På en af de mørkeste vinterdage følte jeg mig åbenbart meget kæk på Vixens og mine egne vegne, så pludselig havde jeg svunget dankortet på hundeweb og meldt til tre markprøver og en unghundetest. Samtidig havde jeg på fornemmelsen, at prøverne nok ville blive aflyst pga. forsamlingsloftet på 5 personer, så jeg lagde ikke så meget energi i forberedelserne, som jeg måske burde have gjort. I slutningen af februar kom så udmeldingen om, at man måtte samles 25 personer til aktiviteter i foreningsregi, og kort efter kom beskeden fra klubberne om, at prøverne kunne gennemføres i lidt modificeret form.
Så fik damen her en lille smule panik på. I mellemtiden var jagtlejen udløbet, så mine muligheder for at træne selv var pludseligt meget begrænsede - og havde egentlig været det i forvejen, da der næsten ikke havde været noget vildt på jagtterrænet. Desuden ville jeg meget gerne træne sammen med nogle fremmede hunde, som forhåbentlig kunne give Vixen klar besked om, at man er altså på arbejde, når man løber i marken, og det er ikke tid til fis og ballade. Jeg havde kun haft mulighed for at træne lidt med hende, med Sansa som makkerhund, og hende kunne Vixen desværre godt lokke med på lidt leg i stedet for. Heldigvis forbarmede nogle hundevenner sig, og vi var afsted på et par gode træninger i nogle fantastiske terræner.
Til markprøverne slippes hundene to-og-to, og disciplinen går ud at at hundene skal afsøge det åbne markterræn for vildt, tage stand for agerhøns eller fasaner, rejse fuglen på kommando og forholde sig roligt, når fuglene letter og dommeren affyrer sin signalpistol. Undervejs skal den desuden helst modstå fristelser til at jagte harer, rådyr og hvad man ellers møder af i terrænet. En af de store udfordringer ved sporten er, at hunden på den ene side skal arbejde selvstændigt og viser masser af jagtlyst, men samtidig være lydig og udvise enorm selvkontrol. Når sådan nogle som os taler om “fantastiske terræner”, så er det her om foråret typisk marker med f.eks vinterraps med mange agerhøns, som på denne tid af året er ved at dele sig ud i par efter at have levet i større familieflokke hele efteråret og vinteren. Det giver et kæmpe kick, at kunne gå på en tilsyneladende helt gold og tom mark, pludselig se hunden tage stand og efterfølgende se agerhønsene dukke op nærmest ud af den blå luft.
Til den første træning fattede Vixen ingenting - Hun forsøgte at lege med og provokere de andre hunde, bevægede sig noget ustruktureret rundt i terrænet, og kunne tilsyneladende ikke rigtigt fornemme de vilde agerhøns, som hun bare buldrede ind i, og som hun så i øvrigt løb efter, da de lettere - LANGT efter. Sidst på dagen havde hun en enkelt chance, hvor det så ud til, at hun lige fik færten lidt i næsen, inden hun trådte dem op. Så min selvtillid var altså ikke ligefrem i top i forhold til at skulle gå til prøve med kræet.
Da jeg gik på markprøve med Sansa, fik jeg desværre nogle oplevelser af, at det var en sport, hvor det var lidt svært at være ny. Det blev ikke bedre af, at resultaterne ikke blev særligt gode. Så denne gang ville jeg virkeligt gerne kunne møde op til prøverne med en hund, som i det mindste udviste noget potentiale.
Til den anden træning gik det heldigvis meget bedre. Vixen fik nogle agerhøns i næsen, nåede at bremse og tage stand, og stod ret længe før jeg nåede op til hende. Igen forfulgte hun agerhønsene meget langt, og brugte ellers resten af eftermiddagen på at vise samtlige unoder, som man normalt bliver smidt af en markprøve for - løbe laaaangt efter vildtet, drille makkerhunden, vade ind foran stående makker og bare være generelt udenfor pædagogisk rækkevidde. Jo, der var stadig lidt at arbejde med, men i det mindste havde jeg set, at hun godt kunne tage stand for de vilde agerhøns, og så var en meget vigtig forudsætning opfyldt.
Hundevennerne blev ved med at forsikre mig om, at unghundene får meget lang snor til prøverne - så længe de viser naturlig jagtlyst, kan de næsten ikke gøre noget galt. Desuden kunne jeg se i kataloget, at både dommeren og et par af de andre på holdet til den første prøve ville være kendte ansigter, så det skulle nok gå.
Men det var alligevel med en del sommerfugle i maven, at jeg mødte op til Vixens første markprøve ved Ringsted i starten af marts, og vi kørte afsted ud til markerne.
Fortsættes...
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
Med sommerfugle i maven og forventningens glæde over hvad der venter rundt om hjørnet, for enden af vejen og bag den næste grænse, er vi kørt gennem det nordlige Tyskland mod den polske grænse.
En åbenbaring er måske et stort ord, men ikke desto mindre har det her lille påfund fuldstændigt revolutioneret mit hundehold, så derfor tager jeg - igen - lige en afstikker fra det jagtrelaterede indhold
Vixen leverede både underholdning og højt niveau ved sin debut på markprøverne
Hvis man spørger Sansa, har hun fået et nyt yndlingssted i hele verden
Hvis man spørger vores vizslaer, er der denne sommer en alvorlig mangel på aften-markfræs, vandapporteringstræning og strandture med tennisbolden. Den er faktisk helt gal. Nogen burde melde os for brud på de basale jagthunderettigheder.
Men mon ikke vi bliver tilgivet på et tidspunkt. Vi er nemlig i gang med at istandsætte en landejendom, som selvfølgelig først og fremmest skal blive et rart hjem for os og hundene, men hvor vi også planlægger dele af ombygningen specifikt med henblik på at hundeholdet skal fungere bedre i hverdagen, og give os nogle af de træningsmuligheder, som vi ellers normalt må køre langt efter.
Allerede dagen efter Vixens første markprøve var vi afsted igen - På den ene side med lidt mere ro i maven, da hun jo allerede havde en præmiering i bagagen, men også på samme tid lidt mere på udebane, da vi nu skulle dømmes af en dommer, som jeg ikke kendte i forvejen, og knapt så mange kendte ansigter blandt de andre deltagere
Som om vi ikke havde nok at se til med hundene og bondegårdsrenovering, så har jeg også købt hest igen, efter min gamle pludseligt blev aflivet pga. en skade. Jeg er forholdsvis ny i hesteverdenen, men efter nogle år med “traditionnel” ridning, er jeg hoppet på en træningsform, som er 100% videnskabeligt funderet, og hvor der er meget fokus på hesteadfærd, deres signaler, stress og hvordan forståelsen af alt det bruges i den praktiske træning
22. december 2020 fyldte Vixen 1 år. Jeg har altid syntes at det er hyggeligt, at markere hundenes fødselsdag med et lille foto på facebook, en hilsen fra opdrætteren og sådan noget, men det er selvfølgelig ekstra særligt, når det er ens første, “hjemmelavede” hund
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
