På et tidspunkt i historien gik hundens forfædre fra at leve vildt til at leve sammen med mennesker – denne proces kaldes for hundens domesticering. Trods meget forskning, er det stadig ikke klarlagt, hvornår og hvordan denne proces fandt sted. Der er opstillet flere hypoteser, der alle opstiller mulige forklaringer, men der er fortsat uenighed om hvilken forklaring, der er den rigtige.
En af hypoteserne er, at hundene gradvist selv vænnede sig til at leve sammen med mennesker, fordi de var tiltrukket af maden på de lossepladser der lå i forbindelse med det tidlige menneskes bopladser. Denne hypotese blev først fremført af forskerne Roy og Lorna Coppinger i 2001, og siden har den vundet stor opbakning. Nu stiller et tysk forskerhold dog spørgsmålstegn ved hypotesen.
Huller i hypotesen om lossepladserne
Blandt kritikpunkterne peger de tyske forskere på, at domesticeringen af hunden startede længe før mennesker begyndte at lave lossepladser, der kunne være tiltrækkende for hundens forfar. Derudover mener forskerne ikke, at hypotesen kan forklare hvorfor det kun var ulve der blev domesticerede, og ikke andre dyr som ræve og sjakaler. Både ræve og sjakaler kan finde på at spise ådsler og affaldsrester, og ville derfor også være blevet tiltrukket af, hvad lossepladserne kunne tilbyde, og på den måde være kommet i tæt kontakt med mennesker.
Stor lighed mellem mennesker og hunde
Gennem undersøgelse af moderne hunde og mennesker, mener forskerne til gengæld at det er vigtige ligheder i psykologiske og neurobiologiske strukturer, der har gjort det muligt at skabe relationer de to arter imellem, og muliggjort at de kunne kommunikere og arbejde sammen. Derfor peger forskerne i stedet på, at svaret på hundens domesticering skal findes i en aktiv social proces. Dog understreger de også, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge præcis, hvordan denne proces har fundet sted.
Farver, blade og glade snuder – vi vil se jeres bedste efterårsbilleder
Skønne ture i skoven, hundevenlige ophold og sikker rejse
Hvordan lærer man børn, der har svært ved sociale relationer, at være gode venner?
På en specialskole for børn med autisme har jeg fundet svaret i samarbejdet med vores firbenede kollega, skolehunden James
Hvordan står det i virkeligheden til med gravhundens bruskskiver i ryggen? Hvordan får man bedre diagnostik for kattens mest almindelige sygdomme? Og hvordan forsker man i hundes indflydelse på interaktion med børn i skolemiljøet? Dette og meget mere vil blive undersøgt af 13 nye forskningsprojekter og 12 igangværende, der nu deler 9 millioner svenske kroner fra Agria & SKK’s forskningsfond
Det er ikke et bevis for en egentlig sorgproces, men italienske hundeejere fortæller i en rundspørge, at deres hunde sørger, hvis en anden hund i hjemmet dør
Agria Dyreforsikring støtter vigtige forskningsprojekter i 2025.
Ny canadisk forskning slår fast, at hundeterapi hjælper mod stress og eksamensangst hos studerende
Hundetræning kan forebygge eller udskyde en aldersrelateret nedgang i hundens kognitive evner, viser ungarsk studie
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
Når vejret holder jer indenfor, kan du stadig give din hund motion og mental stimulering – uden at blive gennemblødt
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Seks steriliserede mårhunde med GPS-halsbånd er sat ud på Fyn. De spiller en nøglerolle i indsatsen for at holde den invasive art væk fra Østdanmark
