På et tidspunkt i historien gik hundens forfædre fra at leve vildt til at leve sammen med mennesker – denne proces kaldes for hundens domesticering. Trods meget forskning, er det stadig ikke klarlagt, hvornår og hvordan denne proces fandt sted. Der er opstillet flere hypoteser, der alle opstiller mulige forklaringer, men der er fortsat uenighed om hvilken forklaring, der er den rigtige.
En af hypoteserne er, at hundene gradvist selv vænnede sig til at leve sammen med mennesker, fordi de var tiltrukket af maden på de lossepladser der lå i forbindelse med det tidlige menneskes bopladser. Denne hypotese blev først fremført af forskerne Roy og Lorna Coppinger i 2001, og siden har den vundet stor opbakning. Nu stiller et tysk forskerhold dog spørgsmålstegn ved hypotesen.
Huller i hypotesen om lossepladserne
Blandt kritikpunkterne peger de tyske forskere på, at domesticeringen af hunden startede længe før mennesker begyndte at lave lossepladser, der kunne være tiltrækkende for hundens forfar. Derudover mener forskerne ikke, at hypotesen kan forklare hvorfor det kun var ulve der blev domesticerede, og ikke andre dyr som ræve og sjakaler. Både ræve og sjakaler kan finde på at spise ådsler og affaldsrester, og ville derfor også være blevet tiltrukket af, hvad lossepladserne kunne tilbyde, og på den måde være kommet i tæt kontakt med mennesker.
Stor lighed mellem mennesker og hunde
Gennem undersøgelse af moderne hunde og mennesker, mener forskerne til gengæld at det er vigtige ligheder i psykologiske og neurobiologiske strukturer, der har gjort det muligt at skabe relationer de to arter imellem, og muliggjort at de kunne kommunikere og arbejde sammen. Derfor peger forskerne i stedet på, at svaret på hundens domesticering skal findes i en aktiv social proces. Dog understreger de også, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge præcis, hvordan denne proces har fundet sted.
Et nyt studie viser, at hunde kan kende forskel på ord, der næsten lyder ens, skriver New Scientist
Hundes øjne kan reflektere lyset. Det gør dem bedre til at se, når der ikke er meget lys, og får deres øjne til at skinne, når man lyser på dem i mørket
En landmand fandt en svag giraf, der kom hen til et dyrecenter. Nu er giraffen blevet gode venner med stedets hund
Hanhunde vinder oftere på udstillinger end tæver, viser ny australsk forskning
Nyt studie fra Sverige viser, at hunde og katte har en positiv virkning på nationaløkonomien
Da vi publicerede nyheden om en ny måde at regne hundens alder ud på, skabte det visse matematiske udfordringer. Her er løsningen
En 18.000 år gammel hvalp er fundet i Sibirien. Indtil videre har man ikke kunnet fastslå, om det er en ulv eller en hund
Flere og flere læsere har gjort os opmærksomme på, at hundeposer i stigende grad bliver efterladt i naturen. Nu vil Miljøstyrelsen også gøre noget ved problemet
Mange danskere har en hund stående øverst på ønskelisten. Men hvis du lever med et stramt budget, kan det være svært at udvide familien. Her får du 5 gode råd til, hvordan du kan holde udgifterne til en ny hund på et minimum
Johanna Allanach har i samarbejde med Hurtta kreeret en julekalender, som nok skal få hundefolket til at glæde sig
I en ny bog gør psykolog Clive Wynne rede for, hvorfor hunde er så kærlige over for mennesker. Hans konklusion vil måske overraske nogen
Dogley.com har lavet en undersøgelse af danske hundenavne i 2019. her får du de 20 mest populære
Chica er en rhodesian ridgeback på fire og et halvt år, som forsvandt den 26. oktober. Hendes ejer forsøger desperat at finde hende
Ny forskning viser tydelige neuroanatomiske raceforskelle i hundes hjerner, og forskellene har betydning for racernes adfærd og karaktertræk
I navneundersøgelsen fra Dogley.com har de også lavet en liste med de 15 mest kreative navne, men det kan vi gøre bedre
Endnu en gang har en hundeejer fundet lokkende godbidder med farligt indhold på sin tur med hunden. For et par uger siden skete det på Bornholm, nu er det sket i Rungsted