm sofa, lidt væk fra irriterende hvalpe og konstant trafik af gæster.

Resten af huset bliver også indrettet med faste gulve. For alle hundeejere ved sikkert, at hvis hunden en dag skal kaste op, skal den nok finde det eneste rum i huset med gulvtæppe at gøre det på!

Udenfor er den store have blevet indhegnet med vildthegn, så harer ikke kan komme ind i haven, og hvalpe ikke kan komme ud. En mindre del af haven bliver desuden indhegnet med faste hegnsfag med endnu mindre afstand mellem gitteret, så helt små hvalpe kan stifte bekendtskab med udelivet her.

Derudover har vi inddraget et mindre stykker af de i alt 10 hektar jord, som også skal hegnes med vildthegn, og bruges til hundetræning og ekstra tøffe-rundt-og-snuse eventyr for vores to, gamle beagler. 

Og så drømmer vi om at grave vores egen sø - udformet specifikt med henblik på at kunne træne op til de forskellige apporteringsprøver. Med mulighed for vandapportering over forskellige afstande, og fra kanter som både kan være flade og mere stejle, og med eller uden bevoksning. Det bliver fedt! 

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

For de fleste mennesker, der flytter på landet, er en lille hønsegård nok højt på ønskesedlen, men jeg ønsker mig et dueslag til brevduer, som kan bruges til træning af ro i opflugt, og voliere til agerhøns. 

Der er mange planer, og de bliver nok ikke alle sammen til virkelighed på én gang, men det er helt fantastisk selv at kunne designe vores nye vizsla-paradis. Det er selvfølgelig også enormt tidskrævende og hårdt arbejde, så derfor er der (lige for tiden) lidt langt imellem blogindlæggene, men jeg tænker at der bliver masser af skrive om i fremtiden.

Copyright Ridehesten.com
Privatfoto

Læs også

Læsetid: en session med skolehunden James

24-01-2026 19:00, af Yasmin Bøllehuus

Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.

Blog: De vigtige pauser

25-12-2025 12:00, af Yasmin Bøllehuus

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.

Når en drøm ændres

03-09-2025 10:00, af Aya Lindborg

Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse. 

BLOG: Vixens anden markprøve

22-05-2021 09:01, af Elisabeth Schrøder

Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere

BLOG: Vixens første jagt

23-12-2020 09:57, af Elisabeth Schrøder

Sidste weekend, lige et par dage før hendes 1 års fødselsdag, var Vixen lidt med på jagt for første gang

BLOG: Historien om det første kuld - Parringen

27-12-2020 09:33, af Elisabeth Schrøder

22. december 2020 fyldte Vixen 1 år. Jeg har altid syntes at det er hyggeligt, at markere hundenes fødselsdag med et lille foto på facebook, en hilsen fra opdrætteren og sådan noget, men det er selvfølgelig ekstra særligt, når det er ens første, “hjemmelavede” hund

BLOG: Jagtsæsonen er slut

21-02-2021 09:03, af Elisabeth Schrøder

1. Februar er en trist dag for sådan nogle som os, for den markerer slutningen på jagtsæsonen, da jagttiderne på de fleste typer vildt udløber.  Hvad skal vi dog nu få alle vores weekender til at gå med? Mon ikke vi finder en løsning på dét problem. Men indtil videre er lidt velfortjent afslapning vel også i orden

BLOG: Jagt i juletræerne

28-10-2020 12:06, af Elisabeth Schrøder

Hvis man spørger Sansa, har hun fået et nyt yndlingssted i hele verden

BLOG: “Det har den aldrig gjort før”

14-02-2022 14:28, af Elisabeth Schrøder

Som om vi ikke havde nok at se til med hundene og bondegårdsrenovering, så har jeg også købt hest igen, efter min gamle pludseligt blev aflivet pga. en skade. Jeg er forholdsvis ny i hesteverdenen, men efter nogle år med “traditionnel” ridning, er jeg hoppet på en træningsform, som er 100% videnskabeligt funderet, og hvor der er meget fokus på hesteadfærd, deres signaler, stress og hvordan forståelsen af alt det bruges i den praktiske træning

BLOG: Panik før prøverne

12-03-2021 12:48, af Elisabeth Schrøder

Her er første del i en lille blogserie om de markprøver, der både er prøvelser og stor fornøjelse

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

10 skøre tegn på hundekærlighed

Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.

Havaneser debuterede i lydighedsklasse 3

23-03-2026 16:17, af Jo-Ann Nielsen

Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.

5 idéer til weekendture med hunden

Foråret kalder på nye eventyr i det danske landskab sammen med din hund. Vi har fundet fem gode destinationer, placeret i hver landsdel, så I kan få en uforglemmelig weekendtur ud i det blå.

Pollenallergi hos hunde: 5 vigtige tegn

Foråret bringer grønne blade, men for nogen hunde følger der desværre også en generende kløe med. Mens vi mennesker ofte nyser og får løbende næser, reagerer hundens krop typisk gennem huden, når pollentallene stiger i vejret.

Keeshonden – Den smilende selskabshund

24-03-2026 14:00, af Nanna Eriksen, Kennel Livive’s

Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.

Hjerteorm breder sig: Dyrlæge råber vagt i gevær

TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.

Fart, fokus og fællesskab på banen

21-03-2026 10:00, af Redaktionen

I det nye nummer af HUNDEN sætter vi spot på agility – en tempofyldt hundesport, hvor samarbejde, glæde og udvikling går hånd i hånd.

Her får du en lille teaser til temaet. Bladet udkom onsdag og torsdag i denne uge.

Hundehøjskole på vej: Hjælp med indholdet

Kender du Hundekroen på Rold Gl. Kro? De er kendte for deres store kærlighed til firbenede gæster, og nu planlægger de at tage fællesskabet til et nyt niveau med en dedikeret Hundehøjskole i uge 25.

DCF satte flot punktum for sæsonen

Dansk Canicross Forbund satte i søndags et imponerende punktum for Dog Series 25/26. Hele 182 ekvipager var samlet på en gammel campingplads i Thy til en finale præget af høj fart, kølige temperaturer og enestående natur.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse